- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 6. Jarlsberg og Larviks amt /
164

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 4

JARLSBERG OG LARVIKS AMT

52. Gusland. Udt. gusslann. — Gudßland 1593. Gudtzlandt
1604.Vi. Guusland 1668.’ Gusland 1723.

Samme Navn her i Amtet i Borre (GN. 63. 64) og i Brunlanes (GN. 102);
se nærmere under det sidste.

53. Stranden. Udt. strånna. — Strand 1668. 1723.

* S t r o n d f., se Indl. S. 79. Ligger ved den øvre Ende af en Myr.

54. Troldalen. Udt. trølldæten. — i Trolledaale DN. II 119,
1320 (efter daarlig Afskrift fra 1409). Trolddald(l) 1593. Throldall
1604.74. Troldallen 1668. Troldahlen 1723.

Trolldalr eller Trolladalr. Troldalen er et temmelig alm. Navn,
især i det søndenfjeldske. Vistnok at forstaa om en Dal, hvor Trolde troedes
at holde til. Det kunde nok andensteds komme af et af troll afledet
Elvenavn Trolla (se NE. S. 275); men den Elv, ved hvilken denne Gaard ligger,
Skorgeelven, maa have havt et ganske andet Navn (se under GN. 115).
Forestillinger om Trolde synes at have været stærkt knyttet til Skorgeelvens
Dalføre; thi en af dens Kildeelve gaar gjennem Troldsvandet (et godt Stykke
ovenfor Troldalen), og nede ved dens Udløb i Goksjø ligger Gaarden Trolsaas
(GN. 119. 120).

55. Stein. Udt. stein. — af Stæininom RB. 262? Steen 1668.
1723.

Steinn m., se Indl. S. 79; kaldet saa enten efter en stor Sten eller
efter en Høide i Nærheden.

56. Noklegaard ostre. Udt. nøhldegål. — i Myklægarde- RB.
209? (henføres der til Skjee S.). Mochlegaard østre 1668. 1723.

Mykligarðr, Storgaarden. Formen Nøkle- for det gamle My kl i- er
vel overført fra Navne som Nøkleby, Nøkleberg, Nøklebostad, hvor Ombytning
af M- med N- har sin Grund i Dissimilation (Indl. S. 21). Jfr. t. Ex. Bd. I
S. 316. — N. vestre er GN. 67.

57. Tolsrod. Udt. tø’lse. — Maaske = Tyrdilsloysi RB. 82.
Thiørdulsløße St. 71. Tolßroed 1668. Tolfsrøed 1723.

Dette Navn har sikkert ikke samme Oprindelse som Botne GN. 10,
JÞólfsruð, nu udt. Tø’lsrø, af Mandsnavnet Pólfr. At det .her
omhandlede Tolsrød er det samme som Tyrdilsløysi i RB., sees af
Kirkebogen, hvor Navnet skrives Thiørdisløs"l6öl, Tørdißlø 1667, Tordislø 1691;
efter de to sidste Former synes Bortfald af -si -løy s i at skyldes
Dissimilation (Indl. S. 21). Iste Led synes at være Gen. af et ellers ukjendt Ord
•tyrðill m, maaske Deminutiv af t o r ð n., Skarn, og med væsentlig samme
Betydning som dette. TyrÖilsløysi vil da have samme Betydning som
det forsvundne Tyröuløysa i Aker (Bd. II S. 72), og Navnet betegner
da Gaarden som en, hvor der mangler Skarn, som kan bruges til Gjodsel. Se
S. B. i Arkiv f. nord. Filol. II S. 221. Om 2det Led se Sande GN. 92 og
Indl. S. 40.

58. Torp. Udt. tørp. — a Þorpe DN. X 60, 1370. Torp 1593.
Thorp 1604.7i. Torp med Osßerøed, Nedre Ambiørnrod og Schouff
1668. Torp med Aasserud, s/i Øvre Ambiornroed og 7* Aamoth
1723.

Þ o r p n., se Indl. S. 82. — Af Underbrugene har vel Osßerøed samme
Oprindelse som Oserød i Ramnes (GN. 68). Om Aamoth se Underbruget af
samme’Navn under GN. 47; begge ere Parter af en gammel Gaard. Schouff
er skógr.’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/6/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free