Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ANDEBU
173
107. Svartsrod. Udt. sra’hre. — Suartsrud DN. II 400, 1390.
RB. 188. Suardzrud DN. XI 181, 1459. Suarßrøed 1664. Svatsrod
1723.
Svartsruð, sms. af r u ð og Mandsnavnet S v a r t r, der ogsaa ligger
til Grund for nogle andre Stedsnavne paa Østlandet (Svalsgaard og Svalsrød
i Berg Sml., Svartshol i Nes Hdm., Svarstad i Hole). Dette Mandsnavu kan
nu kun paavises i et enkelt Exempel i Norge (DN. XIII 40), men var alm.
paa Island. Se Bd. III S. 56. PnSt. S. 241.
107, 2. Dalen. Udt. dæ’len.
10S. Sti. Udt. sti. — Sty 1593. Stij 1600. Stj 1604.Vi. 1664.
Stie 1723. — Stie, Eng under" GN. 109 St. 71.
•stig r m., Stien; jfr. Borre GN. 55.
109. Præstbyen. Udt. præ^ssbyn. — Prestebyenn St. 71.
Presteby 1593. 1604. Vi. Prestbyen 1668. 1723.
•Prestbýr, Præstegaarden. I en Fortegnelse over Andebu Præstebols
Gods fra 1627—29 opføres Gaarden som: «Solberig, som kaldes Presteby» (L.
Berg, Andebu S. 242); dens opr. Navn har altsaa været *Sólbergar, her
vistnok i Betydningen: det solbeskinnede Bjerg (jfr. Strømmen GN. 8).
110. 111. Hasaas østre og vestre. Udt. lia’sés. — Haddinghsas
RB. 56. Hadesas RB. 50s. Hadhansaas RB. 51 s. Haßaas St. 51 b.
Haffßaas 1593. Hasßaas 1604.7i, Vi- Haaßaas 1605. Haffsaas østre
med Værpedallen, H. vestre med Haren og Teyen 1668. Hafsaass
østre med Werpedahl, Haffsaas vestre med Horn og Teien 1723.
Synes efter den ældste Form i RB. at være opr. Haddingsáss, af et
gammelt Mandsnavn Haddingr (se uÄder GN. 50 ovfr.); men denne
Oprindelse antages PnSt. S. 109 at være noget tvivlsom. En Nutidsform
Has-af Haddings- er ogsaa enestaaende; men de senere Former i RB. synes
at vise Overgangen. Has- kommer ellers paa fl. St. af Hafrs-, Gen. af
Mandsnavnet H a f r eller Dyrenavnet h a f r, Buk; men denne Oprindelse
er efter Formerne i RB. udelukket her. Andre Forklaringer ved jeg ikke at
foreslaa. — I Navnet Værpedallen er lste Led maaske det Verp n., som er
omtalt under Vaale GN. 34. Et Underbrug af samme Navn har i 17de Aarh.
ligget under GN. 22. Navnet Haren er efter L. Berg antagelig bevaret i
Navnet Harebakken, udt. ha’rræ-. Jeg kan ikke sige noget til Navnets
Forklaring.
111,3. Sæteren. Udt. setera.
112. Sletholt. Udt. slettølt. — Slettholt St. 71b. Sletholdt
1664. Sletholt 1723.
•Sléttholt; samme Navn i Brunlanes, GN. 140 (i Slætholtæ
RB. 46). Sms. af Adj. sléttr, slet, jevn, eller Subst, slétta f., Slette,
og holt n., Lund, liden Skov.
113. Holand nedre. Udt. hó’lann. — Holand DN. VIII 480,
1512. Huland 1593. Holand 1600. Houffland 1664. Hougland
1723.
•Holand, det høitliggende Land, af Adj. hår (hor), høi. «Tykt» 1
er indkommet, som undertiden er Tilfælde i Sammensætninger med land i
visse Lydforbindelser.
114. Holand øvre. — Houffland 1664. Houfland 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
