Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•182
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Mæl i s ei mr eller Meliseimr? Efter Formerne i RB. vil det være
en rimelig Gjetning, at Mæles- er Gen. af et Fjordnavn paa -ir, og at
dette er det opr. Navn paa den til Gaarden indgaaende Vik af
Tønsberg-ljorden, som danner den bekjendte Havn Melsomvik. Se O. R. i
«Sproglig-hist. Studier, tilegnede Prof. C. R. Unger» S. 49. Hellquist antager (Svenske
sjönamn, S. 418 f.) dette Fjordnavn for at være det samme Navn som det
bekjendte svenske Indsønavn Målåren, skr. M æ 1 i r e. 1350, i hvilket han
opfatter æ som e. Han antager, at begge Navne ere afledede af det Ord
med Betydningen «Sandbanke», som i Oldn. heder m e 1 r m. I Formerne
i RB. bliver isaafald æ at forstaa som e, og Vikens gamle Navn bliver
* M e 1 i r. Det er imidlertid meget usikkert, om der i Oldn. har existeret
Sø- eller Fjordnavne paa -ir uden i-Omlyd, ialfald forsaavidt som de ere
afledede af Fællesord. Naar Hellquist efter O R. autager Sønavnet Aspereu
for opstaaet af et opr. • A s p i r, afledet af Trænavnet Q s p, kan derimod
indvendes, at den bevarede gamle Form af Navnet er A s p i (se Bd. I S. 182),
og at den nuværende Form kan være opstaaet i forholdsvis senere Tid ved
Indflydelse af Navne som Øieren, Lyseren, Løperen. Hvis det af O. R. i
Norsk hist. Tidsskr. 3 R. IV S. 244 formodede Fjordnavn *Laufir virkelig
har havt denne Form, er det neppe dannet direkte af Fællesordet la uf n.
Var det gamle Navn paa Melsomvik afledet af m e 1 r, Sandbanke, vilde det
vistnok have havt Vokalen i i 1ste Stavelse. Et Fjordnavn *Melir kunde
derimod maaske være dannet af mol f., Gen. m a 1 a r, Banke af Smaasten,
især langs en Strandbred. Selv om Navnets gamle Form har været 51 æ 1 i r
(med lang Vokal i 1ste Stavelse), hvad jeg holder for det rimeligste, er det
ikke udelukket, at ogsaa dette kunde komme af mol. Med Hensyn til det
svenske Sønavn antager Noreen, at æ i Mæl i r betegner lang Vokal
(Alt-schwedische Gramm. S. 296).
S. B., som ogsaa i Mæles- i RB. ser Gen. af et Fjordnavn, har med
delt mig en ganske anden Forklaring, som han dog kun holder for en usikker
Mulighed. «Dette Fjordnavn er, som af Hellquist antaget, vistnok samme
Navn som M æ 1 i r, det gamle Navn paa Mälaren; men det er meget
tvivlsomt, hvoraf disse Navne ere afledede. Det synes mig rimeligt, at den gamle
Form er Mælir, med det lange æ, i Omlyd af å, og det kunde være muligt,
at Mælir betyder «Tingfjorden» o: den Fjord, som fører ind til et
Tingsted, et Forsamlingssted. Stammeordet er da oldn. mai i Betydning
«Forsamlingssted». Denne Betydning har det tilsvarende gotiske Ord ma{)l.
Ligesaa betyder det tilsvarende oldtydske malial «Forsamlingssted, Sted,
hvor Ret holdes», hvoraf Stedsnavnet Theotmalli, nu Detmold, o. fl.
oldtydske Stedsnavne, som begynde med Mali al-. Og Fritzner har i Arkiv
f. nord. Filol. I 23 ff. søgt at vise, at ligeledes oldn. mal har havt væsentlig
samme Betydning som ping, stefna, jfr. hans Ordbog II 626 b. For
Mælir som Navn paa Mälaren passer Tydningen «Fjord, som fører ind til
et Forsamlingssted» fortræffelig; tlii den gamle Handelsstad Birka laa paa
Björköen i Mälaren. Men ogsaa paa Navnet for Melsomviken synes denne
Tydning at passe. Gaarden Melsom har i nyere Tid været den betydeligste
Gaard i Fogderiet næst Jarlsberg. Den har Havu. I Gaardens Skov har der
fra gammel Tid af været en Kreds af opreiste Stene (se Nicolaysen,
Fornlevninger S. 193. 769), og selv om denne ikke, som man har ment (Kraft,
Norges Beskr. 1ste Udg. II S. 744), har været et Tingsted, godtgjør den
ialfald, at Gaarden har havt Betydning i Oldtiden. Dens Beliggenhed ved
Fjorden synes ogsaa at gjøre dens Grund eller et Sted tæt ved den egnet til
Tingsted.»
Om Underbrugene Hvaelberg og Houg se under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning. Grimmestad er GN. 21.
14. 15. Yaduin nedre og ovre. Udt. vaómm. — Wadum
1593. 1604.Vi (nedre). 1668. 1723.
•Vaðeimr; Navnet er vel sms. med vaö n., Vadested (Indl. S. 84)
Gaarden ligger ved Akersvandets Afløb til Melsomvik (O. R.). I Kirkebo
haves samme Navn i Udtaleformen Veim (skr. Vadeim).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
