Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Leirelta f., Lerælte. Navriet maa vel liave sin Grund i, at der
engang har været meget fugtig Grand paa eller ved Gaarden. Med Hensyn til
Vokalen i Nutidsformens lste Stavelse kan sammenlignes med Lærum i Sande
(GN. 94) og i Vaale (GN. 101). Se Ldsbl. 289.
6. Dal. Udt. clcel. — Dall 1593. 1668. Dahl 1723.
«Dalr m., se Indl. S. 47.
7. Ådal østre. Udt. adæl. — i Adaldale (østeste) RB. 68. i
Aadaldal (øvre), i Adhaldalom (sønste og vesteste) RB. 69. i
Adaldale (ovre) RB. 71 s. Adrædall DN. X 141, 1466. Adall, Aadall
St. 66. 66’b. Audal 1593. Adall 1604.Vi, Vi, Vi, Vi, Vi, Vi. Adell
1605. Audall østre 1668. Augdall østre 1723.
Aðaldalr. lste Led, som er blevet stærkt afkortet i Udtalen, er
a ö a 1-, der i det gamle Sprog som lste Led i sms. Ord udhæver det, Ordet
betegner, som Hoveddelen, som det væsentlige ved Tingen (aöalbygð,
Hovedbygden; aðalskáli, den egentlige Skaale i Modsætning til Forstuen).
Aðaldalr bliver altsaa: Hoveddalen. Det kan tænkes forstaaet i
Modsætning enten til Sidedale eller til andre Gaarde af Navnet Dal. Jfr. Stokke
GN. 44. Navnet har tidligere feilagtig været skr. Augedal. Se Ldsbl 290. —
De andre Parter af Gaarden ere GN 53. 54. 57. 58.
8. Friberg. Udt. fri’bær.
Vist et i sen Tid lavet Navn.
9. Fjuk stad. Udt. fjulcJcsta. — a Fiwkstadhum RB. 69 s. i
Fiostadum RB. 208? Fiogstadt St. 65. Føgstad 1593. Fygstadt
1604. Vi- Fiugstad 1668. 1723.
Navnet Fjukstad forekommer ogsaa i Vikten (Bd. XV S. 3G7), hvor
ingen Form fra MA. er bevaret. Navnet i Vikten holder O. R. for sms. med
et ellers ukjendt Mandsnavn Fljúgr, som synes at ligge til Grund for
nogle andre Gaardnavne. Det er isaafald forskjelligt fia det her omhandlede
Navn, da ingen af de ovfr. anførte gamle Former fremviser noget 1. Der
synes ikke at være noget i Veien for, at i Fiostadum kan betegne denne
Gaard, og man har saaledes at udgaa fra denne Form som den ældste. S. B.
har meddelt mig flg. Forklaring: «Den nuværende Form synes nærmest at
vise tilbage til Fjúkstaðir, men dette kunde mulig være opstaaet af
*Fjósstaðir, jfr. Formen i RB. 208. Da vilde k foran st være indskudt
(idet den foregaaende Vokal tillige blev forkortet), jfr. t. Ex. Vaale GN. 112.
Betydningen bliver dog usikker. Mulig-kunde Fj ósstaðir igjen være
opstaaet af et ældre *Fjósstaðr, jfr. Húsastaðir af *Húsastaðr
(Bd. XVI 189. 299). *Fjósstaðr behøvede vel neppe at betyde: Tomten
af et Fjøs, men kunde vel betyde: et Sted, hvor der holdtes Kvægmarked.
Ved Siden af f j ó s n. (af fé-hús), Fjøs, synes der nemlig engang at have
været et Hunkjønsord * f j ó s (af *fé-hós), hvis andet Led betegnede: Flok,
og svarede til angelsachsisk hos f., Skare, Flok; jfr. A. Noreen i Arkiv f. nord.
filol. III S. 110 fl". Det vilde vel være altfor dristigt at gaa ud fra Formen
i Fiwkstadhum og at forklare k fremkommet paa samme Maade, som
k i svenske Dial. fykks, Fjøs, forklares af Noreen.» Om det her formodede
"hos se ogsaa under GN. 62 ndfr.
10. Yestmaurod. Udt. vcessmönrø, væssmøré (i Undrumsdal
siges væssrnenrø). — Væstmandzsrud RB. 184. Wesmundrod 1605.
Westmandrod 1668. Westmanroed 1723.
V e s t ni a n n s r u ð. sms. med Gen. af Vestmaör (egentlig: en Mand,
som er kommen vestfra), der findes brugt som Mandsnavn et Par Gange paa
Island i Landnaanistiden (Laudn. 228. 234) og enkelte Gange i 14de Aarh. i
Norge i Osloegnen (DN. III 133. IV 485.’ II 342). Ogsaa Navnet Aust-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
