Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. BORRE
113
Eskibekkr, efter Formen sms. af e s k i n., et med Asketræer bevoxet
Sted, og bekkr, Bæk. Et Eskibek (Akk.) findes ogsaa anført RB. 241 som
liggende i Nannestad S., antagelig det nuværende Eskerud. Ved begge disse
Gaarde er der en Bæk. Eskibekkr kan dog mulig være en yngre Form
for et ældre usammensat Elvenavn Eskja (afledet af Trænavnet a s k r). Se
Bd. I S. 393. NE. S. 43.
26. Kn ilts rod. Udt. knii’ssrø. — Knutzrud RB. 68. 70. 71.
Knudtzrudt St. 66. Knudtzrøed 1668. Knudsrøed 1723.
Knútsruð, sms. med Mandsnavnet Knut (K n ú t r), se PnSt. S. 162.
27. Holtan. Udt. hå’ltan. høltan. — [Holtar Ynglingasaga, Hkr.
S. 39], Holttenn St. 65. 1593. Holdtenn 1604.Vi. Holtten 1668.
Holtan 1723.
® Hol tar Flt., se Sande GN. 135. Antages at være den i
Ynglingasaga omtalte Gaard Holtar, hvor Kong Halfdan den milde og matilde boede.
28. Baggerød. Udt. baggeré, bæggeré. — Baggarudh RB. 194.
Baggerød DN. IV 106, 1315 (efter Afskrift fra 1555). Bagrød 1593.
Baggerød 1604. Vi- Baggerud 1605. Baggerøed 1668. 1723.
Baggaruö, af Mandsnavnet Bagg i (fundet brugt af og til i Viken)
eller af det hyppig brugte Tilnavn baggi. Se PnSt. S. 26.
29. Apenes med Ostøen, Mellemøen [og Vealøs], Udt. apnes,
apenes. — Appellenes, Appillines DN. I 589, 1449. Apelnes St. 66.
Appenes 1593. Appelnes 1604. Vi. Apelnes 1605. Appildnes 1668.
Appildnæs 1723,
•Apaldrnes eller "Apaldranes, sms. med a pal dr m.,
Vildæbletræ. Fra dette Trænavn er en stor Mængde Stedsnavne, deriblandt flere
Sammensætninger med nes, udgaaede; men Nutidsformen liar ofte fjernet
sig meget langt fra den gamle. Se Ldsbl. 291.
Østøen og Mellemøen høre med den vestligste 0 (Lovøen, udt.
lø"vøia) til Løvøerne: Laufeyjar Haakon Haakonsens S. Fornm. s.
IX 267. 338. I 1604 nævnes Øenn og Mid Øenn som hver sin
Fuld-gaard. I 1723 forekommer Østerøen og Mellumøen som Pladse under
Falkensten (se under «Forsvundne Navne»). Paa den vestligste Løvø
(der forøvrigt hører under GN. 30) staar Ruiner af Lauføy kirkja (RB.
71), se under «Nedlagt Kirke» ved Herredets Slutning.
Lauføyjar, Løvøerne, med Løvtræer bevoxede Øer. Den 0, der nu
heder Løvø, er forenet med Fastlandet ved en Tange. — Vealøs er opr.
* V i ö a 1 a u s. træløs, eller *Viöarlaus, skovløs, Adj. i Hunkjønsform som
Ønavn.
30. Falkensten med Rore, Rore ode og Skavli. Udt. *)
fa’lken-stén. 3) skavle. *) a Slædauaghe RB. 69. 72. Sledawag DN. III
457, 1417. Slewog DN. IV 106, 1315 (efter Afskrift fra 1555).
Falchensten med Kongstad, Malmø og Nødøen 1723. — 2) Røren 1668
(under Falkensten). Rørren 1723 (ligesaa). 3) i Skafliid RB. 194.
Skaflid DN. IV 106, 1315 (efter Afskrift fra 1555). Skoulij 1593.
Schafflij 1604.Vi- Skafflij 1605. Schafflj 1668 (endnu da egen Gaard).
Schaflie 1723 (ligesaa).
’) Sleðavágr, vel ikke af s 1 e ö i m., Slæde, men af det Siede m.,
som efter Ross bl. a. i Vestfold bruges om en Art Fiskeredskab (paa andre
Steder Sleda eller Sløda f.); om 2det Led v ågr m. se Indl. S. 84. Gaarden
var fra sidste Fjerdedel af det 16de Aarh. i vel 100 Aar Sædegaard for den
Rygh. Gaardnavne VI. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
