Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 JARLSBERG OG LARVIKS AMT
ogsaa i Oksur i Sparbuen (a f Vglasaurom AB. 14) og sandsynlig i Visur
i Borge Sml. Navnet betyder vel «Søle, hvori en Purke vælter sig». Men
da der er en Mulighed for, at Gylta har været brugt som Elvenavn (se
NE. S. 87), kan lste Led maaske opfattes saa her; der er en liden Bæk ved
Stedet.
140. 2. Ilolsengen. — Rolfsengen Underbrug 1668. 1723.
Af Mandsnavnet Rolv (R ol fr).
141. Murkasle vestre. Udt. mørTcassle. —■ af Murakotlom RB.
276. a Morukafla(l) DN. V 372, 1419. i Mawrekalzlum DN. VIII
318, 1431. i Murekatie DN. VI 762, 1534. Muerkaßel 1593.
Mor-kasßell 1604.Vi, Vi- Murkassel 1605. Murchasell med Bacherud
1668. Murchasell vestre med Barcherød 1723.
Bd. I S. 342 antages dette Navn at betyde «murede Kjedler» og at
skrive sig fra gammel Saltkogning, som her, ligesom ved Gaarden Stenkjedlen
i Rygge, isaafald undtagelsesvis maa have været drevet i Kjedler med muret
Underbygning. Maa tør vist sikkert antage, at disse Navne skrive sig fra
Saltkogning paa Stedet; men mod Forklaringen af Murkasle som * M ú r
a-k a ti a r (sms. af múrr m., Mur, og Flt. af ketill m., Kjedel) taler
Udtalen af lste Stavelses Vokal og Skrivemaaden af lste Led i Formerne fra
1419 og 1431. Nntidsudtalen med ø i lste Stavelse forudsætter kort Vokal i
lste Led, medens miirr har langt ú, og Skrivemaaden med o og a w synes
heller ikke at kunne gjengive ú. Desuden skulde man vente at finde
Murka 11 a r, ikke Múrakatlar, som Sammensætningsform. S. B. formoder,
at den gamle Form har været * M u r a r k a 11 a r, M o r a r k a 11 a r, og at
lste Led er en Sidefoim med Aflyd til mara r, Gen. af m a r r, Hav. Navnet
betyder da «Kjedler ved Søen», d. e. «Kjedler ved Stranden». At marr, Hav,
som lste Led har havt en Sideform mor-, mur- (som maa fot klares af, at
Hovedtonen laa paa Sammensætningens 2det Led), synes at fremgaa af
Formerne Morbakke (i Valdres), Moreldebakke (i Ryfylke), Morildubrot (i
Ullensvang, men i Hardanger ogsaa Mareldebrot), Morbakke (i Finsland, Mandal),
Møreræine (i Valdres), som alle betyde Marbakke (se Aasen og Ross). —
Underbruget er foimodentlig opr. *Bakkaruð, af bakk i, Bakke, ikke
* B a rk a r r u ð, af Mandsnavnet Borkr, som Formen fra 1723 nærmest
tyder paa.
142. Murkasle ostre. — Murchassell 1668. Muurkasell 1723.
143. Koimnersoen. Udt. kó’mmersøia. — Kumerßøen 1593.
Kommersøen 1668. 1723.
Er en 0 lidt nord for Holmestrand. Samme Navn som Ønavn ved
Kraak-vaag i Øllandet. Er PnSt. S. 158 under Tvivl anført under Mandsnavnet
K a u p m a ð r (hvoraf Kommesrud i Eidsvold); men denne Forklaring bliver
dog ligesom ved Kommeistad i Ringsaker og Kommelsvik, Pladsnavn i
Furnes, tvivlsom paa Grund af r- og 1-Lyden foran -s. Mulig stamme disse
Navne fra kuml n., der bruges i Betyduingen Gravminde (Indl. S. 62), men
ogsaa om Mærke, Minde af anden Art. Dette Ord har som Forled i
Sammensætninger nu ogsaa antaget Former som Kong-, Konge-, Kongel-, og
Kongl-ungeu i Asker stammer sandsynlig ogsaa fra samme Ord. Se Bd. II S. 158.
III S. 13. 286. Hvis Holmen Hummerdus vestenfor Farsund er det i Fornm. s.
VIII 206 nævnte Unnardys paa Lister, har man her nok et Exempel paa
et Gravminde (om d y s se Indl. S. 48) paa en Holme (jfr. PnSt. S. 272 under
Kvindenavnet U n n r).
144. Bjorkoen. Udt. bjørJcøia. — Bierchøe 1723 (forst
skyldsat da).
Vel opr. *Bjarkøy, af Trænavnet bjork, med samme Ændring i
senere Tid, som f. Ex. i Bjørnstad for Bj a r n ar s t a ð i r. Jfr. t. Ex. Bd. II
S. 158.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
