Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Antages PnSt. S. 282 at være samme Navn som Vennerød i Stokke
(GN. 134) og henføres til Mandsnavnet V i gnål dr, kjendt i Norge fra c.
1 300, eller til det noget senere optrædende Vinaldr (Vinaldi), som O. R.
antager for at være det samme Navn. Vignaldr er mulig og Vinaldr
ganske vist en Ændring af det tydske Navn W i n o 11. Hvis Forklaringen
er rigtig, maa i Gaardnavnene Genitivendelsen -s være bortfaldet i Iste Led,
hvad der haves adskillige Exempler paa i med r u ð sms. Stedsnavne (jfr.
Ramnes GN. 71,12); Vignaldr og Vinaldr have nemlig Gen. paa -s,
og den svagt bøiede Form Vinaldi synes at være en speciel islandsk Form
af det sidste Navn (se G. Storm i Hist. Tidsskr. 4 R. II S. 92). Hvis -s er
bortfaldet i Iste Led, kunde dette ogsaa være Gen. af v en di 11 eller
vindill m., der maa have betegnet noget bøiet, krummet og kan paavises
som Iste Led i andre norske Stedsnavne (se Bd. II S. 144); ifølge L. Berg,
Andebu, S. 144 skal Elven gaa i Bugter her. Ved Vennerød i Stokke er der
vistnok ogsaa et Vandløb, men dette synes ikke at kunne give Anledning til
et saadant Navn, og det er vel ikke rimeligt at antage forskjellig Oprindelse
af de to Navne.
26. 27. Sjeland ovre og nedre. Udt. sjté’lann. — i Selandæ
DN. I 558, 1440. Seeland 1593. Selandt 1604.Vi, Vi- Sielland øvre
og S. nedre med Aggere Roed 1668. Schielland ovre og S. nedre
med Agernrøed 1723.
Kan neppe sikkert forklares. Det er StK. S. 05 opført blandt de egentlig
med Sel- begyndende Navne, der i Udtalen indskyde j efter S-. Efter Bd. XIV
S. 133 skulde saadant Indskud af j fortrinsvis findes, hvor der engang har
staaet et j i en følgende Stavelse, saa at den nuværende Udtale egentlig beror
paa en Lydomsætning. Man skulde efter dette her antage en opr. Form
*Selj uland, sms. med Trænavnet selja f, Silje, eller *Seljaland,
sms. med Gen. Flt. af s ei n., Sæl, Husene paa en Sæter. De ældste bevarede
Former tale dog herimod, da de ikke indeholde noget j, hverken i 1ste eller
2den Stavelse. Da der StK. S. 65 gives Exempler paa Udtalen Sjøis- i
Steds-navne, der synes at have Gen. af sel n. som 1ste Led, kunde dog Navnet
maaske opr. have lydt Seiland. Det er dog herved at mærke, at s e 1 i
Gaardnavne forekommer næsten kun i Kristiansands og Bergens Stifter (Indl.
S. 73). S. B. formoder (L. Berg, Andebu S. 145), at den opr. Form har været
*Sérland, hvori 1ste Led er Dat. af det reflexive Pronomen, og at
Betydningen er: «Jordeiendom, som ligger for sig selv». — Om Underbruget se
under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
28. Rod. Udt. rø. — Rud 1593. Rødt 1604.Vi. Røed med
Qvandßrøed 1668. Roed med Granderoed og Torkildsrøed 1723.
*Ruð n., Rydning. — Torkildsrøed er opr. * I» orkelsruð, af det
hyppig brugte Mandsnavn Torkel (JÞ ork ell). Se PnSt. S. 261. —
Granderoed er ganske vist Feil for Qvandsrøed; se herom uuder «Forsvnndne Navne»
ved Herredets Slutning under Karußrudt.
29. Sommerstad. Udt. sammasta, sämmarsta. — i Samastadum
DN. II 119, 1320 (efter daarlig Afskrift fra 1409). Samestadh DN.
IX 274, 1445. Sommestad 1668. 1723.
Baade dette Navn og Sommerstad i Sandsvær antages NE. S. 206 at være
sms. med et Elvenavn, dannet af Stammen s am-, mørkladen, sortagtig,
antagelig hentydende til Elvebundens Farve. Da imidlertid Udtalen
såmma(r)-med -a i 2den Stavelse forudsætter eu koit 1ste Stavelse (jfr. Udtalen af det
flg. Gaardnavn), medens Vokalen efter en lang 1ste Stavelse maatte være -e
(jfr. GN. 47) eller blive udtrængt, antager S. B., at disse Navne, hvis det 1ste
Led er Elvenavn, indeholder Elvenavnstammen s am-, der mulig hører sammen
med Verbet semja i Betydningen: berolige (se NE. S. 207).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
