Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BOERE
109
BOERE SOGN.
Kirken var i den katolske Tid viet til St. Olaf og St. Nicolaus (RB. 63).
Gaardenes Navne: 1. Nygaard. Udt. ny gåt.
2. Aasgaarden. Udt. asgåta. — i Aasgardhom RB. 184.
Aaß-gaard 1593. 1604.Vi- Aaßgaarden med Lofftved og Bollerud (paa det
sidste Brug 5 Strandsiddere) 1668. Aasgaarden med Lofterøed 1723
(15 Strandsiddere).
A s g a r ð r, se Hof GN. 86. Fra denne Gaards Navn skriver Ladestedet
Aasgaardstrands Navn sig. — Om Lofftved se GN. 3, 3; om Bollerud se under
«Forsvundne Navne> ved Herredets Slutning.
2, 27. Öde-Rydningen. Alm. kaldet renningen,
3. Kjær ytre. Udt. lyer. — i Kærræ RB. 184. i Kiærre RB.
208. Kier 1593. 1604.Vi, Vi- Kier 1668. Yttre Kier 1723.
*Kjarr n, Krat, kratbevoxet Myr (Indl. S. 60). Andre Parter af
denne Gaard høre til Sem Sogn og Herred (GN. 71). Tillægget «ytre» har
Gaarden faaet i Modsætning til GN. 41.
3. 3. Lofstvet. — Er vel det Underbrug til Aasgaarden, som
anføres 1668. 1723.
* L o p t s J) v e i t. Maaske sms. med det gamle Mandsnavn L o p t r,
hvorom se Hof GN. 81. Dette Stedsnavn er imidlertid ikke medtaget i PnSt.
under L o p t r, og det kan vistnok ogsaa være sms. med 1 o p t n., Bygning
paa to Stokværk, da ]) v e i t (Indl S. 83) maa kunne være indgaaet i
Sammensætning med dette Ord, naar man i Oldn. har loptsgerði (jfr. S. Bugge
i PnSt. S. 296). Lofterøed i 1723 maa vistnok være en Feil.
4. Ra. Udt. rå. —- Mon denne Gaard menes ved: Rod vider
Borro kirkiu RB. 284 (Gaarden ligger et godt Stykke söndenfor Kirken)?
Radt St. 66. Rad 1668. Raed 1723.
Roð f., Rad, nu Intetkjønsord, synes som Stedsnavn at have betydet:
Grusryg, Grusbanke og har særlig væiet brugt om Jøkelgjerder (Moræner) fra
Istiden (se nærmere herom Indl. S. 73). Ifølge A. Helland, Jordbunden i
Jarlsberg og Larviks Amt, S. 126 f. begynder det store Ra i dette Amt paa
Øen Vealøs, fortsætter som en Grund under Vandet over til Horten, hvorfra
det strækker sig langs Kysten mod Sydvest over Borre Kirke til Stationen
Kjær paa Grændsen mod Sem Herred, hvor det har en Høide af 82 Meter
over Havet. Gaarden Ra ligger lige ved Kjær.
4,4. Snerken. Udt. snæ’rlcen.
Maa være det Hankjønsord, der betyder: tynd Skorpe, skrumpen Hinde,
og som paa Østlandet heder Snerk, men ellers Snerke. Ordets
Grundbetyd-ning maa være: noget rynket, sammenskrumpet; men hvad Navnet kan sigte
til paa Stedet, ved jeg ikke. Et beslægtet svensk Dialektord snurk, snoik
kan betegne den yderste Del af noget, men nogen saadan Betydning haves
ikke i Norsk.
5. Læret. Udt. Icéret. — i Læirælto (nedre og øvre) RB. 184.
Leerelt 1593. Lerolt 1604. Vi- Lerold 1605. Læritt 1668. Lærrit
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
