Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. VAALE
85
13. Hundsal. Udt. hunnsæl. — i Hundzale RB. 73.
Hundz-sald DN. VII 369, 1422. Hundseltt St. 74. Hunsall 1593. Hunßall
1604.Vi- Hundsall med Visrød 1668. Hundsahl med Ulsrøed 1723.
Navnet findes ikke andensteds her i Landet. Fritzner mener (III S. 163),
at det er sms. med salr m., Sal, stort Værelse (jfr. GN. 24 ndfr.); men han
siger intet om, hvorledes han forstaar h u n d r i denne Sammensætning. Det
kunde synes nærmest at antage, at s a 1 r i Betydningen: Opholdssted, Gaard
(Indl. S. 73) er sms. med hun dr brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 30);
men dette er neppe sandsynligt, da der ikke forekommer noget sikkert
Exempel paa, at salr har været sms. med Personnavn eller Persontilnavn
(K. Ryghs Gjetning om af Josalom AB. 34, hvorom se Bd. XV S. 28, tør
være usikker). At sidste Led opr. har været salr, betvivler ogsaa S. B.;
om det var Tilfælde, vilde han heller tænke paa Muligheden af, at dette Ord
her, som ogsaa ellers i Stedsnavne, betegner en Bygning til hedensk
Gudsdyrkelse (jfr. t. Ex. Óðinssalr, Tésalr, Vésalr), og at lste Led er
Dyrenavnet hun dr, Hund, i dette Ords Brug som Øgenavn for «Hedning»,
(se Fritzner). *Hundsalr maatte da være et Navn, som i den første
kristne Tid var givet en Gaard, hvor der tidligere havde været et Sæde for
hedensk Gudsdyrkelse. Det er vistnok sandsynligere, at Navnet ikke er sms.
med salr, men at sammenstille med det i Norge oftere forekommende
Stedsnavn Refsal(en), der ganske vist er et opr. *Refshali, Rævehale, og med
et Par andre med ha li sms. Stedsnavne, i hvilke liali kan sigte til lang og
smal Form af Jordveien, til en langt fremskydende Tunge af en Høide, til
en i Vand udstikkende Tange eller lign. (se Indl. S. 52. Bd. III S. 142).
Dativformen i Hundzale i RB. maa da enten være en Feil for * i H u n d
z-ala eller, hvad S. B. anser for rimeligere, bero paa en i MA. indtraadt
Om-tydning af Navnets sidste Led h a 1 i til salr, idet først Gen.
Hunds-(h) a 1 a blev opfattet som Gen. H u u d-s a 1 a (r). Noget Stedsnavn *
Hunds-li a 1 i, Hundehale, er vistnok ikke kjendt i Norge; men i Sverige forekommer
ifølge Rosenbergs Geografiskt-statistiskt Handlexikon I S. 759 Hunsala paa
to Steder, i Rackeby S. i Skaraborgs Län og i Hallingebergs S. i Kalmar
Liin, og i Danmark findes et Hundsale paa Bornholm, ligesom der efter
Meddelelse fra Dr. V. Dahlerup c. 1370 nævnes et Hwndshale i Roskilde
Bispers Jordebog. Disse svenske og danske Stedsnavne have visselig alle
samme Oprindelse, den, som fremgaar af det danske Navn fra c. 1370, og et
*Hundshali i Norge bliver da ikke noget enestaaende Navn.
14. Rostadteigen. Udt. rö’stateien,
Se GN. 17. 18.
15. Smørdal. Udt. smð’rdœl. — Smerdal RB. 70. Smordall
St. 65 b. 1593. 1604. V*. 1668. Smørdahl 1723.
*Smjordair. Om Navne, der begynde med Smør-, se Botne GN. 74.
Navnet forekommer paa fl. St.
16. Nordby. Udt. nó’lbý. — Nordbv DN. VII 369, 1422.
Norby 1593. 1604.Vi. NordbVe med Thuffte 1668. Nordbye med
Tufte 1723.
N o r ð b ý r, Nordgaarden. »
17. 18. Rostad nordre og sondre. Udt. ró’sta. — a
Roa-stadhom DN. V 603, 1461. Roestad 1593. Rostad 1604. Vi, Vi.
Roerstad nordre og søndre 1668. Roestad nordre og søndre 1723.
Bóastaðir, snarest sms. med Mandsnavnet R ó i (H r ó i), der findes
brugt paa Island et Par Gange i den ældste Tid (Landn. 234. 274), i Norge
af og til i MA. og endnu er kjendt i Romsdalen (Aasen, Navnebog S. 33).
RB. 21. 22 anføres i Roastadhom under Bamle Kirke. Det er dog ikke
ved disse to Navne udelukket, at de bevarede celdre Former kunne være af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
