Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•174
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
115. 116. Skorge ostro og vestre. Udt. skørrje.— i Skorgo
DN. III 449, 1414. Skorge 1593. 1600. 1604.Vi, Vi. Schorge østre
med Kleffuer, S. vestre 1664. Schorge østre og vestre 1723.
S k o r g a eller Skarga, vistnok opr. Navn paa den til Goksjøeu
gaaende Elv. Et Elvenavn Skorga findes endnu bevaret paa fl. St., og der
er desuden Spor deraf i adskillige Gaardnavne. Det kan forklares af et Adj.
’skorigr eller ’skorugr, dannet af skor f., Skar, Revne i en
Fjeldside, nu ogsaa Hulning, eller, livis det er at forstaa som Skorga, af et
Adj. s k o r ð u g r, afledet af skarð n., Skar (NE. S. 224). Her kommer
Elven netop frem gjennem et Skar og danner en Fos. Om Muligbeden af,
at denne Elv har havt et andet Navn for en Del af sit Løb, se under
For-klaiingen af Sognenavnet. — «Kleflfuer» kjendes endnu og kaldes «Kleivene».
116. 1. Skuggcn. Udt. slcuggen.
Findes ogsaa ellers som Gaardnavn, ligesom flere dermed sms. Ord.
Betyder antagelig overalt et Sted, som ligger i Skygge, har lidet Sol. Jfr.
Bd. IV, 1 S. 180.
117. Bjørndal. Udt. bjønndæl. — Biøndall DN. XI 786. 787,
1553. Biørndal 1593. 1600. 1604.Vi- BiOrndal med Hellisrod 1664.
Biørndal 1723.
Kan forklares baade direkte af Dyrenavnet bjqrn (Bjørnedalen) og
af Mandsnavneoe Björn eller Bjarni; jfr. Sande GN. 123. — Hellisrod
kan forklares af et af Mandsnavnene Herlangr, Herleifr eller Herleikr;
jfr. Botne GN. 86, Brunlanes GN. 95, Lardal GN. 24. Bruget er nu gaaet
fuldstændig op i Bjørndal, og Navnet kjendes ikke længere. Se blandt
«Forsvundne Navne» tilslut, under Helennßrudt.
118. Lefsrød. Udt. læ’ffsré. — Liffsrød 1593. 1600. Liffsrødt
1604. Vi. Leffsrod 1664. Lefsuoed 1723.
"Leifsruð, se Ramnes GN. 1.
119. 120. Trolsaas nordre og søndre. Udt. trøllsås. — i
Trolzasæ RB. 190. Trolsas DN. XI 181, 1459. Trolßaas 1593.
Throelsaas 1600. Throllaaß, Trolsaasß 1604.Vi, Vi. Trolßaas 1625.
Trolsaas nordre og sondre 1664. 1723.
Trolis ås s, af troll n, Trold; se under GN. 54 ovfr.
119,3. Tronka. Udt. tronka.
Se Ramnes GN. 95, 10.
121. Skoli. Udt. sTcó’U. — a Skordin, Skordinar mylna DN.
V 106 ff., 1339. Aaen Skordine DN. II 491, 1421. Skardine DN.
XI 124, 1420. i Skordinom DN. XI 145, 1438. Skordhen DN. XI
786.787,1553. Skurdenn 1593. Schiorden 1604. Vi- Scholen 1664.
Scholie med Mionnerød 1723.
* S k o r ð i n. Har tidligere været skr. Skolid ; men de gamle Former
vise, at Navnet intet har med Ordet 1 i ö, Li, at gjøre. Det maa antages at
være sms. af s k a r Ö n., Skar (Indl. S. 75), med vin, saa at o er opstaaet
af a ved Indflydelse af det flg. v. Samme Navn i Komnes S. i Sandsvær;
væsentlig samme Navn er Skjerden i Stange Hdm., opr. S k e r ð i n, med
i-Omlyd af lste Led.
121,5. Monnerod. Kaldes lcveénnane, ogsaa nwneré. —
Mylnnarud DN. XI 145, 1438. Miønnerod 1723 (da Underbrug til
GN. 121).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
