Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’406
BUSKERUDS AMT
11,2. Rabben. Udt. ra’bben.
Rabb m., høi Jordryg, langstrakt Vold med Stengrund.
12. Gjellerud. Udt. jœllerú. — Hielderø 1593. Jellerød 1600.
Hiellerud 1604.Vi. Giellerød 1626. Jellerud 1668. Jellerud nordre
og Gielderud søndre med Biøraas 1723.
Gaarden ligger ved en lang Evje af Laagen og ved Væraaselven, der
har mange Fosse. Man kan da formode, at den sidstnævnte har baaret
Navnet Gjoll (egentlig: den gjaldende): se Lier GN. 121. Paa Mandsnavnet
Hjalli (gammelsvensk H i æ 11 e) tør neppe tænkes, da dette ikke synes at
forekomme i norske Stedsnavne. Se GN. 12, 3.
12. 3. Bjøraasen. Udt. bjø’råsen. — Biøraas (Underbrug) 1723.
[Findes i ældre Tid skr. Bæveraas],
Jfr. Bjøraas (udt. by råsen) i Levanger GN. 53. Navnet kan udledes
af bjórr m., Folkespr. bjore «Kile, kileformet Stykke», eller af Elvenavnet
Bjóra (se NE. S. 16 f.), eller ligefrem af bjórr m. «Bæver»: det sidste
synes rimeligst (altsaa: Bæveraasen, Aas, hvor der findes Bæver), hvis
Væraaselven oprindelig har hedt Gj Qll: se GN. 12.
13. Berget. Udt. bté’rje. — Berged 1723.
14. Undeberget. Udt. unnébeérje. — Vnneberg (under
Aasland) 1668. Unneberget 1723.
Und ir berg i, under Berget, et «Præpositionsnavn» (jfr. Indl. S. 16 f.).
Jfr. GN. 13.
15. Løstad. Udt. lø’ssta [opgivet løsta\. — Liottestad 1668
(under Aasland). Liøttestad 1723.
Udledes i PnSt. S. 175 f. (hvor Udtalen opføres som løssta) af
Mandsnavnet Ljótr. De ældre Former henviser dog snarere til Kvindenavnet
Lj ót (jfr. Sandsvær GN. 99, Nore GN. 88). Til Lj ótr hører vel Ljøstad i
Vegaarsheien, mens Løstad i Nittedalen og Ljøstad i Romedal synes
forskjellige.
15. 2. Aasen. Udt. a sen.
16. Rustaden nordre. Udt. russtann (bruges neppe om disse
Gaarde, men vel om GN. 18). — Rudstaen 1723.
Se Aadalen GN. 19.
16,1. Huslende. Udt. huslænne.
Oldn. huslen da f. forekommer flere Gange i DN. (bl. a. fra Nore)
samt ellers i gamle Dokumenter fra Numedal. Det synes ensbetydende med
húsland n., der findes paa to Steder i DN., hvor der tales om 4 húslqnd
i Gaarden Glaim i Rollag. Betydningen er vel omtrent: Underbrug, Parcel
af Størrelse som en Husmandsplads. Efter Formen under GN. 93 er Ordet
her vel Intetkjønsord. Middelnedertysk h ü s 1 a n t betegner et vist Agermaal.
17. Aasland. Udt. aslann. — Åsland DN. IX 163, 1359.
Aaslannd St. 213. Oudtzland 1593. Aasland 1600. Osland 1604.x/i.
Aasland 1626. Aaßland med Vnneberg og Liottestad 1668.
Aaße-land; søndre 1668. Aasland nordre med Nordre Rustad og Aasland
søndre 1723.
Vnneberg er GN. 14, Liottestad GN. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
