Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’284
BUSKERUDS AMT
176. Ristvet. Udt. ré’ssvett. — Riißtuedt 1578. 1593.
Riß-toed 1661. Ristved 1723.
Samme i Navn i Sandsvær GN. 88. Af r i s (li r i s) n. «Krat, Busk» og
þveit f., hvorom se Norderhov GN. 29. Efter denne Gaard har
Ristvet-tjerdingen, der omfattede Bakke Sogn, sit Navn. Strøms Kart har «Ristved
Fjerding», medens Navnet ikke forekommer blandt de 6 af ham (S. 241)
opregnede «Quarteerer eller Fierdinger». I -]) veit bortfalder ]) oftere efter
Konsonant.
176.2. Tollindelet.
Skal efter Lensmanden hede Tollindelen (O. R.). Maaske af tollen «som
indeholder Tall (Ungfuru)».
176.3. Slottet. Udt. slåtte.
Jfr. Br.-No. 10 Slotterud. «Slot» er den senere Betegnelse for «Borg»,
befæstet Koll, der tjente som Tilflugtssted for Omegneus Befolkning ved
fiendtligt Anfald (se Tbj. VSS. 1882 S. 52;. Efter Strøm S. 260 ligger
«Slotten i Bingen» paa en steil Høi kaldet Ristvetkollen og bestaar af to
Forskansninger eller Brystværn, en et Stykke nedenfor Høiens Overflade, den
anden paa Overfladen selv, hvilke dog kun indtager de Sider, som nedenfra
er mest tilgjængelige. Efter Strøms Mening stammer Borgen fra de saakaldte
«Bingsherrer», om hvis Rigdom paa Sølv der berettes mange Sagn. Herfor
ligger dog intet historisk til Grund. Forøvrigt maa Egnen have været rig
paa «Slotte». Ikke mere end 2 Km. borte ved Gaarden Holte ligger
Murfjeld-kollen med Levninger af Mure, og ved Gaarden Myre ligger «Myreslottet»
paa en bråt, utilgjængelig Koll. Jfr. Vibe S. 263 fif.
177. Yestby. Udt. vœssbý. — i Vestby i Ringenum RB. 92.
Vesby NRJ. IV 75, 1528 [i Udgaven trykt Vegbyj. Weßby 1578. 1593.
1661. Wesbye 1723.
Bygdelaget Bingen hører dels til Eker dels til Modum. Ordet findes
i ældre Tid som Grændenavn ogsaa i Eidsvold, i Trøgstad, paa to Steder i Nes
Rom. og efter DN. 11 579 maaske ogsaa i Hedrum: se Fritzners Ordbog under
b i n g r og Indl. S. 43 samt Norderhov GN. 100,14. Bingen er et temmelig
trangt Dalstrøg omsluttet af to lange Fjeldrygge.
177.4. Bentepladsen. Udt. bce-uteplassen.
Af Mandsnavnet Bent (Benedikt). Se Nes GN. 35.
177,6. Gleine. Udt. glceine.
Jfr. Glein i Dønnes GN. 14, Gleinaasen og Gleinsaasen om to Aase i
Røken og Hurum, Gleinhaug som Navn paa en Plads i Rindalen (se Bd. XVI
S. 110). Til Folkespr. gleina f. = glenna «aabent Rum i en Skog, Grønning
mellem Skog eller Klipper» (egentlig: Lysning, til glina «glinse»). Jfr.
Sandsvær GN. 12.
177,8. Futerud. Udt. fiVterú (ogsaa opgivet fó’terú).
Se GN. 149.
178. Solli. Udt. søKli. —Sollj 1578. Søllie 1593. 1621. 1661.
Syllie 1723. [Alm. skr. Sylli].
Paa DK. af 1826 skrives Sørlie, hvilket synes at kunne være den rigtige
Form, idet r her almindelig svinder i Udtalen, ligesom i Sørby. Sørli (dels:
Sydli, den søndre Li, dels: mod Syd vendende Li) er et meget hyppigt
Gaard-navn, ligesom Nordli, Austli, Vestli. Jfr. Bd. VIII S. 171. De ældre
Skriftformer taler dog nærmest for en Grundform Selj u(h)líð, af selja (nu i
Folkespr. tildels sylju, sølju) «salix capræa». Ogsaa S q r 1 a (h) 1 i ð, af
Mandsnavnet S or li (PnSt. S. 245), eller S q 1 v a (h) 1 i S, af Mandsnavnet Sol vi
(PnSt. S. 244), var vel muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
