Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ANDEBU
165
58,3. Ainbjorurod. Udt annbjønnrø refter én Opgave:
amm-bjønnrø). — Anbiornarud DN. IX 275, 1445. Underbrug 1668. 1723,
se GN. 50. 51. 58.
Arnbjarnarruð, af Mandsnavnet Arubjqru, fremdeles meget
brugt i Formerne Anbjørn og Ambjørn; i den sidste er n forandret til m ved
Indflydelse af det følgende b. Se PnSt. S. 9. Her i Amtet ogsaa som
forsvundet Gaardnavn i Strømmen Herred (se under GN. 21 der).
59. Kolkinn. Udt. Jcøllfønn (ogsaa opg. Icæll-). — Koldukin
DN. VIII 258, 1381. Kollukin, Koldukin RB. 47. Kollekind 1593.
Kalleekind 1604. Vi. Kollekind 1668. Kolkind 1723.
Kaldakinn, den kolde Fjeldside, af k i n n f. Se Indl. S. 60. Dette
Navn forekommer desuden i Gran, i Hole, i 0. Eker, i Stokke og i Gjerpen.
Jfr. Fjeldnavnet Kaldbak. Formen Kolkinn med o er opstaaet af Dat. eller
Akk. "Koldukinn. Der er en noget bråt Aas ved Gaarden.
60. Ellevsrod. Udt. eleffsrø (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Eliffsrud DN. II 120, 1320 (efter daarlig Afskrift fra 1409).
Elluffsrod 1668. Ellufsrøed 1723.
*Eilífsruð, af Mandsnavnet Eiliv (E il i fr). Se PnSt. S. 60. — Jfr.
under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning under E i k s r u d b.
61. Pisserød. Udt. pissere. — Pißerød (nylig ryddet) 1668.
Pisserøed 1723.
Antages Bd. II S. 206 at kunne sammenstilles med et forsvundet
Gaardnavn i Høland, skr. Pyssarud RB. 149, Pidtzerrudt St. 108, og at kunne
høre sammen med Folkesprogets Puss n., Sølepyt. I Sverige findes pyss i
samme Betydning som puss, Pyt (se Kietz).
62. 63. Siettingdalen sondre og nordre. Udt. sle ttingdælen.
— = Slæghnædal (2 Gaarde) DN. VIII 413, 1471? Slettingsdal 1593.
Slettingdal 1604.Vi. 1605. Slettingdallen og S. nordre 1668.
Sletting-dahlen søndre og Siettingdalen nordre 1723.
Hvis det, hvad der er sandsynligt, er denne Gaard, der omtales i Brevet
fra 1471, antages i NE. S. 235 dens opr. Navn at have været Slægnardalr
og at indeholde et Elvenavu som lste Led; der er ved Gaardene et Par smaa
Bække, som løbe ud i Skorgeelven. S. B. formoder NE. S. 333, at et
Elve-uavn S læ g n kan være beslægtet med Stedsnavnet Slagn (hvorom se under
Sognenavnet Slagen i Sem Herred). At lste Led er et Elvenavn, er dog
ingenlunde sikkert. Hvis det er beslægtet med Slagn, kandetvære et. Fællesord
med Betydning: Fugtighed, fugtigt Sted eller lign., idet det da vistnok ogsaa
er beslægtet med de i Folkesproget forekommende Ord Slag n., Fugtighed,
slagen, fugtig, og slagna, blive fugtig. En saadan Betydning stemmer ogsaa
med Stedforlioldene; der er ved Gaarden langs Skorgeelven en stor
lavtliggende Eng, som maa slaaes tidlig, forat ikke Elven skal ødelægge Høavlen.
Iste Led i det gamle Navn er da Gen. af et Fællesord *sløgn f. (efter S. B.
af en opr. Stamme s 1 a g u n i-), med den korte Vokal ø, der kan gaa over
til e, og ikke, som antaget i NE. S. 235, med den lange Vokal æ; i Brevet
fra 1471 kan æ betegne baade ø og æ. Gaardens gamle Navn bliver altsaa
•Sløgnardalr. Det senere brugte Navn Siettingdalen maa sikkert staa i
Forbindelse med det gamle, men kan naturligvis ikke være opstaaet deraf
umiddelbart. I Kirkebogen findes i 17de Aarh. foruden Slettingdal ogsaa
Formerne Slectingdal, Slæcttingdall, Slegtingdal og Slektingdal, saa det synes
klart, at tt er opstaaet af kt (gt), og e i lste Stavelse kan staa for ældre ø.
Man kunde gjette paa, at den gamle Form af Slettingdal har været
*Sløgn-teig(a)dalr, hvis 2det Sammensætningsled teigr (Indl. S. 81) maatte sigte
til den ovfr. omtalte for Fugtighed udsatte Eng. En Overgang af -eig- til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
