- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
282

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’282

BUSKERUDS AMT

samme Udtale som her, i Rakkestad og V. Gausdal, samt, med Udtalen
(lå’rrga, i Siredalen. Det udledes i NE. S. 30 af dorg f. «Fiskesnøre, som
man under Roning trækker efter sig». Det af Wiel XXXII S. 132 nævnle
Dyrja, Bielv til Hemsil, er maaske oprindelig *Dyrgja: se NE. S. 316.

BAKKE SOGN.

Blev først eget Sogn efter Reskr. 22/4 1803 (en tidligere Tilladelse til at
bygge Kirke her ved Reskr. 30/6 1 7 5 2 var ikke blevet benyttet). Bakke Kirke
blev senere flyttet fra Ullelandsbakken til Vikersundstangen paa Modum.
Den nuværende Kirke er bygget i 1883 (jfr. Vibe S. 262).

Gaardenes Navne: 164. Myre med Ammerud. Udt. mýWe.—
*) [a Myrom God. AM. 880, c. 1450], Myrrer St. 82 b. Myre 1578.
1593. Myre 1661. Myhre 1723. 2) Amundtzrød 1593. Amundrød
1661. Ammerud 1723 (da endnu særskilt Gaard).

*) Mýrar, Flt. af m ý r r f. «Myr».

2) Opfares i PnSt. S. 5 f. som sms. med Mandsnavnet A m u n d i,
Amundr, med Bemerkning, at Udtalen er ukjendt. Ammerud (udt. a’mmerú)
bruges nu kun som Navn paa et Jorde under Myre. Ammerud i Asker GN. 93
og tidligere i Røken er derimod sms. med Mandsnavnet A m b i, saaledes som
ældre Former viser. Ved Amiud i Ringebu GN. 163,3 haves ingen ældre
Skriftformer.

164,4. Pølen. Udt. pø’ten.

Da hverken Aasen eller Ross har noget tilsvarende Ord, maa dette
være indkommet fra Rigsmaalet. Da Bruget ligger i et dybt og bråt Hul, er
Navnet sandsynligvis hentet fra Helvedes Pøl (snil. at to Fosse i Bakke Sogn
bærer Navnet Helvedfossen).

165. Hvitstein. Udt. vVsstæin. — Huidsteenn 1578.
Huid-steen 1661. Hvidsteen 1723 (2 Opsiddere).

Navnet er ikke sjeldent, især i Egnene omkring Kristianiafjorden. Det
sigter vistnok overalt til et Fjeld eller en Stenart af hvidagtig Farve. Jfr.
Bd. I S. 6. Gaarden ligger paa en Høide.

165,9. Bjerneliullet. Udt. bjø nnehøle.

165,12. Brekken. Udt. lræ~kka.

Brekka f., Bakke mellem to Flader.

166. Tronrud. Udt. tro’nrú. — Thronderrudt St. 82 b.
Trund-røtt 1626. Trundrød 1661. Troenrud 1723.

Af Mandsnavnet Þ r ó n d r. Jfr. Norderhov GN. 70.

167. Harstad. Udt. ha r sta. — i Harstadhum RB. 87.
Harstad NRJ. IV 75, 1528 Haarstadt St. 82 b. 1578. Harstad 1593.
1621. 1723. Karstad (!) 1661.

Gaardnavnet Harstad kommer bevislig i flere Tilfælde af Mandsnavnet
H o r Ö r, der i Reformationstiden var ret almindeligt paa Vestlandet. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free