Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
BUSKEIÍUDS AMT
[Herwiik NRJ. IV 328, 1528], Haruigk 1578. Heruig 1593. Heruigh
1604. Heruig 1668. Herviig 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Beitstaden og i Tysvær samt som
Pladsnavn (GN. 181,2) i Krød8herred (ved en Bæks Udløb i Krøderen). Hermed
sammenstilles i Bd. XV S. 246 det hyppige Herø asmt Hernes (der dog
tildels kommer af et Elvenavn): se Hole GN. 7,9.
97,3. Skaaka. Udt. sM’Jca.
Forekommer som Gaardnavn ogsaa i Vestby GN. 74, som Grændenavn
i Enebak, desuden om Skjær og Grunder i Sjøen. Af skaak f. «Skaglestang»
= skokul, der ogsaa Andes i Navne, f. Ex. i Skokkeløen i Bjørnør, Skokleøen
i Bamle, Skoglan (0) i Sogndal Stav., Skokkelvik i Borge. Navnene maa
have Hensyn til Jordveiens Form.
97,6. Olslund. Udt. o’lslunn.
Sms. med Mandsnavnet Ola (Olafr).
98. Tveiten. Udt. tvæi’ten. — Tuethen NRJ. IV 88, 1528.
Tuedenn 1578. 1593. Thuedenn 1604. Tueten med Buterud og Jaren
1661. Tueten med Øde Buterud 1668. Tvetten 1723.
Se Norderhov GN. 60. — Buterud kan være samme Navu som Butterud
Løiten GN. 167,2 og i Bærum GN. 61 (Buttærud 1348) samt Butterød i
Hedrum GN. 63 (Bu t ta ru d RB.), hvilke i PnSt. S. 48 f. forklares af et (ellers kun
i Sverige paavist) Mandsnavn * B u 11 i, Kjæleform til B ó t o 1 f r og Sideform
til det under GN. 94,1 nævnte Bot ti samt til Bo ti (Lind, Dopnamn S.
159). Snarere indeholder dog Buterud Mandsnavnet Bu ti (egentlig Tilnavn,
dannet af butr «Klump), hvorom se Lind, Dopnamn S. 181. Jfr. Gutterudt
under «Forsvundne Navne». Jaren er GN. 99.
98. 2. Smedsrud. Udt. sme’ssrü. — Smederod 1578.
Nævnes i PnSt. S. 227 ff. blandt Sms. med Mandsnavnet S m i ö r, der
i MA. var meget udbredt i Norge. Denne Forklaring kan være rigtig for
adskillige ældre Gaarde af dette Navn og er ogsaa her mulig, da Mandsnavnet
senest er paavist omkr. 1600. Til Grund for endnu nyere Navne ligger —
ligesom ved Formen Smedrud — Appellativet smiðr m. «Smed». Forholdet
mellem Smedsrud og det ældre Smedstad er ogsaa i den Henseende ensartet
med det mellem Kroksrud og Krokstad bestaaende (jfr. Norderhov GN. 150),
at Smedsrud gjennemgaaende har Enstavelses-Tonelag, Smedstad derimod
Tostavelsestone. Formen af 1678 forudsætter et *Smiðaruð, sms. med Gen.
Flt. af smiðr (jfr. Smedebøl, Smedepladsen); men rimeligvis foreligger lier
en Feil (sml., at Smedbøle i Brandbu GN. 42 i 1723 skrives Smedsbøle).
99. Jaren. Udt. jaren. — Jaren (brugt under GN. 98) 1661.
Jaren 1668. Jahren 1723.
Af jare m. = jar, oldn. jaöarr «Rand, Kant»; jfr. GN. 61 og Sigdal
GN. 159. Gaarden ligger paa en Berg6kraaning.
100. Drolsum. Udt. drållsömm, drø"llsömm. — Drolshamer
(søndre) i Wik sokn DN. V 578, 1456. Trolshamer NRJ. IV 88,
1528. Drolßham St. 82 b. Ødrulßeim St. 183. Drollsum 1593.
Drolssom 1604. Drolsum med Neekerud 1661. Drolsum med Øde
Nicherud 1668. Drolsum 1723 (2 Opsiddere).
Se Norderhov GN. 71. Til Formen jfr. Bjørum (Biørhammer c. 1520),
Spillum, Aaram, Haram (oldn. Harham arr) o. fl. Gaardnavne. —
Neekerud, Nicherud synes at være samme Navn som Nikkerud paa 0. Toten
(vistnok = Nokkarud RB. 277), der hører til Mandsnavnet Nøkkvi (Nøkkvir):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
