Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ANDEBU
161
30. Hanedalen. Udt. hanadælen. —- i Hanadale RB. 57 s.
Hannedall St. 71b. Hannedall med Løffverød 1668. Hannedahlen
med Loverøed 1723.
Forklaringen er usikker. Navnet kan være sms. med han i m., Hane,
enten som Fnglenavn eller i Ordets Brug som Mandstilnavn (K. Rygh S. 24)
eller mulig som Navn paa Høide eller Fjeld. Da der i Sverige og Danmark
lindes Spor til et Mandsnavn H a n i (jfr. Strømmen GN. 33), kunde vel et
saadant have været i Brug ogsaa i Norge; men dette er dog usikkert. Stedet
ligger ved et Vandløb, og man kunde derfor i Iste Led ogsaa søge et Navn
paa dette. Der findes ogsaa Spor til et Elvenavn af Stammen Han-, jfr. t. Ex.
Hanaaen, Aker GN. 174,3, og et nu forsvundet Grændenavn i Gran, skr. i
Handale DN. III 156, 1333; men det her omhandlede Navn findes dog ikke
opført i NE. under Han-.
31. Løverod. Udt. laure. — 1668. 1723 Underbrug til GN. 30
ovfr., nu til GN. 125 i Stokke Herred.
Iste Led er vel 1 a u f n., Løv, efter Løvtræer paa Stedet. Et Lauverud
findes i Hol i Buskeruds Amt. Løverod i Aremark kan derimod have anden
Oprindelse (Bd. I S. 182).
32—34. Hotvet østre, vestre og ode. Udt. Wttvétt (GN. 34
kaldes vessle Iwttvétt). — Hofftued 1593. Hofftuedt 1604.Vi, Vi og
Øde H. Vå. Houfftued østre, Houfftued vestre med Bergen og
Stubffs-roed, Houtued 1668. Hoetvedt østre, Hoetved vestre med Bergen og
Stubsroed, Øde Hoetved 1723.
•Holveit, af Adj. hór (hår), høi, efter Beliggenhed paa en Høide,
og J> v e i t f. (Indl. S. 83). — Underbruget Bergen er vel det RB. 82. 187
nævnte i Bergom, i Bærghom, Dat. af B e r g a r f., Flt. til berg n.
(NG. Mscr.). Stnbflsrøed er opr. "Stúfsrnð, sms. med Mandsnavnet Stúfr,
se Botne GN. 106; Navnet kjendes endnu, udt. Stø’ffsrø. Se PnSt. S. 238.
33, 2. Askedal. Udt. dsskedæl.
33, 23. Dainrydningen. Udt. dåmmrønningen.
35. Yike. Udt. vVlce. — i Uikum DN. II 104, 1314. Wiige
1723 (først skyldsat da).
Efter den nuværende Udtale antagelig Vikar, yngre Form af V ikr,
Flt. af v i k f. (Indl. S. 85), her vistnok brugt om Indbugtning i Terrainet.
36. Halum. Udt. halómm. — Hardæimæ skogh DN. XI 84,
1399. Hardeim St. 71. Hardum 1593. Hadrum (!) 1604. Vi. Halemb
1668. Hallem 1723.
Harðeimar, vel sms. af Adj. h a r ð r, haard, og li e i m r. Der kan
naturligvis tænkes forskjellige Grunde, hvorfor man har kaldt Gaarden «den
haarde»; nærmest ligger det vel at tænke paa den Betydning, inan har i
Folkesprogets hardlendt, om et Landskab med haard og stenig Jord. Samme Navn
i Rakkestad. Sammensætning af h a r ð r med vin haves i Sognenavnet
(maaske opr. Gaardnavn) Hurum i Vang i Valdres, skr. a Horðini paa fl.
St. Se Bd. I S. 108. Ldsbl. 303.
37. Haugan vestre. Udt. hau ann. — Hoffuenn
1604.Vi-Hougen 1668. 1723.
Jfr. GN. 13.
38. Flaatten vestre med Kleppan. Udt. flåtten. Mæppann. —
a) i Flotenne i Bergsbvgd DN. X 61, 1370. firir Flotene DN. VIII
259, 1381. i Flottene ved Hardeimskogen DN. XI 84, 1399. [i
Rygh. Gaardnavne VI. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
