Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•122 JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Loptsstaðir, sms. med Mandsnavnet L o p t r,’ hvorom se Hof GN.
81. Samme Navn i Lardal (GN. 71). Se PnSt. S. 177.
162. Grøstad. Udt. grø’ssta. — i Grødæstadum, i Grodæstadum
RB. 208. i Grødastadum RB. 62. Grøestadt St. 68. Grøstad 1593.
Grøsladt 1604.Vi- Grøestad med Øde Grøstad 1668. Grøestad med
Hougen 1723.
Navnet findes ogsaa i Vestby, i Kraakstad, i Aas, paa Nesodden og i
Lier. Paa de tre sidste Steder findes det ligesom her i MA. skr. G r œ ð
a-s t a ð i r. Den ovfr. anførte, en Gang forekommende Form G r o d æ- er maaske
unoiagtig. Da Gaarden ligger ved et Vandløb, kan man tænke sig som 1ste
Led et Elvenavn af Stammen gróð-, med Betydning: den pludselig voxende,
Flombækken, jfr. Thj. VsS. 1891 S. 186. Heraf forklarer ogsaa O. R. baade
dette Navn og Navnet Grøum (GN. 157), idet han antager, at
Mofjøl-(Dals-eller Rostad-)Elven, i Nærheden af hvilken begge disse Gaarde ligge i et
Par Km.’s Afstand fra hinanden, har havt et Navn af nævnte Stamme (se
NE. S. 79). Et saadant Navn kan dog neppe tillægges denne Elv, da den,
efter hvad der er anført ved Botne GN. 59 og GN. 31. 32 i dette Herred,
synes at have havt Navnet Grýta. Hvis Navnene Grøum og Grøstad
indeholde et Elvenavn, maa dette have tilhørt 2 Smaabække, som ved disse
Gaarde falde ud i Motjølelven. Det synes dog lidet sandsynligt, at 2 Bække,
mellem hvilke der ikke er længere Afstand end et Par Km., skulde have havt
samme Navn, og de ældste bevarede Former af Gaardnavnene tyde ogsaa
nærmest paa, at Iste Led i begge ikke er ganske det samme, om de end ere
beslægtede. Navne af den ovfr. anførte Betydning vilde vel ogsaa passe lidet
til saa smaa Vandløb. Det maa derfor bemærkes, hvad der ogsaa er anført
Bd. II S. 2, at de ovfr. nævnte Gaarde af dette Navn i Nesodden og i Lier
efter sin Beliggenhed vanskelig kunne skylde noget Vandløb sine Navne.
I ethvert Tilfælde staa vel disse Navne i nærmere eller fjernere Forbindelse
med Verbet gróa, at voxe, uden at jeg nærmere kan angive hvorledes, naar
der ikke kan være Tale om Elvenavn. Af Elvenavn kommer derimod sikkert
Navnet Grøm i Fjære (se Bd. VIII S. 115) og Grøm ved Kristiansand, som
efter Meddelelse af H. Ross ligger ved en Bæk, som udvider sig til Grokjøuna
og gaar forbi Grokleivaune.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Skyrbudhom RB. 186 (gaaet ind under GN. 41).
Skyrbúðir, Flt., Boder, hvori der opbevares skyr, Surmelk. Samme
Navn ifølge RB. i Berfendals S. (nu Skörbo) og i Tanum S. i Bohuslen (RB.
378. 386). Et Sköcbo i Myckleby S. paa Oroust har vel ogsaa samme
Oprindelse. Som Fællesord forekommer s k y r b ú r med omtrent samme
Betydning.
i Snydhw RB. 186.
Synes nærmest at maatte forstaaes som Snýða f. Noget saadant Ord
findes dog ikke i Oldn., men kunde maaske tænkes afledet af s n ú ð r m.,
Kast, Løkke paa Enden af en Snor eller et Taug (af s n ú a, sno, vende i
modsat Retning). Et saadant Navn kunde t. Ex. sigte til en Dals Bugtning.
Mulig kan dog Formen i RB. være forvansket.
Tiorn RB. 64 (anfort under Undrumsdal K.; formodentlig i Borre,
se under «Forsvundne Navne» der).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
