Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
55. Præstegaarden. Kaldes dæle.— i Dælo RB. 102. Delle St.
87 b. Dæhle 1668. 1723.
Dæla f. Oldn. dæla og Folkesprogets Dæla f. betyder: Vandrende,
Grøft, liden Bæk (Aasen). Der er en Bæk ved Stedet. Se NE. S. 36.
56. Mælen. Udt. mælen. — i Merdenum RB. 102. Merden
1593. Mellen 1605. 1723 (da henfort til Strømsgodset).
Formen i RB. ser ganske ud, som om den skulde være Dat. i best. Form
af Dyrenavnet morör m., Maar. Da dette Ord neppe kan være brugt som
Gaardnavn, synes Navnet at maatte være Dat. i best. Form af et til oldn.
merö f. (m æ r ð f.) svarende, men elleis kun i det nuværende Folkesprog
bevaret Hankjønsord (udt. Mær, Mæl, se Aasen under Merd). Oldn. merð
betyder: Teine, Ruse gjort af fletlede Grene til at indsættes i Stængsel over
Bæk eller Aa og tjene til Fangst af op- og nedgaaende Fisk (se Fritzner II
S. 770). Det. forekommer som Iste Led i Gaardnavnet Mjørlund (skr.
Merde-lunde DN. II 620, 1458), V. Toten GN. 111 (se Bd. IV, 2 S. 107). Mælen
ligger ved den under GN. 65 nævnte Bæk; men denne er saa ubetydelig, at
Navnet maa sigte til noget andet end et Fiskeredskab.
57. Loise. Udt. løise. — i Løysu RB. 104. Løße St. 88. 1593.
Løsße 1604. Vi. Løese 1668. Løesse 1723.
L ø y s a f. Et Ord 1 ø y s a forekommer i Norge i Stedsnavne ellers kun
som 2det Sammensætningsled, angivende en Mangel paa det, som 1ste Led
betegner. Dette usms. Navn bar vel samme Betydning som det ellers
forekommende Afløysa, der Bd. I S. 129 antages at betyde: noget afløst,
fraskilt, en af en anden Gaard udskilt Part. Løisa f. kan nu i Folkesproget
betyde: en løsnet Masse (Aasen). Munch har urigtig troet, at dette er den
samme Gaard som den i Haakon Haakonssøns Saga (Fornm. s. IX 371) nævnte
Gaard Agnleysa i Osloherred; se herom O. Rygh i Hist. Tidsskr. 3 R. IV
S. 293 f.
58. 59. Holmen sondre og nordre. Udt. hø’lmen. — i
Hol-menum RB. 102 (søndre). 248. i Litlaholmenum DN. X 95, 1413.
Lisla Holmen DN. IX 245, 1432. Holm St. 87 b. 1593. 1604. Vi, Vi.
Holmb (nordre) 1668. Holm søndre (henført til Strømsgodset) og
nordre 1723.
Holmrinn, best. Foim af holmr m., om hvilket Ords Betydning i
Stedsnavne se Indl. S. 56.
58, 2. Tollersrud. Udt. tallersru.
*I>orleifsruð, sms. med Mandsnavnet Þorleifr, nu mest lydende
Tollev. Udtale med rs forekommer oftere i dette Gaardnavn.
60. 61. Flaaten søndre og nordre. Udt. flatan. — i
Fla-t an Lim RB. 102. Flottenn 1604. Vi, Vi- Flaatten søndre og nordre
1668. Flaaten søndre og nedre (vel Skrivfeil) 1723.
Flatinn, best. Form af flati m., Sideform til flot f., Flade, flad
Strækning (Indl. S. 50). Samme Udtale har Navnet i Sande" (GN. 71. 72) og
i Lier (GN. 32. 33), paa begge disse Steder ligeledes skr. i MA. a
Flata-nom; den synes at forudsætte en ældre Udtale Flaataan, hvori Ligedannelse
var indtraadt (Indl. S. 22).
62. 63. Skjeldrnm nedre og ovre. Udt. sjæUråmm (ogsaa
opg. -ömm). — Skaldæræim (nedste) RB. 105. Skiælreim (nedste)
RB. 103. Skeldrem DN. III 723, 1495. Skildreim DN. III 765, 1514.
Skieldrim St. 87 b. Skellerom 1593. Sehielderum 1604.Vi,
Vi-Sehieldrom nedre og ovre 1668. Sehieldrum nedre og ovre 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
