Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
10,4. Øren. Udt. ø’reyi.
Er vel best. Dat. af øyr r f., Øre, Banke af Grus og Sand, oplagt at
Vand (Indl. S. 88). Jfr. Lier GN. 10.
11. Rygg nedre. — Røg 1661. Ryg nedre 1723.
12. Mjøndalen. Udt. mjø"nnäælen. — i Molnadalenum DN.
III 458, 1417. Miwlnædalæn DN. III 462, 1418. Mollnadallin (nordre)
DN. III 483, 1423. Mølnnadalin, Mølnodal i Mildi&vikinne DN. VIII
331, 1437. Miønnedall 1578. Moenndalen 1626. Møndallen 1661.
Miøndallen 1723.
•Mylnudalr, af mylna (mo Ina, mjolna, mjulna) f. «Mølle»,
et fra Latin laant Ord (jfr. det hjemlige kvern). Allerede i 1417 har her
altsaa været Mølledrift. Om de med mylna sms. Stedsnavne se Ldsbl. 261.
Foruden det her behandlede Mylnudalr var der tidligere et M. ved
Hons-elven i 0. Eker, hvilket til Adskillelse blev kaldt Øvre M.: jfr. DN. XIII
29, 1378. 31, 1383. 42, 1399. 100, 1631. VIII 512, 1523. Ligeledes var der to
Mjøndalsfosse (den i Mildesviken nævnes DN. VIII 331). — Mildesviken
(hvilket i senere Tider har været den almindelige Form) skrives i ældre Tid paa
mange Maader: Millis- (se GN. 6 og 18), Milis- (GN. 14), Myldes- (GN. 16),
Mylldis- (GN. 18), Mylles- (GN. 19). Strøm S. 241 skriver Milesvig, ligesom
han (S. 27) kalder det af en Evje fra Dramselven dannede Tjern, hvorefter
Bygden har Navn, for Mile, hvilket endnu er dets Navn. Kimeligvis er
Navnets oprindelige Form *Miðlir, egentlig «Midtvandet», saa kaldt, fordi det
ligger mellem Hagatjern og Elven. Beslegtet er Elvenavnet Miðla, der
forekommer i DN. III 515, 1432, ligesom det ligger til Grund for Pladsnavnet
Mile mellem Bygland og Aardal Sogne (se NE. S. 159). Medens dette Mile
viser samme Form som Tjernets Navn, stemmer Sjønavnet Mellingen (Miðlingr)
i Grong formelt med den ældre Form Millir; jfr. ogsaa de svenske
Sjø-navne Melingen og Mellingen, begge af Midlinger (Hellquist, Sjönamn S.
397 {.). Medens «Milesvig» af Strøm S. 5 og 241 regnes som en af Ekers 6
Fjerdinger (rettere da: Settunger), optræder det i DN. som Regel kun som
Bygdenavn (jfr. dog Millis fiorungen DN. VIII 247, 1375). Da nu
flere af de Gaarde, som siges at ligge i Milesviken og paa Strøms Kart
henføres dertil (som GN. 14 og 33), andetsteds siges at ligge i Sanden Fjerding,
ser det ud ti], at Betegnelsen «Fjerding» ikke egentlig tilkommer Navnet
(jfr. Forholdet ved SyltefjerdingeD, se 0. Eker GN. 100).
13. Solløs. Udt. søles. — i Sooløyso RB. 88. [Solis DN.
XIII 33, 1386. Soleiss NRJ. IV 73, 1528]." Soløs DN. I 809, 1545.
Soless DN. VIII 832, 1545. Sollis 1578. 1621. Sollos 1593. Soelis
1626. Sollis 1661. Solles 1723.
Sölløysa, egentlig: Solløshed, d. v. s. Sted, som kun sparsomt
beskinnes af Solen. Gaarden ligger lige under Aasen og har i flere Uger om
Vinteren ingen Sol (O. R.). Jfr. Solløiea i Osen GN. 7, Solløsen i ld GN.
108, Sollaust i N. Odalen.
14. Yiken søndre. Udt. vi’Jca. — Vikin, i Vikinnæ (nordre)
DN. I 473, 1418. (søndre) DN. VIII 327, 1436. i Wikenne (østre)
DN. V 591, 1458. Vigh (nordre) DN. VIII 447, 1496. Vickiæn,
Vicken NRJ. IV 73, 1528. [Viighen NRJ. IV 330, 1528. Vvken,
Viken i Sandene fierdungh DN. VIII 785, 1539]. Vikæn i Milisvikene
DN. I 808, 1545. Wickenn 1578. VVigen 1593.Vi,Vi. 1621. Wigen
søndre 1661. Wiigen 1723.
Naar der er Flom, kommer der ind en Vik paa Eiendommen (fra
Kroks-elven). — Om Henførelsen til Sanden Fjerding se GN. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
