Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RAMNES
149
138. 2. Sameia. Udt. sammeia.
139. 7. Sæteren. Udt. setra.
140. Krakken. Udt. krakken. — Krackenn St. 72 b. 1593.
1604. Vi. 1605. Krachen 1668. 1723.
Er vel Folkesprogets Krakk m., Krak, Skammel, uden at jeg kan sige
noget sikkert om Anledningen til Navnet; maaske sigter dette til den lille
Høide, hvor Gaarden ligger. Krakk findes som Gaardnavn i Vass S.,
Stavanger Arnt, og Krakken foruden her i Hersvik S. i Sulen. Krakkepladsen
haves i N. Aurdal; Bd. IV, 2 S. 257 antages Krakk i dette Navn at have den
af Aasen fra Toten anførte Betydning: Kornneg, som er opsat paa Stilken for
at tørres, en Betydning, man vel ikke kan antage, hvor Ordet som Stedsnavn
staar i Ental.
141. Sulutvet vestre. Udt. sulutvétt. — Solthuedt St. 72 b.
Solltued 1593. Solthuedt 1604. Va. 1605. Sullutved 1668. Sulletvet
1723.
* S v o 1 u ]) v e i t. Er vistnok ligesom Sulustad i 0. Toten sms. med
Elvenavnet Svala, antagelig afledet af Adj. s v a 1 r, kjølig; dette Elvenavn
findes nu i Formen Sulu (i Nannestad) og Sulubækken (i Høland). Om sidste
Led J) v e i t se Indl. S. 83. — Jfr. GN. 161.
142. 143. Holtung sondre og nordre. Udt. hältång. — af
Holtongom RB. 262. Holttangh 1593. Holtungh 1604.Vi, Vi. Holtung
1605. Holtung og H. nordre 1668. Holtung søndre og nordre 1723.
Holtungar Flt.; Kjønnet kan ikke sees, antagelig Hankjøn. Stam-
ordet er holt n., Lund, liden Skov (Indl. S. 57). Flere saaledes dannede
Gaardnavne, der ligesom dette nu ere gaaede over til Entalsform, kunne
paa-vises (se Thj. VSS. 1891 S. 188); særlig kau her mærkes G ran ungar, nu
Grong, vistnok afledet af Trænavnet gr on, Gran. Om et svensk Stedsnavn,
nu Hyltinge, i gammel Form Hyltin g e, H nithun gis (Gen.) se E.
Hell-(juist, Om de svenska ortnamnen på -inge, -unge ock -uuga. Göteb. 1904.
S. 55.
144. Hvam. Udt. gvamm. — i Hvamme RB. 187. Huam 1593.
1604.Vi. Hvarnb 1668. Í723.
Hvammr m., se Indl. S. 67. Om Overgang af hv- til gv- se Aasens
Grammatik (2. Opl.) S. 111.
145. Fjeld. Kaldes øiefjæll. — Ødefield 1668. Øde Field
1723.
Gaarden har vel opr. hedet *Fjall (Indl. S. 49) og er siden kaldet
*0yða-Fjall, fordi den en Tid har været ødegaard.
146. Skotvet vestre. Udt. slcö’ttvétt. — Skoþuæit (vesteste) RB.
74 s. Skogthuedt St. 74 b. Skoutuedt 1593. Skotuedt 1593.
Skoff-tued 1605. Skoufftved vestre og østre 1668. Schoetved vestre og
ostre 1723.
*Skóg]>veit? Vel sms. af skógr m., Skov, med þ veit (Indl. S. 83).
Afslidning af Skog- til Sko- findes ogsaa andensteds, t. Ex. i det i
Ind-lierred oftere forekommende Skotrøen. Naar Skogtvet i Brunlanes (GN. 69)
udtales Skautvett, kommer det vel af, at dette Navn er saameget yngre end
Skotvet, at Bevidstheden om Oprindelsen af skogr ikke er gaaet tabt;
ligeledes ved Skogtveit, udt. som det skrives, i Herefoss. Derimod har Skotvet
i Vaaler Sml., udt. Skøttvett, skr. Skopþweyt DN. II 443, 1405, en ganske
anden Oprindelse, maaske af Elvenavn (Bd. I S. 373). — Tillægget «vestre»
er i Matrikelen feilagtig udeladt ved GN. 146, jfr. GN. 150. 151.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
