Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ANDEBU
181
S t á 1 a r u ð, sms. med Mandsnavnet S tål i, som ikke var sjeldent i
Norge i MA. og endnu er i Brug paa fl. St. Jfr. «Forsvundne Navne» i
Tjølling Herred. — Underbiuget Laane er nu paa Kartet skr. Løgne. Det
rette er Logne; Udtalen er Lå’ngue. Dette kan være Dat. af logn n.,
Vindstille, roligt Veir, og Navnet kan sigte til lun Beliggenhed (jfr. Bd. II
S. 190).
47. 7. Langvandskogeii. Udt. langvannskauen.
48. Braavold. Udt. bravcell. — Braavold 1668. 1723.
Er vel opr. * B r ú a r v o 11 r’, hvori Brúa r-, Gen. af b r ú f., Bro, først
som saa ofte er blevet sammentrukket til Braar- og senere r bortfaldet.
Braar-vold i 0. Moland udtales nu alm. Biaa’vel, men af gamle Folk Braa’rvill.
49. Vegger. Udt. veégg&r. — Wegger 1668. Wægger 1723.
* V e g g i r, se Borre GN. 108, hvor Nutidsformen er Vegge. Der er bratte
Bergvægge ved Gaarden.
50. 51. Hallenstvet ostre og vestre. Udt. hcéttstvétt. —
[Ilallensþueith DN. XIV 16, 1399], Hallindßtued 1593. Hallingstuedt
1604.Vi, Vi- 1605. Hallenstved ostre med Bache, XU Øvre
Ambiørns-rød og 1/i Øde Aamot, H. vestre med Throndem 1668. Hallenstvedt
ostre med Bache, Va Øvre Ambiørnrøed og Vi Øde Aamoth, H. vestre
med Tronden 1723.
Iste Led antages PnSt. S. 108 at være Gen. af H a d d i n g r, der efter
endel Stedsnavne at dømme vel maa have været brugt som Mandsnavn. I
dissé Stedsnavne er dd i Regelen i senere Tid gaaet over til 11 (jfr. dog GN.
110 ndfr.); men hvor Form fra o. 1400 ellers er bevaret, viser dog denne dd.
Efter den ovenanførte Fortn fra 1399, Hallens Jiueith, som ikke har
været kjendt af O. R. paa deu Tid, da han nedskrev sit Arbeide PnSt., synes
det meie end tvivlsomt, om man tør antage Haddingr som Iste Led.
Men det er neppe muligt nu at sige noget sikkeit om Navnets Oprindelse.
Maaske kan Iste Led være opr. *Halllendis-, Gen. af li a 111 e n d i n.,
Bakkeheld. Efter sin Form kunde det ogsaa være * H a 11 i n i s-, Gen. paa
-is (se Indl. S. 86) af et ældre Gaardnavn Hallin, sms. af vin med hallr,
heldende, skraanende, altsaa betegnende et Sted, som ligger i en Helding.
Dette Navn forekommer ellers kun i de omlydte Former Hollin og Hellin
(se Bd. I S. 62. IV, 1 S. 75); men der kunde vel ogsaa have existeret en
uomlydt Foim deraf, ligesom man har Formen S a n d i n ved Siden af Sondin
og S e n d i n. Skulde dette være den rigtige Forklaring, maa
*Hallinis-[> veit være en fra * H a 11 i n udskilt Part, der i Tidens Løb har opslugt selve
Hovedgaarden i sig. S. B. formoder, at den opr. Form er [-*Hallindis-]>-] {+*Hallindis-
]>+} v e i t, af et forresten ukjendt * hallind i, med Betydning: hældende
Jordsmon, afledet af hallr, hældende, som oldn. réttindi, sannindi af réttr,
sannr; jfr. Sammensætninger som oldn. sannindisumræöa, ældre svensk
sanningisman. — Af Underbrugene er Ambiørnsrød nu GN. 58, 3; Aamot
ligger ved to Vandløbs Sammenløb, og efter Bache heder et Tjern ved GN.
50 endnu Bakkevandet. Underbruget «Throndem» heder nu «Ødegaarden»;
men det gamle Navn kjendes endnn, udt. Tra’nómm. Det skrives ifølge L.
Berg i 1661 Trandim. Naar der ikke forekommer saa gamle Former, at man
kan se, om Navnet i MA. har været skr. med T- eller Þ- i Fremlyden, kau
man intet sikkert sige om Navnets Oprindelse. 1ste Led kan være T r a n
u-eller Traud-; begge disse Stammer forekomme i endel Gaardnavne og synes
at være Elvenavnstammer (NE. S. 274), hvad der ogsaa kan passe her. Men
Navnet kan ogsaa være opr. ’f’róndheirar eller "Þrándheimr, der
forekommer som Gaardnavn i forskjellige Dele af Landet, og som O. R. er
tilbøielig til at anse som Opkaldelse af Landskabsnavnet (Trøndelagen), se
Bd. II S. 387.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
