Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•186
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
GN. 124. (O. R.). — Om Helgestad se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.
41. Klaastad. Udt. Masta. — i Klastadom RB. 201. DN. II
597, 1452. Klastad 1593. Klostadt 1604.Vi. Klaastad med
Peders-myr 1668. 1723.
Klástaðir. Navnet findes ogsaa i Tjølling, skr. som her i MA.
Ingen Forklaring ligger nær. Et Elvenavn vilde efter Beliggenheden passe
paa dette Sted og kunde støttes ved Sæternavnet Klaadalen, paa Nordsiden
af Vasdraget i Aurland; men det passer ikke i Tjølling, hvor der ikke er
noget Vandlob i Nærheden. (O. R.). Klaastad i Stokke ligger ved Roden
af en lideu Halvø, Klaastad i Tjølling ved den inderste spidse Vik af
Viks-fjorden. Det er vel en for dristig Gjetniug at antage, at baade Halvøen og
Viken har havt Navnet *Kló f., en Klo; Klástaðir kunde lydlig være
opstaaet af "Klóarstaðir, jfr. Braarød under «Forsvundne Navne» i
Borre, som i RB. en Gang er skr. B r a r u d h.
42. Ravnøen. Udt. ramnøia. — Rafnøe 1723 (da Underbrag
til GN. 31).
Er en 0 i Tønsbergfjorden.
43. Haao. Udt. hai. — Haaoen 1668. 1723 (paa begge Steder
Underbrug til GN. 44).
* H á ø y, se Strømmen GN. 4-6. Her er det Navn paa en 0 i
Tønsberg-fjorden. Dette GN. er nu overført til Nøtterø Herred som GN. 137. Om
Udtalen af sidste Led jfr. Borre GN. 16.
44. Alby. Udt. a’llbý. — Albye 1593. Alby 1604.Vi. Albye
paa Waier med Haaøen 1668. Albye med Haaøen 1723.
Utvivlsomt opr. *Aðalbýr, Hovedgaarden, ligesom Alby paa Jeløen.
Ligger formodentlig paa den Plads, hvor Gaarden laa, dengang Veierland
endnu kun var éu Gaard, som bar Øens Navn, og fik derfor Navnet
«Hovedgaarden», da der var opstaaet flere Gaarde paa Øen. (O. R.). — Om Waier
se under GN. 47.
45. Oslebakke. Udt. ö’slebakke. — Haffnen 1668. Hafnem(l)
1723.
Kan vel ikke komme af Kvindenavnet Asleif? Navnet turde være
gammelt, uagtet Gaarden i ældre Jordebøger benævnes Havnen. (O. R.). —
Nærmere end paa As lei f vilde det vel ligge at tænke paa Aslaug. S. B.
gjør opmærksom paa, at Asla staar for Aslaug i den færøiske Ballade
om Ragner, Vers 91.
46. Kriken. Udt. krf’ka. — Kriigen 1593. Krigenn 1604.Vi.
Krigen paa Waier 1668. Kriigen 1723.
* K r i k r m., Vraa, Vinkel (Indl. S. 62), temmelig alm. Stedsnavn.
Udtaleformen her er vel at forstaa som en forstenet Dativform. (O. R.).
47. Tangen. Udt. tangen. — i Tanga i Voom RB. 52. 53.
59. 194. 196 (nordre). 200. Tange i Waier DN. IV 105, 1315 (efter
Afskrift fra 1555). Tange i Vaier St. 62 b. Tange 1593. Thange
1604. Vi. Tangen 1668. 1723.
Tan gi m.; ligger inderst paa en fremskydende Odde paa Veierland.—
I Formerne i Voom og i Waier haves det gamle Navn paa Øen Veierland,
inden det blev sms. med -land. Voom er Dat. Flt. og Waier Akk. Flt.
af V á f.; vilde i alm. Oldn. skrives Vóm og Vår. Med Hensyn til den
her forekommende særegne Akkusativform se Bugge i Beiträge znr Gesch.
der dentschen Sprache XV, 397 samt dette Værks Bd. III S. 80 under Ajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
