Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
eller *Runnhofuð, af et i Oldn. dog ikke paavist *runni, der kunde
antages at have samme Betydning som Folkesprogets Runnveder, ugildet Væder.
Der findes mange Exempler paa, at hofuð i sms. Stedsnavne har et
Dyrenavn som 1ste Led (se Indl S. 68).
71. Andorsrud. Udt. andösru (Hovedtone paa 2den Stavelse),
ogsaa opg. andösru. — Andresrud RB. 102? AnderJBrod 1593.
1604.74. Andulsrød 1668. Annuldrøed 1723.
*Arn])órsruð, af Mandsnavnet A r n {) ó r r, som allerede 1290 findes
afslidt til A n d ó r r. Formen i RB. maa enten være feilskrevet eller betegne
en anden Gaard. Se PnSt. S. 14.
72. 73. Aaserud vestre og ostre. Udt. äseru. — Oserudtt
DN. VIII 858, 1564. Oßerød 1593. Osjäerødt 1604 Vi, Vi. Aaßerud
1605. Aaserud vestre og østre 1668. Aasserud vestre og østre 1723.
A s u r u Ö, af Kvindenavnet Asa. Se PnSt. S. 15. I Ramnes, Stokke
og Nøtterø forekommer Gaardnavnet Oserød, der ogsaa kan antages at have
samme Oprindelse.
74. 75. Imjelt sondre og nordre. Udt. htmjælt. — Imelt
1593. lmollt 1604.Vi. Imolt 1605. Imieldt søndre 1668. Imilt
søndre 1723.
O. R. har StK. S. 277 antaget dette Navn for at være sms. med holt n.,
Holt, Lund (Indl. S. 67), hvilket Ord som 2det Led ikke sjelden svækkes paa
forskjellig Maade, jfr. Eidspjeld, Hedrum GN. 16, af opr. E s p i h o 11. Det i
Midten af Navnet optrædende j maa vel ligesom i Eidspjeld forklares a f, at
Iste Led opr. har endt paa -i. H- i Fremlyden i den nuværende Udtale har
ifølge de bevarede ældre Former vistnok ikke opr. hjemme i Navnet (se Indl.
S. 23 under «Halvemaal»); det er kanske indkommet i Udtalen under
Indflydelse af Adverbiet him, d. e. hjem. S. B. antager, at Navnets gamle Form
kan have været *Elmiholt, hvori Iste Led e 1 m i n., et med Almetræer
bevoxet Sted, hvoraf (mulig ved Dissimilation) *Æmiholt, og deraf efter det
gamle Sprogs Tid * Æmjelt, * Ernjelt, Imjelt Eu Form *Æmiholt synes
at støttes af det under Sem GN. 54 fra RB. anførte Æmesrud. Overgang
af Æ- til I- i Iste Stavelse, som vistnok er foranlediget af det flg. j, findes
ogsaa i Adj. imen, der forekommer i samme Betydning som æmen (bister), og
i Gaardnavnet Isi i Bærum, som i RB. og senere er skr. Esin (Bd. II S. 139).
Endel andre Stedsnavne, som nu begynde med Im(e)-, Ims-, Inies-, ere maaske
at forklare af Elvenavne af Stammerne Í m-, Í mis- (Bd. III S. 86. 108. NE.
S. 117).
76. Svarterud. Udt. sva"ltru. — Suartarud RB. 102.
Suart-rudt St. 88 b. Suartterød 1593. Suarterudt 1604. Vj. Suartterud
1668. Svarterud 1723.
Svartaruð, af Adj. s v art r, sort, mulig gjennem Brugen af svarti
som Mandstilnavn. Jfr. GN. 79.
[77. Gravdal Skov].
Jfr. Indl. S. 52 under g r o f.
[78. Trættestykket].
Navne, der begynde med Trætte- (i gammel Form I’ r æ t u-), have gjerne
sin Oprindelse deraf, at Eiendomsretten til vedkommende Jord engang har
været omtvistet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
