Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BOERE
111
maðr forekommer et Far Gange (DN. II 702. III 399, begge Gange i den
sydlige Del af Vestfold). Ved Skoger GN. 79,7 maa «Vestmand» være at
opfatte anderledes. Se PnSt. S. 278.
11. 12. Glenne ovre og nedre. Udt. gíænne. — i
Glænno-rudi RB. 68. i Glænno (ovre) RB. 69. Glennde St. 66. Giende
160-4.Va- 1605. 1668. Giende og Glænde 1723.
Glenna f., se Vaale GN. 147. Glennurnö har vel været en fra
Glenna udgaaet Rydning.
13. Gan nest ad. Udt. ga innesta, — i Gandastadum RB.
59.-Gannestad 1593. 1604.Vi. Gannestad med Øde Gannestad (Underbrug
til Præstegaarden) 1668. 1723.
Gandastaðir eller G a n d a r s t a ð i r? Stammen gand- findes
med uvis Betydning i adskillige Stedsnavne (se herom Bd. I S. 212), og et
Par af disse antages NE. S. 63 at komme af et Elvenavn af denne Stamme.
Da her intet Vandløb er ved Gaarden, maa dette Navn have en anden
Oprindelse. Man kunde gjette paa et Mandstilnavn som lste Led. Som
saadant findes flere Gauge i gammel Tid brugt gandr m., Kjæp, især en saadan,
der anvendtes som Trolddomsmiddel (K. Rygh S. 18); men da dette Ord i
Gen. heder gands, ikke g a n d a r, maatte man tænke sig, at et g a n d i
kunde være afledet deraf og ligge til Grund for dette Gaardnavn. Jeg vil
dog fremsætte en anden Formodning, der forekommer mig troligere. Ved
Borrevandets sydlige Ende ligger nu en Myr, der skal være blevet mere og
mere opdyrket. Hvis Vandet selv i gammel Tid har strakt sig noget længer
mod Syd, vilde Gaarden have ligget ikke saa langt fra dettes Sydende, og der
er da Mulighed for, at dens Navn har et gammelt Navn paa Borrevandet som
lste Led. Gandr m. antages Bd. II S. 235 at have været Navn paa en
Bugt af Øieren; men da Gen. deraf vel vilde hede Gands, maa man vistnok
antage, at Vandets Navn har været G <J n d f., Gen. G a n d a r. Sønavne eie
rigtignok i Almindelighed Hankjønsord ligesom Fjordnavne; men der findes
dog Sønavne af Hunkjøn (Ron d, Mj ors), og G(jn d f. synes at have existeret
som Fjordnavn. Det tindes nemlig i MA. brugt som Navn paa en Bygd
söndenfor Stavanger (det nuværende Høiland Sogn), men er her efter at
Sandsynlighed opr. Navn paa Fjorden (Gandefjorden), og det kan da vistnok ogsaa
have været Sønavn. Man kau forresten sammenligne med Gaarduavnet
Gand-v i k, nu Gangvik, i Hitterdal og med det bekjendte, af Stammen
Gand-afledede Sønavn Gjende (opr. * G e n d i r). Et nu forsvundet Navn i Melhus,
af Gandzstadom (AB. 45), indeholder vel, hvis Formen er rigtig, Gen. af
gandr, brugt som Persontilnavn (Bd. XIV S. 289).
14. Vasinarken. Kaldes Jgæ rkebakken.
15. Præstegaarden. — Orratuft RB. 68. — Herunder indgaaet:
J) Gunororud RB. 68. Gunnerudt St. 66 b. Gunderod 1668.
Gunde-roed med Schaflestad 1723. Nu udt. gunnerø. -) Duerød 1593.
1604.Vi. Duffuerod 1605. 1668. Duveroed 1723. Nu udt. düverø.
O r r a t u p t, sms. med Gen. af Fuglenavnet o r r i, Aarhane, maaske i
dette Ords Brug som Mandstilnavn (K. Rygh S. 48).
’) Gunnerød er opr. "Gunnvararruð, sms. mtd Kvindenavnet
Gunnvor, som fremdeles bruges i det sydlige Norge i Formerne Gunnor,
Gonner, Gønner. Se PnSt. S. 107. Om Schaflestad se under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning. — 2) Dnverod er opr. * D ú f u r u ö, af
Fugle-navnet dúfa, Due, eller af delte Ord brugt som Tilnavn, jfr. Bd. II S. 146;
dette Gaardnavn forekommer dog saa ofte, at jeg anser det for rimeligst, at
det er Fuglenavnet, som ligger til Grund. Stedet maa da have faaet Navnet,
fordi Vildduer have holdt til der.
16. Basto. Udt. bassti. — Bastøen 1593. 1604.Vi. 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
