Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. HOF
51
24. Eid. Udt. ei. — [i Æizmylnu DN. I 252, 1349], i Æidino
RB. 73. i Eidhinu RB. 102. i Æidhino RB. 187. Eidhith DN. VI
532, 1448. Eed 1593. Edt 1604. Vi. Eid 1668. 1723.
Eiö n., Eid (Indl. 8. 48); ligger ved Eidet mellem Eikeren og
Bergs-vandet. I Formerne fra MA. er Formen den bestemte.
25. Askjum. Udt. assjømm. — i Askæymi (søndre) DN. III
273, 1365. i Asskini, Asskæmi (Nom. Asskain) DN. VIII 273, 1398.
a Askeime DN. VI 508, 1439. i Askæim (nordre) DN. VI 515. 1442.
i Askeime (nordre) DN. VI 517, 1443. Askeim (søndre) DN. VII 419,
1444. Asskiem (søndre) DN. V 660, 1482. i Asskeim (nordre) DN.
V 727, 1511. Askijm (søndre og øde nordre) DN. VII 794, 1541.
Askom 1593. Aschim 1604. Vi. Aschimb 1668. Adschimb 1723.
A s k e i m r, Sammensætning af b e i m r med Trænavnet a s k r, Ask.
26. Holt. Udt. hålt. — Holt DN. V 621, 1466. 694, 1493
(søndre Gaard). VII 794, 1541. 817, 1547. Holtt 1593. 1604.l/i.
Holdt med Aachersrod 1668. Holt med Aacherøed og Øde Holt 1723.
Holt n., se Indl. S. 57. — TJnderbriigets Navn er vistnok opr.
*Akrs-ruð eller * A k r a r u ð, sms. med Gen. Ent. eller Gen, Flt. af a k r, Ager,
neppe, hvad Foimen fra 1723 alene knnde tyde paa, *Akaruð, hvorom se
Sande GN. 43.
27. Gausen. Udt. gausen. — i Gausenne 1 RB. 232. i Gausenne
RB. 234. Gousen 1593.’ 1668. Gousßenn 1604. Vi. Goussen 1723.
Gaus, egentlig Elvenavn; Formen er best. Dat. Det kommer af Verbet
gj ósa, strømme frem med Voldsomhed. Gaarden ligger ved en Bæk, der
falder ud i Bergsvandet paa Vestsiden. Samme Navn i Botne (GN. 4). Se
Bd. IV, 1 S. 183. Thj. VSS. 1882 S. 14. NE S. 66. Dette Elvenavn antages
at ligge til Grund for adskillige Stedsnavne. Naar ogsaa det bekjendte
Herreds- og Sognenavn Gausdal er henført blandt disse (Bd. IV, 1 S. 183.
NE. S. 66), er dette neppe rigtigt. Gausa er paa Karter anført som Navn
paa Dalens Hovedelv; men O. R. har næret Tvivl, om dette Navn virkelig er
i levende Brug, og jeg benytter her Anledningen til at henlede
Opmærksomheden paa, at en lokalkjendt Mand, N. Fliflet, i «Lillehammer Tilskuer», 1905
Nr. 29 har oplyst om, at Udtalen af Bygdenavnets Iste Led tyder paa, at
Elvens Navn har været G a u s t, hvortil ogsaa det af O. R. Bd. IV, 1 S. 231
uforklarede Gaardnavn Gaustum, Faaberg GN. 161, i MA. skr. Gansteimr,
da bliver at henføre. Et Elvenavn G au st er ikke, mig bekjendt, paavist
andensteds, men derimod et dermed beslægtet, Gøyst, hvorom se NE. S. 88.
28. lJrekkedalen. Udt. brcélzkedælen, kaldes ogsaa kun dallen.
— Brecke 1593. 1604.Vi. Breche 1668. Bræche 1723 (maa
formodentlig for den væsentligste Del være gaaet ind under andre
Gaarde).
Den opr. Gaard sees altsaa at have havt Navnet * B r e k k a (Indl.
S. 45).
29. Stubben. Udt. stubben.
Jfr. Skoger GN. 85. Indl. S. 79 f.
30. Hem. Udt. hæmm. — Hæm, Heim DN. V 616, 1464.
Hemb 1593. 1604. Vi- Hæmb 1668. Hemb 1723.
H æ m r, vistnok sammendraget af ældre * H á e i m r, en Sammensætning
af hei mr enten med Adj. hår (hor), høi, eller med Subst, hå f., Efter-
1 1 Udgaven feilagtig trykt Gauseime.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
