Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
BUSKEIÍUDS AMT
paa Sammenligning med en udbredt Hud. Det bruges ogsaa som Navn paa
Fjelde og særlig paa Indsjøer og overføres ofte paa Gaarde, som ligger ved
saadanne, og ogsaa paa Elve, som gaar ud fra dem (NE. S. 218). Skjelbreia,
Bielv til Begna, kommer dog fra et Vand, der hos Wiel XXX S. 175
benævnes Skjellungen (* S k j q 1 d u n g r). Som Indsjønavn synes det altid
brugt om saadanne Sjøer, som fremviser en større sammenhængende Flade af
rundagtigt Omrids. Her i Snarum er der ingen Elv eller Sjø, hvorefter
Gaarden kan have Navn; dette er ogsaa Tilfælde ved Skjelbrei i Høiland og
i Andebu og flere andre Steder. Navnet maa da enten oprindelig være
Fjeldnavn, eller — som antaget i Ldsbl. 436 — sigte til en flad Jordvei
af rundagtigt Omrids. Eiendommen danner en Flade.
154. Guiinlius. Udt. gunnhús. — Gunnehuss NRJ. IV 88,
1528. [Gundhuss JN. 351]. ’ Gunndhuß 1578. 1593. 1604. 1668.
Gundhuus 1723.
Antages PnSt. S. 104 f. for sms. med Mandsnavnet G u n n i eller
Kvindenavnet G u n n a, begge vislnok Kjæleformer.
154. 4. Sysledalen. Udt. sy ssledælen.
Indeholder Elvenavnet Sysle (fra Syslesjøen ned i Snarumselven).
Navnet er vistnok identisk med det af Koss fra Hadeland anførte sysle f. «liden
Sildrebæk», i Hallingdal sisle n., der igjen er beslegtet med sytra,
bekkje-sytre (b e k k j n s y t r e DN. X 216): se NE. S. 261 og 336. Sytle heder ogsaa
en Elv i Sandsvær, og Sislebæk opføres i Postadressebogen fra N. Aurdal.
155. Asbjørnhus. Udt. assbjønnhiis. — Asbiønhus 1668.
Asbiørnlmus 1723 (2 Opsiddere).
Af Mandsnavnet A s b j q rn.
156. Hilsen sondre. Udt. hi lisen [skal være hælse]. —
Helssen NRJ. IV 88, 1528. Helsenn NRJ. IV 384, 1528. Hilßenn
St. 184 b. Helßenn St. 184. [Halgsem(l) JN. 351], Helsenn 1578.
1593. 1668. Hellsenn 1604.Vi,Va- Søndre Helsen’1723.
Gaarden skrives paa DK. Hilse og er mig opgivet at kaldes nól-hcslse,
idet Benævnelsen Søndre H. skal bero paa Forvexling med næste GN. Man
henvises herved til en Grundform H e 1 s i n, sms. af vin og hals m. «Hals,
Høideryg mellem to Dale eller Fjorde», her vistnok — ligesom ved 0. Eker
GN. 69 — om en fra en større Høide fremspringende lavere (jfr. Indl. S. 53,
hvor en Sideform H o 1 s i n citeres). Gaarden ligger mellem Snarumselven
og Aasen.
156,7. Guldhaugen. Udt. gullhauen.
Vel et «rosende» Navn: jfr. Indl. S. 39. Navnet forekommer ofte.
157. Hilsen nordre. [Skal kaldes sør-hælse]. — N. Helsen
1668. N. Hilsen 1723 (2 Opsiddere).
Se GN. 156.
158. Lofthus. Udt. laffthús. — Loffthuss NRJ. IV 88, 1528.
1578. 1593. Koffthuus (!) 1604. Loffthuß med Honerud 1668.
Loft-huus 1723 (2 Opsiddere).
Er oldn. lop t liú s n., Hus med Loft (eller Værelse i andet Stokverk.
Overetage). Meget hyppigt Gaardnavn (jfr. Aal GN. 79, Flesberg GN. 134,
Rollag GN. 3), efter Fritzners Ordb. II S. 662 altid fra først af betegnende
en Del af en større Gaard. Jfr. Gaardnavnet Loftstuen (Sandsvær GN. 110,
Opdal GN. 49), af det ensbetydende oldn. loptstofa. Ogsaa Gaardnavnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
