Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•86
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
slidte Former af Róarsstaðir (sms. med Mandsuavnet Roar r). Ved de
øvrige Gaardnavne, som kunne henføres til R ó i, er Forklaring af dette
Mands-navn endnu usikrere. Se PnSt. S. 207. Ldsbl. 281.
19. 20. Torp nordre og sondre. Udt. tørp. — Þorp RB. 73.
Torp 1593. Thorp 1604.Vi, Vi. Torp nordre, Thorp søndre 1668.
Torp nordre med Grøtlerøed, Torp sondre 1723.
Þ o r p n., hvorom se Indl. S. 82. — Underbrnget er GN. 27.
20. 3. Haugestad. Udt. hauesta. — Hoffustad 1593.
Houffve-stad 1668. Hougsstad 1723.
Se Hof GN. 1. — Jeg skulde tro, at Navnet her er et forholdsvis nyt
Navn paa -stad, dannet af det flg. Gaardnavn; jfr. Bd. IV, 2 S. 36.
21. 22. Haugan nordre og sondre. Udt. hau’ann. — a
nørdhra Haughom DN. III 368, 1390. a Haugom RB. 74. Hoffuenn
1604.Vi, Vi- Houffuene nordre og søndre 1668. Hougene nordre og
søndre 1723.
Haugar, Flt. af haug r m. (Indl. S. 53); Navnet har nu best. Form.
Ligger paa en Høide.
23. Malmö. Udt. mce’hne. — Malmoe 1578. 1593. Malmø
1604. Vi. Malmbøe 1668. Malmøe 1723.
Navnet indeholder m a 1 m r in., hvilket Ord dog ikke lier kan have den
Betydning, som er kjendt fra Oldn., Malm, Erts, men en anden, som Ordet
endnu har bevaret i Svensk: Sandmo, Grusslette. Efter samtlige Skriftformer
skulde man tro, at Udtalens -e var afslidt af opr. -øy; øy maa isaafald, da
Gaarden ligger inde i Landet, have Betydningen: flad Strækning langs Vand
(Indl. S. 88). Navnet er dog vel opr. * Mai mi, Dat. af malmr, og Formen
Malmø fremkommen ved en Misforstaaelse deraf, maaske under Paavirkning
af Navnet paa den bekjendte By i Skaane. Se StK. S. 344. Om Brugen af
Dativ se Indl. S. 14.
24-. 25. Opsal nordre og sondre. Udt. ó"~klcsœl. — Vpsall
1593. Opsall 1668. Opsalil 1723.
*Uppsalir, se Hof GN. 4. Kan efter Beliggenheden ikke her som
oftere ellers betyde: højtliggende Gaard; er maaske et gammelt
Opkaldelses-navn. GN. 24 har en Tid været Underbrug under GN. 52.
26. Sande. Udt. sanni. — i Sandinj RB. 73. Sannden St.
74. 1593. Sandenn 1604. Vi- Sanden 1668. 1723.
Sandin, se under Forklaringen af Herredsnavnet Sande (S. 26). Se
Ldsbl. 282.
27. Groterud.- Udt. grø"terü. — Grøtterøed 1723 (da
Underbrug til GN. 19.
Sandsynlig her, som andensteds, opr. "Grjótruð, Stenrydningen, af
grjót n., Sten (Indl. S. 62); vel nærmest efter stenet Jordvei. Jfr. dog
under GN. 30 ndfr. I formen Grøterød haves Navnet i Ramnes (GN. 88) og
i Brunlanes (GN. 63), ved hvilke Steder den ovfr. anførte Form er bevaret
fra MA.
28. Lindellaatten. Udt. linneflåtten. — Lindiflot RB. 71.
Lindaflot RB. 186. Lindæflot RB. 198. i Lindeflate DN. II 119,
1320 (efter slet Afskrift fra 1409). Lindflotten 1593. Lindflottenn
1604. Vi. Lindeflotten 1668. Lindeflatten 1723.
Lindiflot, sms. af lin di n., Sted bevoxet med Lind (Indl. S. 65),
og flot f., Flade (Indl. S. 50). Nutidsformen er best. Dativ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
