Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SKOGER
11
Navnet Danmark forekommer i Norge, er det rimeligst Opkaldelsesnavn efter
Kongeriget Danmark, da det overalt synes at være et temmelig nyt Navn;
det tidligste Aar, i hvilket en Gaard af dette Navn (Danmark i Nes Hdm.)
nævnes, er saa sent som 1669. D a n a k 1 e i f paa Slotsbjerget i Tønsberg,
der nævnes i Haakon Haakonssøns Saga (Fornm. s. IX 368. X 153), kan
maaske være sms. med Folkenavnet D a n i r, da det siges, at Kongen lod
bygge et Kastel ved Navn Gautakastali der. Maaske kau ogsaa Dan
holmen ved Nordspidsen af Nøtterø ligeledes indeholde Folkenavnet. Det
forekommer mig dog troligere, at de to sidste Navne høre sammen med
Dana-v i k. Ogsaa i Sverige forekommer der en hel Del Stedsnavne, der begynde
eller have begyndt med Dana-, og A. Noreen mener (Spridda studier. 2.
Saml. S. 140) om en Del af disse, at de kun vanskelig lade sig forklare af
Folkenavnet, deriblandt Danviken ved Stockholm og det rimeligvis dermed
identiske Navn Dannika i Vestergölland. Han tillægger Iste Led i disse
Navne Betydningen «fast og jævn Mark» og sammenligner med
middelneder-tydsk d a n, Skov, middelnederlandsk dan, Smaaskov, Ødemark, aaben Mark,
oldsaehsisk d e n n i, fast Mark, o. fl. Ord.
20. Austad. Udt. austa. — Audestadir DN. III 370, 1391.
Audighstadir RB. 97. Audingstadir RB. 95. Odestade DN. III 723,
1495. Oustad 1593. 1604.Vi, Vi. Offuidstad 1605. Oustadt 1617.
Oufvestad ostre og nordre 1723.
Der er adskillige Gaarde, som i MA. findes skrevne A n ð i g s s t a ð i r,
og som nu, forsaavidt de endnu ere til, hede Austad (i Ullensaker, Naunestad,
Romedal, Borre (GN. 75), Inderøen og en forsvunden Gaard i Høland). Denne
Fonn kan synes at forudsætte et Mandsnavn A u ð i g r, der igjen kunde være
opstaaet af a u Ö i g r (a u ð u g r), rig. Til dette Mandsnavn er dog ellers
intet Spor at finde, og Auöigsstaöir er visselig alene en feilagtig
Skriftform, fremkaldet af den jevnlig før i dette Verk omtalte Tilbøieliglied til at
indskyde en g- eller k-Lyd foiau s med efterfølgende Konsonant; otte blev
da tillige den forudgaaende Vokal ændret, med bevidst eller ubevidst Stræben
efter at lægge en Mening ind i det saaledes forvanskede Navn.
Auöigsstaöir er vistnok overalt en saadan Skriftforvanskuing af’Auðastaðir
(af Mandsnavnet A u ð i) eller af Navne paa -staðir, dannede af et med
A u Ö- sms. Mandsnavn (A u ð g e i r r, A u ö g i 1 s, Auðulfr). Denne
Antagelse bekræftes særlig her ved Sideformerne Audestadir og
Audighstadir, og i Nannestad har man baade Audigstadir (RB. 424. 425) og
Audulstadir (RB. 219). Se Bd. II S. 206. III S. 135. PnSt. S. 22.
21. Haugen. Udt. hau’en. — Jfr. GN. 18.
22. Fjeld nordre. Udt. fjceU. — i Fialleno RB. 104? i Fialle
RB. 94. i Fielle (sonste) DN. ’ill 723, 1495. Fielld 1593. Fieldt
1604.Vi, Vi, Vi. Nordre Field 1668. 1723.
Fjall n., Fjeldet (Indl. S. 49).
23. Fjeld sondre. — S. Field med Braadtengen 1668. S. Field
med Bratengen 1723.
Braadtengen, Bratengen maa være sms. med Gen. af b r o t i m, opbrudt
Land (jfr. Braatenget, Kolvereid GN. 11,4) eller med Adj. bratt r, bråt (jfr.
t. Ex. Brattengen, Ringsaker GN. 93); det kommer an paa, hvilkeu
Skrivemaade der er den rigtige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
