- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
223

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12. MODUM

•223

42. Bottolvsbraaten. Udt. battålsbråtan, baltåsbråtan.

Se GN. 38,1.

43. Skredsvik. Udt. skre’ssvíka. — Skredtzuig og Illoe 1668.
Sckredzvig 1723.

Vel af skred n., Gliden, Nedstyrtning. Da Gaarden ligger fladt paa en
Skogmo, synes Navnet at maatte sigte til Udgravninger af Storelven. — Illoe
er GN. 89 llaug.

[43, 2. Davidspladsen. Kaldes Monshusa].

43,3. Sevalds. Udt. sé"valls.

Af Mandsnavnet Sevald (Si g va ld r). Om Formen se GN. 11,1.

43.5. Tomten. Udt. tó’nimta.

43.6. Dyregrav, Kaldes grava. — Giuregraff JN. 351.

Navnet betegner hos JN. Fossen (i Dramselven). Vistnok Gygjargrqf,

af gygr f. «Jættekvinde» og g r ♀ f f. «Grav». Den nuværende Skriftform er
saaledes falsk. Jfr. GN. 88,16.

44. Evjen. Udt. ä’vjua. - Efvie 1723.

Se Norderhov GN. 142, 2, Gol GN. 18,1. Her er en Evje.

45. Kaldaaker. Udt. hallaker (kcéll-). — Kolager 1668.
Kald-agger 1723.

Kald ak r, den kolde Aker, et oftere forekommende Navn, særlig i
Egnene omkring Kristianiafjorden (i Smaalenene ogsaa i Formen KaUak),
sigtende til surt Jordsmon. Navnet skal passe.

46. Holsrud. Udt. hålsrü [opgivet hø’lsrü]. — Holtzrudt 1578.
Holsrud 1668 (2 Gaarde). 1723 (2 Opsiddere).

Skrivemaaden Holtsrud, der i senere Tider har været almindelig, er — som
Udtalen viser — falsk. Den gjenfindes ved Holsrud i Aremark GN. 102 og
ved Holsrud i Sande Jb. GN. 60, begge i KB. skr. Holm sr ud. Til Grund
for alle disse Navne ligger vistnok Mandsnavnet Ho lm r, der endnu bruges
paa Østlandet (Smaalenene og Komerike): se PnSt. S. 133 f., hvor Udtalen
af Gaarden i Modum angives som halsú eller hølsil.

46,2. Sakseborg. Udt. sakksebårr.

Af Mandsnavnet Sa x i, der endnu er i Brug paa flere Steder (jfr. PnSt.
S. 211). Bruget kaldes i den nye Matrikel Saksstad (Sakseborg er her
Br.-No. 3).

47. Gusstad. Udt. gussta. — Gusestadt 1578. Gussustad 1617.
Gusestad 1668. Gussestad 1723.

Kan ikke indeholde Elvenavnet G u s a (hvorom se NE. S. 86), da
Gaarden ligger paa en Høide. Kan heller ikke have samme Oprindelse som
Gu-stad i N. Trondhj. og i Nordland, der antages at komme af Mandsnavnet
Gaut r eller af et med Gaut- begyndende Mandsnavn. Rimeligvis
foreligger et Mandsnavn G u s i r, der rigtignok i Oldnorsk kun optræder som
Jættenavn, men som i Norge ogsaa synes at have været virkeligt Døbenavn:
jfr. Gusis øy AB. 61, nu Gussø i Trondhj emsleden. En Sideform * Gy si r
synes at foreligge i Gysistadir RB. 111. 252, nu Gyssestad i Bærum,
en anden Sideform *Gusi (gammelsvensk Guse) i Gusa bakki RB.
313. Se Lind, Dopuamn S. 426.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free