Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•202 JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Hvad der har givet Anledning til Navnet, hvorom se Indl. S. 62, ved
jeg ikke. Om det ældre Navn Lind rip se under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning.
22, 9. Stubberød. — Underbrug 1723.
Se Skoger GN. 85.
23—25. Hvaal vestre, mellem og ostre. Udt. vål. — i
Hwalenom RB. 43. 44. Huall 1593. 1604.Vi, Vi- Huall vestre, Hvall
mellom og østre 1668. Hvaell vestre, mellum og østre 1723.
Hváll m., hvorom se Indl. S. 56 under ho 11.
26. Solberg. Udt. só’lbtér. — Solbierg 1593. Solberg 1604.Vi.
1668. Soelberg 1723. — Herunder indgaaet Haugen 1668. 1723
(vel = Hagen).
*Sólberg eller * S ó 1 b e r g a r, se Strømmen GN. 8. Synes her at
maatte have Betydningen: solbeskinnet Høide.
27. Bakken. Udt. bakken. — Bache 1723 (da Underbrug til
GN. 30).
28. Ask. Udt. assk. — Asch 1668. Adseh 1723.
*A s k r ru., Træuavnet as kr brugt som Gaardnavn (Indl. S. 42).
29. Eikeland. Udt. æikelunn.
Jfr. Botne GN. 9.
30. Vaarnes. Udt. varnes. — Waarnes 1668. Waarness med
Tangen og Bache 1723. — Herunder indgaaet Gaasø (Gaassøe 1723).
Ligger ved Udløbet af den lille Elv, langs hvis Sydside Gaardene Var
ligge; se under GN. 81. — Gaasø er en 0 i Tønsbergfjorden.
31. Var store. Udt. vär. — i Ware (østeste) DN. II 473, 1414.
Var DN. XI 263, 1523. Vaar 1593. Whar 1604.Vi, ]/i (deraf den
ene Fogedgaard) og V4 (Lillewar). War 1605. Wahr store 1668.
W. med Rafnøe 1723.
Gaardene af Navnet Var ligge ved en mindre Elv, som ved Vaarnes
falder ud i Tønsbergfjorden. Om Var og Vaarnes siger O. R i en Notits:
«Det slaar ikke feil, at mau i begge Gaardnavne har Elvens Navn. Til at
bestemme Navnets ældre Form har man kuu Veiledning i i Ware 1414 (DN.
II 473) og paa Var 1523 (DN. XI 263). Mau kan til Sammenligning
an-fore Elvenavnet Varaaen i Fet og i Tryssil, Vaardal i Grindum S. i Bjelland,
Varhaug paa Jæderen samt Bygdenavnet Vardal. Herhen hører formodentlig
ogsaa Vare, Hosanger GN. 29," skr. Vaar DN. XII 162, 1427 og War smst.
200, 1463.» Til de anførte Navne kan ogsaa føies Varteig i Sml., skr.
Varteigar i MA., Værnes i Stjørdalen, skr. Varnes og Vargnes i
MA., og Vaarvik i Suldal. I NE ere de fleste af disse Navne opførte under
Elvenavnst ammen Var- (S. 290 f.), Vaardal og Vaarvik under Vaar- (S. 288).
Gaardnavnet Var kan dog neppe ligefrem være et opr. Elvenavn, som O. R.
synes at have ment; thi Navnet Vaarnes, der vist indeholder et Elvenavn,
forudsætter vel en ældre Form *Vorunes, sms. med Gen. af et svagt bøiet
Elvenavn Vara, medens den ældste Form af Navnet Var, i W a r e, er et
stærkt bøiet Ord. Dette kau være Dat. af et ellers i Oldn. ukjendt Ord
Va r r m. eller Var n., hvoraf et Elvenavn Vara kan være afledet. S. B.
antager, at Var(r) mulig staar i Forbindelse med det hos Aasen anførte
Var m., Slim, tyk Vædske, svensk var, Saarmaterie, islandsk var n.,
Øien-slim, og flere Ord, hvoriblandt oldn. v a r i, vandagtig Vædske;
Grundbetydningen af disse Ord har været «Vædske, Vand» (se Falk og Torp, Etymologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
