Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
133
31. Nunneteigen. Udt. lunneteien. — i Nollartæigj RB. 78.
233. i Nollartæighinom DN. VI -123, 1414. i Nollarteighi (sønste)
DN. V 359, 1415. Nuntehn 1593. Nuntegen 1604.1/,. 1605.
Nund-teyen med Laugmandsgiorde 1668. Nuntejen med Laugmandsjorde 1723.
"Knollarteigr? Iste Led maa antagelig være Ordet k nol lr m.,
Knold, Bergknold. Kn- skrives i RB. ofte Hn-; men der er ogsaa Exempler
paa, at K- er faldet ganske bort foran n, t. Ex. i Napstadhom RB. 434.
438. af*Knappsstaðir, nu Nafstad, Ullensaker GN. 63. 64. Det angives
Indl. S. 61, at knollri Gen. har knolls; men da Ordet ifølge Fritzner,
der ingen Genitivform anforer, i Oldn. kun lindes brugt som Stedsnavn, kan
det være tvivlsomt, om en Gen. knolls virkelig er paavist; maaske har
knolls og k n o 11 a r været brugt ved Siden af hinanden (jfr. under GN.
66). Forskjellen mellem den gamle Form og den nuværende Udtaleform synes
ikke at bero paa en ligefrem Ombytning af Konsonanterne (jfr. Floren i
Stjør-dalen, F r o 1 i AB.), som af O. R. antaget (StK. S. 144). Formerne fra 1593
osv. vise, at Noll- først maa være bleven til Noun-, Nnnn- ved Assimilation
(Indl. S. 22), hvorpaa jeg dog ikke kan anføre noget Exempel af samme Art.
Senere er saa Nunn- blevet til Lunn- ved Dissimilation (Indl. S. 21), som ved
Landsrød, Nøtterø GN. 84 (i N a n z r u d i RB. 232). — Underbruget
Laugmandsgiorde maa have sit Navn af, at det har hort til det Gods, som var
henlagt til Lagmanden i Tønsberg.
32. Flaateteigen. Udt. f la tåteten. — Flotteteyen 1668.
Flolte-thegenn St. 73. Flaattetejen 1723.
Maaske *Flatiteigr, sms. med Adj. flat r, flad. Udtaleformen
Flaata- skriver sig isaafald fra, at begge Sammensætningsled have været bøiede,
t. Ex. i Dat. i Flata te iginnm. Navnet kan dog ogsaa være opr. *
Flata-teigr, sms. med Gen. af flati m., flad Strækning (Indl. S. 50). i begge
Tilfælde maa aa i Flaata- være opstaaet ved Ligedannelse; jfr. Skoger GN. 60.
61, Stokke GN. 112. Navnet er givet efter Beliggenheden.
33. Kile vestre. Udt. \ile. — i Kilom RB. 78. Kilar (nørste)
RB. 247. Kille St. 72 b 1593. 1604.l/i, Vi- Kille vestre med
Midt-kille 1668. Kiile vestre med Mitkiile 1723.
Kilar, Flt. af kiil ni. Dette Ord kan ikke her være brugt i den
vanlige Betydning af smal, dybt indtrængende Vik (Indl. S. 60), da her intet
Vand findes i Nærheden; altsaa ligger vel lier en overføit Betydning til Grund
(en kileformet Situation paa Land). Jfr. t. Ex. Bd. III S. 280. — Kile østre
er GN. 87.
33, 7. Raraski. Udt. rdmmsje.
* R a f n a s k e i ð?, Ravneskjeiet, sms. med skeid n., hvorom se Indl.
S. 75. Jfr. Ulski i Vestby, antagelig opr. *Ulfaskeiö, og Ulfvesked i
Bohuslen (Vlfuaskeidi RB. 245), se Bd. II S. 21.
34—36. Firing sondre, mellem og vestre. Udt. ftring. —
i Færinæ DN. II 257, 1352. i Ferinum (midtre) DN. II 258, 1353.
IV 336, 1363. Færinj miulna RB. 79. i Færine (midtre) DN. V 342,
1412. Ferinne .Mølle DN. V 829, 1545. Feryne Mølle DN. II 853,
1546. Farine Mølle DN. V 832, 1547. Fyren 1593. Fyrenne OC.
49. Firingh 1604.Vi, Vi, Vi- Firrim 1605. Firing med Søndre Aas,
Firing mellom og vestre 1668. Firing med Aas, F. mellom og vestre
1723.
Fe rin. Gaarden ligger ved et Overfartssted over en ikke ubetydelig
Elv (Fossan-Elven, Storelven), og Navnet kau derfor med stor Sandsynlighed
forklares af far n., Overfartssted, og v i n. Cdtalen med -ing i Slutningen
er en ganske usædvaulig Forvanskning af Endestavelsen i et med vin sms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
