Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
BUSKEIÍUDS AMT
34. Sønsteby nedre. — Nedre Sunstebye 1668. N.
Sønste-bve 1723.
35. Ilen. Udt. ilen. — Illen 1668. Ihlen 1723 (2 Opsiddere).
Det kan neppe være ret, naar dette Navn i Bd. I S. 49 betegnes som
et vin-Navn (Ilvin), i Lighed med Ilen i Askim og lie i Stange (begge
udt. i li) samt Ila i Lier GN. 94. Man ventede isaafald lie: se GN. 31.
Rimeligvis er den oprindelige Form Ilunni, bestemt Dativ af ila f.
«opspringende "Vandaare>: den øverste Del af Gaarden kaldes Hanne; her er
Opkommer, hvorfra Gaarden faar sit Vand. Ila foreligger som Gaardnavn
paa Nes Hdm., i Ullensaker, i Nes Rom., i Øier og i Vikedal (se Bd. III S. 59).
35. 6. Stalsberg. Udt. sta’llsbcér [opgivet ståls-}.
Stalsberg i Skedsmo og Øier er opstaaet af Stafs bjargir (gjennem
Mellemformen Staðsberg): se Bd. Il S. 274. Stalsberg i Ringsaker ansees
i Bd. III S. 17 for opkaldt efter en af disse Gaarde. Rimeligvis er det
samme Tilfælde med Bruget i Modum, hvis Navn er temmelig nyt. Det
ligger lige under et Fjeld.
36. Snoterud. Udt. sno tem. — Snotterud 1668. 1723.
Vistnok af snöia f. = snöt m. «Snude, Tip, Spids» (Ross): Gaarden
ligger høit paa et Fremspring.
37. Glitre søndre. Udt. glVttre. — Glettree NRJ. IV 383,
1528. Glitre 1668 (3 Rydningspladse, hvoraf 1 kaldtes Nedre Glitre).
Glittre, Mellem Glittre 1723.
Ligger ved Glitrevand (paa Grænsen af Lier), hvorfra Elven Glitra (udt.
gllttra) løber ud. Se om dette Elvenavn (hvis egentlige Betydning er: den
glitrende) NE. S. 74 f. Vandet benævnes hos JN. 81 Klyttre(l), i Strøms
Beskr. over Eker S. 28 Glittrevandet og Glittre(n).
38. Glitre nordre. — Nordre Glittre 1723.
38,1. Bottolvs. Udt. battåls ei. bå’ltås.
Se GN. 11, 1. Den sidstnævnte Udtaleform beror paa
Konsonantomstilling; jfr. GN. 42.
39. Jøslien. Udt. jø’sslia. — Jøslie 1668 (2 Rydningspladse).
Søndre Joselien 1723.
Benævnt efter Jøssjøen eller Gjøssjøen — paa Strøms Kart (i Ekers
Beskrivelse) skrives Sjøen Giøssiø og Gaarden Giøslie —, der indeholder
gjøssa, gyssa f. «Dynd, Mudder». I Eggedal findes efter DK. et Jøseli Sæter.
Gössjön findes ogsaa i Sverige.
40. Borkebu. Udt. bårlcebü. — Borckeboe 1723.
S. B. meddeler i Bd. VIII S. 232, at han har hørt, at Navnet skulde
betegne «Bod, livori der opbevares Bark». Den samme Forklaring er ogsaa
blevet opgivet for mig. Borkebu forekommer ogsaa i Valle (se Bd. VIII S. 217).
Borkbua i Elverum GN. 163,4 og oftere som Navn paa Sætre o. lign.
forklares i Bd. III S. 324 som sigtende til, at Bygningerne oprindelig har været
Barkhytter; jfr. Borkhus, der findes paa et par Steder. Samme Forklaring
i Indl. S. 32, hvor Fj alabúð (se Nore GN. 202,5) sammenlignes.
41. Svarvestolen. Udt. sv&rvestöla. — Suarffuestoel 1668.
Svarverstoelen 1723.
Svarvestol, Dreierbænk, vel egentlig Fjeldnavn: Gaarden ligger i en
Gryde under en Høide. Svarve betegner den gammeldagse Maade at dreie
paa. Om Stolen som Fjeldnavn se Bd. XIII S. 134. Formen er bestemt Dativ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
