Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SKOGER
13
komme brugt paa lignende Maade. Her kunde det have betegnet Sænkningen
mellem Gjerpenaasen og en ligeoverfor denne liggende Aas; men ved Gaarden
i Vaale synes der ikke at være nogen Lokalitet af denne Art. Jeg kan
saaledes ikke udtale noget sikkert om dette Gaardnavns Oprindelse; størst
Sandsynlighed er der vel for, at det indeholder Elvenavnet Garpa.
30. Dansrud. Udt. dansru.
•Dansrnä, af Mandsnavnet Dan (Dan r), der endnu i den senere MA.
af og til findes i Norge og vides brugt fremdeles paa et enkelt Sted
(Lindes-nesegnen). Se PnSt. 8. 57 og jfr. NG. Bd. I S. 102. Navnet har alm. været
skr. Dan(d)serud.
31. Gunnerud. Udt. gunnru. — Gunnurud RB. 102.
Gunna-rudh DN. I 601, 14-53. Gunderødt 1593. 1604.Vi. 1605. Gunderod
1668. Gunderrøed 1723.
Gunnuruð eller G u n n a r u ö, af Kvindenavnet G unn a eller
Mandsnavnet Gunn i, begge vistnok Kjæleformer af Navne, som begynde med Gunn-.
Se PnSt. S. 105. Gunnerød findes i Botne (GN. 63) og i Ramnes (GN. 95).
32. Tolerud. Udt. tó’tru. — Þordarud RB. 103. Thorderrudt
St. 88 b. Thorød 1593. Thuerødt 1604. Vi. Thoerud 1668. Toeroed
1723.
Pórðarruð, sms. med Mandsnavnet Tord (Þ ó r Ö r). Findes i Nøtterø
(GN. 59) i den mere afslidte Form Torød. Se PnSt. S. 256.
33. Eik. Udt. eik. — Æik RB. 102. Egh 1593. 1604.Vi. Eeg
1723 (henført til Strømsgodset).
Eik f., se Strømmen GN. 30.
34. Knive nedre. Udt. lcnive. — i Knifwm DN. IV 280, 1351.
Knifuar DN. IV 488, 1396. i Knifum RB. 246. Kniwe DN. XI 753,
1539. Kniffue 1578. 1593. 1604.Vi, Vi- Knifue (2 Gaarde) JN. 83.
Knive nedre 1723 (henført til Strømsgodset).
Knifar Flt. Forekommer ogsaa i 0. Eker (i Knifwm RB. 91). Ordet
er maaske ikke Flt. af knifr m., Kniv, men Flt. af et dermed beslægtet eller
deraf afledet Ord. Navnets Mening kunde være: Gaarden ved «Kniven», og
dette Ord at opfatte som Navn paa den i Nærheden af GN. 36 liggende
Knive-aas eller en Del af denne Aas. I Hurum findes Knivsvik som Navn paa en
Gaard ved Foden af Knivsfjeldet.
35. Gorbu. Udt. gø’rrbü. — Se flg. GN.
" G o r b ú. Af g o r n., i Betydning: Dynd, Mudder, hvori Ordet bruges
i adskillige Stedsnavne (særlig hyppig Gortjern); jfr. GN. 44. Jfr. Bd. I S. 119.
2det Led er bli n., Gaard.
36. Knive ovre. — Kniffue med Gaardboe og Koller 1668
(Strandpladse Koldfurre og Grundvig). Knive med Gardboe og Koller
1723.
36, 2. Kolfuru. — Koldfurre 1668, se ovfr.
Maaske: forkullet, forbrændt Furu.
36. 10. Grundvik. — Grund vig 1668, se ovfr.
Sms. med Adj. grunnr, grund.
37. Godthaab. Udt. gattåpp.
38. Lindum. Udt. linnåmm. — i Lindeimi RB. 102 (sønste).
103. 266. Lindheim (Akk.) DN. IX 308, 1458. Lindum St. 87 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
