Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. STOKKE
183
14,4. Kjelderen. Udt. Jçceltøren.
16. Brekke. Udt. Ircéklce. — Brecke 1593. Breche 1668.
Bræche 1723.
•Brekka f., Bakke (Indl. S. 45).
17. Sjuerod. Udt. sjiVré. — i Siaugharænda RB. 206.
Siffue-rød 1668. Siufverøed 1723.
Sjå varen di. Gaarden ligger ved den søndre Ende af Akersvandet,
og Navnets Iste Led, Gen. af sjár (sjór, sær) m., Sø (Indl. S. 81),
sigter altsaa til dette Vand; om Skrivemaaden jfr. Andebu GN. 74. 2det Led,
en di m., har ofte undergaaet stærk Afslidning i Udlyden, naar Navnene ere
rigtig gamle; det her forekommende Exempel er vel det stærkeste. Jfr.
Skogrem (i Spydeberg) af S k ó g a r e n d i, Vassum (i Frogn) afVatzendi,
Sjøren (i Tune) af Sjóvarendi og Særen (i Vinje) afSævarendi, de
to sidste altsaa i det væsentlige, samme Navn som det her forekommende.
(O. R.).
18. Laagerød. Udt. la gere. — i Lagharæidum RB. 60.
Laur-øenn St. 69 b. Laugerøed 1593. Loffuerød 1604. Vi- Loegerud 1668.
Langerøed (1) 1723.
Lagareiðar. Iste Led er Gen. af logr m., Vand (Indl. S. 67),
hvad der vel sigter til Akersvandet. ved hvis Sydende Gaarden ligger. 2det
Led e i ð kan her ikke være brugt om Eid i sædvanlig Forstand, og man
maa vel da tænke paa den oftere forekommende Betydning af Ordet:
Strækning, hvor mau maatte tage Veien over Land istedetfor Vand- eller Isveien
(Indl. S. 48); hvad der har foranlediget Betegnelsen af Stedet som eið, kan
ikke sees af Kartet. (O. R.). Med Hensyn til Udtalen Laager- jfr. Tjolling
GN. 17.
19. Haslestad. Udt. hasslesta. — i Aslastadom RB. 58. 186.
Haßlestad 1593. 1604. Vi. 1668. Haslestad 1723.
*Atlastaðir, se Hof GN. 46. 47.
20. Holtan. Udt. holtann. — i Holtom RB. 58. Holtenn St.
69 b. 1593. Holdtenn 1604. Vi. Holten 1668. Holtand 1723.
Holtar f., Flt. til holt n. (Indl. S. 57).
21. Grimestad. Udt. grimmsta. — Grimmestad 1723 (da
Underbrug ti] GN. 13).
Efter Formen fra 1723 skulde Navnet nærmest være opr.
*Grimu-s t a ð i r, sms. enten med det i gammel Tid fra Island, men ikke fra Norge
kjendte Kvindenavn Grima eller med det ligelydende Elvenavn; Stedet
ligger ved et lidet Tilløb til Akersvandet. Efter Udtalen med 2 Stavelser
kan Iste Led ligesaa godt være det alm. brugte Mandsnavn Grim (Grim r).
Se FuSt. S. 05.
22. Præstegaarden. — Med Stubberoed og Laholmen 1723.
Se under Herredsnavnet. — Laholm findes paa Kartet i Nærheden af
Præstegaarden; holm maa have den under Andebu GN. 128, 8 anførte
Betydning, og Iste Led er maaske Gen. af laða f., Lade.
22, 5. Korsene. Udt. M’r sanne. — Korsen 1593. Korßereng
1604.Va. Kaarßeng 1605. Korsene (under Præstegaarden) 1668.
Korssene (ligesaa) 1723. — Er efter RB. 60 Note 3 = det
sammesteds anførte i Lindrip.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
