- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 6. Jarlsberg og Larviks amt /
159

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9. ANDEBU

159

dog ikke findes nævnte i MA., maaske ogsaa i Mørud i Furnes. Se Bd. III
S. 98. — Svebreche, opr. *Sviðbrekka, sms. med s v i ð f. eller n., svedet,
ved Brænding ryddet Sted; Navnet Svebakken forekommer paa rt. St.

18. Askjuin. Udt. assjemm. — Askom 1593. Aschimb 1604.Vi.
med Øde A. eller Thorbiørnsrød 1668. Adschim med Øde A. og
Tor-biørnsrøed 1723.

* A s k e i m r, se Hof GN. 25. Man skulde vente Navnet udt. som i Hof,
•ømm, og O. R. har NG. Mscr. tvivlet om, at den ovfr. angivne Udtale er den
rette. — Hvis Navnet Thorbiørnsrød er ældre end 14de Aarh., maa det opr.
have lydt Þorbjarnarruð (jfr. Nøtterø GN. 103), af Mandsnavnet
Torbjørn (Þ o r bj o r n). Jfr. Bd. II S. 250.

19. Aasen. Udt. åsen. — Aaß 1593. 1604.Vi. Aasen 1668.
Aassen 1723.

* A s s m.; se Indl. S. 42.

20. Kjæraas. Udt. Içærås. — Tiaras RB. 82. af Tiorasom
RB. 262. Thieraaß 1593.’ Thier Aaß 1604.Vi. Thieraaß OC. 130.
Kieraas med Øde K. 1668. Kieraass med Øde K. 1723.

*Tjoruáss, sms. med tjara, Tjære: Aas, hvor der drives
Tjære-brænding.

21. Gulli. Udt. gulli. — Gullalid DN. XI 84, 1399.
Gulla-liid RB. 262. Gwllelyd DN. II 757, 1509. Gullelv 1593. Gulelj
1604. Vi. Gullelj 1668." Gullie 1723.

Efter Formerne fra MA. opr. Gullalíð, sms. med det i MA. alm.
Mandsnavn G nil i. Ldsbl. 302 antages det, at Gaardens opr. Navn har
været L í ð (Indl. S. 65), og at den senere har faaet Kjendingsnavn efter en
Eier af Navn Gulli. Gulli i Sem (GN. 8) og i Sandsvær (GN. 12) skrives
i MA. ligesom denne Gaard. PnSt. fremsættes en anden Formodning om disse
Navnes Oprindelse: «Paafaldende er den hyppige Forekomst af
Sammensætningen GullalíÖ. Det vækker Mistanke om, at denne Skriftform paa
de vedkommende Steder allerede i MA. ved feilagtig Etymologi er indkommet
istedetfor Gullin, et Navn, der ellers findes paa adskillige Steder (Aas,
Nes Rom., Vinger, Jevnaker, Gran). G u 11 i n maatte i de Egne, hvor de
mistænkelige Navne findes, nu udtales Gulli, og det tør maaske ikke være
for dristigt at antage, at denne Udtale i Virkeligheden var indtraadt allerede
ved 1400, fra hvilken Tid de ældste af de anførte Vidnesbyrd om
Skrivemaaden G u 11 a 1 i ð stammer.» Det nævnte Navn G ul lin er sms. af vin
og (sandsynlig) gull n., Gnid (jfr. Indl. S. 39).

22. 23. Gjernuindrod nedre og ovre. Udt. j&rmenrø. —
Germvnerud DN. VII 532, 1516. Gerumderudt St. 64. Giermundrudt
St. 73 b. Giermundrød 1593. 1604.Vi, Vi- Giermundrød nedre og
Giermunrøed øvre 1668. Giermunrud nedre og Giermundrøed øvre
med Kolkind 1723.

*Geirmundarruð, sms. med Mandsnavnet Geirmund r, nu alm.
Gjermund. Se PnSt. S. 84. — Om Navnet «Kolkind» se under GN. 59; dette
Underbrug maa nu være opslugt af Gaarden. Se ogsaa under GN. 110. 111.

24. Furu hol ui (Mi. Udt. furuhåbnan.

Har tidligere hørt til Stokke Herred, se Stokke GN. 148. Ligger ved
Askjumvandet. «Lensmanden paastaar, at det udtales som Entalsord»
(NG. Mscr.).

25. Yennelrod. Udt. vinnelrø. — Wennelrøed 1593. 1668.
Wenneldrød 1604. Vi. Wennildrøed 1723.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/6/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free