Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. ØVRE EKER
281
160.5. Rudstøen. Udt. ru’sstøa.
Egentlig: Gaarden Ruds Baadstø. Bruget ligger ved Fiskumvandet og
har vel engang liørt til Rud. Det var tidligere Oplagssted for
Kongsberglasten under dens Transport til Drammen («Momenter til en Beskr. over
Eker» S. 162).
161. Hegs tad. Udt. hækJcsta. — [i Hikxstadhum i sydhra
gardenum DN. XV 46, 1424. Hixstada (Gen.) smst.]. Hixstad NRJ. IV
76, 1578. [Hiigstad NRJ. IV 331, 1528], Hegstad 1578. 1593. 1621
(Fru Guru Grens Sædegaard). Hegstad (2 Gaarde, under Skjelbred)
1661. 1723 (Jigesaa, jfr. GN. 162).
Gaardnavnet Hegstad opføres i PnSt. S. 122 La 7 forskjellige Steder,
overalt udtalt som her. Den der givne Udledning af Mandsnavnet H e g g r,
der forekommer et par Gange paa Island i gammel Tid, betegnes S. 294
som mindre sandsynlig for den her behandlede Gaards Yedkommende, paa
Grund af, at de ældre Former har Hix-, medens alle de øvrige
Hegstad-gaarde i ældre Tid skrives Heg-. Maaske er første Led at stille til hik m.
«Snip, Udkant» (efter Ross ogsaa «Bjergknold»).
161,7. Lakkepladsen. Udt. Idkkeplassen.
Lakkeplads er ogsaa Navn paa GN. 109, 1 i Flesberg og forklares her
af Mandstilnavnet lakken (af lakka «gaa sendrægtig»). Hvorvidt Lakkeby i
Trøgstad og Lakkeraaen i Stange GN. 112,2 hører hid, er uvist.
162. Skjelbred. Udt. sjællbré. — Skeælbræid DN. VI 436,
1420. Skelbrede DN. VII 793, 1541. Skildbrede DN. X 807, 1551.
Skelbred NRJ. IV 76, 1528. [Skielbrett NRJ. IV 330, 1528.
Skelbred JN. 414], Schieldbred 1621 (Hartvig Huitfeldts Sædegaard).
Schielbred Hovedgaard 1661. Schielbred 1723 (Sædegaard; derunder
2 Hegstadgaarde og Lundeteigen).
Gaarden ligger paa en Bakke ved Dørjeelven. Om Navnets Oprindelse
se Modum GN. 153. Om Gaardens Historie se Strøm S. 242 f., 265, Kraft8
II S. 183, Vibe S. 268.
162,4. Rogndalsbraaten. Udt. ra ngndælshråtan.
Kanske snarest af Elvenavnet Rogna (jfr. NE. S. 196).
162.6. Dalesæteren. Udt. dælsétera.
162.7. Røraas. Udt. røWås.
Røraas, Røraasen forekommer paa fl. St. og er vel overalt at udlede af
r ø y r r m. «Røs».
163. Lundteigen. Udt. lunntæien. — i Lundarteigh DN. IX
272, 1445. Lundeteyen 1661 (under Skjelbred). Lundeteigen
(Under-brug til Skjelbred) 1723.
Har vel hørt til Gaarden Lunde i Haug Sogn (GN. 45—47), der ligger
lige ved.
163,7. Dorgebru. Udt. dø’rrjébrü.
Jfr. austr i Durgo DN. VI 437, 1420 og Dørie aa JN. 414. Egentlig:
Broen over Dørja (udt. dø’r r ja), en fra Dorsjø paa Grænsen af Flesberg (se
Flesberg GN. 130, 7) kommende Elv. Dette Elvenavn forekommer ogsaa, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
