Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. RØKEN
349
NRJ. IV 329, 1528], i Heggienne, Heggenne, Heggene DN. VII 837,
1560. Heggenn St. 90 b. 1578. 1593.Vi.7i,Vi,Vi- OG. 19. Heggind
1617. Hyggen 1723.
Ligger ved en Bæk, der maa have hedt Heggja eller snarest Hegg,
hvoraf Gaardnavnet á Heg gj unn i, Hegginni. Jfr. GN. 14.
75. Hyggen øvre. — Hyggen 1723.
76. Hyggen søndre. — Hyggen 1723.
76.1. Bugten. Udt. bó’JcMa.
Ligger ved en Bugb af Dramsfjoiden.
76.2. Aasbryn. Udt. asbrýn.
Synes forkortet af *Aasbryne, af bryne n. = brun f. «Brink, Skrent»
(aasbrun «Skrent af en Aasryg, seet nedenfra», Aasen).
77. Hyggen mellem. — Hyggen 1723.
78. Kinnertangen. Udt. T^Vnn^rtangen.
Første Led er Tjarnar-, Gen. af tjorn f. «Tjern». Navnet skrives
ogsaa Kjernetangen.
79. Ovnerud. Udt. amnrú. — Ofnærud DN. VIII 277, 1403.
Onnerud 1617. Ofnerød 1723.
Maaske saa kaldt, fordi der her var Røgovnsstuer paa en Tid, da der i
Nabolaget brugtes Aarestuer. Aasen har: aarestova «Stue med aabent
Ildsted, Stue med Ildsted midt paa Gulvet», modsat omnstova. Jfr. dog Sigdal
GN. 143, 1, Nore GN. 189, 4.
80. Brøholt. Udt. brdhålt. — Bræidholt RB. 192. Bredholth
NRJ. IV 91, 1528. Bredholt OG. 75. Bredhollt 1578. Breholt
1593. 1723.
Samme Navn er Brøholt i Hobøl GN. 6 og i Stokke GN. 69
(Bræida-holt 1329. Breidholt RB. 31. 201). B r e i ð (a) h o 11, det brede Holt.
Til Lydforholdet jfr. Brøhaug i Eidsvold GN. 194, Brøset i Strinden GN. 14
og Brølia, Daglignavn for GN. 84 i Børsen. Se Bd. I S. 379, II S. 386, VI
S. 190, XIV S. 309. 339.
81. Hekleberg. Udt. hæ’kklebér. — Æckllebærg NRJ. IV 91,
1528. Eckleberrigh 1578. 1593. Hegleberg OC. 32. Heckleberig
1617. Heckleberg 1723 (2 Opsiddere).
Navnet forklares i Bd. I S. 272 af hekla f. «Kappe», idet hermed
sammenlignes Molteberg i Borge GN. 47. 48 (skr. Motlaberg 1353), der
synes at komme al’ mQttull m. «Kappe». I Bd. XVI S. 294 nævnes videre
Heklefjeldet i Valdres, Hekkeltinden i Aure og Hekkelsberget i Bindalen, idet
det bemerkes, at disse ligesaa vel kan forklares af hekla f. «Linhekle», et
Ord, som sikkert foreligger i flere andre Stedsnavne. Hekkelsberget horer
dog vel til hekel m. «Snip». Ved Navnet i Røken synes den førstnævnte
Forklaring mulig, ifald hermed har været betegnet et Berg, som ligger en god
Kilometer fra Gaarden. Ellers kunde kanske tænkes paa Betydningen:
Berggrund med opstikkende spidse Stene; jfr. heklemo «stenet Slette med
op-stikkende Pigger» (Ross). I de to førstanførte Former er h sløifet i
Frem-lyden. Denne Art af «Halvemaal» er dog ikke hyppig (enkelte sikre Exempler
er anførte i Indl. S. 24), og rimeligvis er Sløifningen her blot grafisk.
82. Aasaaker. Udt. a saker. — i Asakom RB. 109 (nordre),
i Aasakom RB. 110. Aasacke Reg. 133, 1349- 50. Aasaacker NRJ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
