Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•196
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
En af de mange Borge-Gaarde; se GN. 88—91. Forledet er vel Adj.
s kar pr, brugt om skarp, mager Jord. Om Underbrugene se GN. 99
og 82.
105. Bals-Borge. Udt. ba’Usbørje. — i Bardaborghom DN. XI
52, 1363. i Barda Borghum RB. 199. Bardabergh RB. 283.
Baals-Borge 1668. Boelsborg 1723.
«Kan selvfølgelig, ialfald sproglig, ikke være det samme som det fra
de ældre Kilder anførte Barða-Borgir. Efter Udtalen Balls- ved jeg
ikke andet at anføre til Forklaring af Iste Led Bals- end et Mandsnavn
Baldrekr, der vistnok ikke kan paavises brugt som saadant, men synes
at maatte ligge til Grund for Gaardnavnene Bareksten i Kinn (af Baldre
k-Stadum BK. 19 b) og Balstad i Buksnes (a f Baldrekstadum AB.
96). Jfr. GN. 109 ndfr.« (Notits af O. R. og PnSt, S. 28). S. B. har PnSt,
S. 292 sammenlignet Bals-Borge og Balsrød (GN. 109) med Baldzgardr,
Navn paa en Bygaard i Tønsberg (DN. I 387, 1391). Hvad der stikker i Iste
Led af dette, er dog uvist, maaske et Persontilnavn. Baldzberg, nu Basberg,
i Sem (GN. 88) synes derimod at have en ganske anden Oprindelse. Det
gamle Barða- er PnSt. S. 29 forklaret som Gen. af Barði, der kjendes
som Mandsnavn fra Sverige, Danmark og Island, men neppe er paavisligt i
Norge, eller ogsaa som afslidt for B á r ð a r, Gen. af Mandsnavnet B á r ð r.
Naar der er nogen Lighed mellem det gamle Forled B a r ð a - og det nu
brugte Bals-, er denne vistnok en Tilfældighed; men der kan, som anført,
neppe siges noget sikkert om Oprindelsen af det sidste.
106. Borge søndre. — Borge søndre med Kragerøed 1668.
1723.
Om Kragerøed se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
[106, 3. Kamperliaug].
Oftere forekommende Stedsnavn af nyere Oprindelse, der vistnok staar
i Forbindelse med Kamp i Betydning: Kuppelsten, vandslidt, rundslidt Sten.
Se Bd. I S. 228.
107. Gjennestad vestre. Udt. jcénnesta. — Giennestad vestre
1668. 1723.
Jfr. GN. 73, hvormed denne Gaard tidligere har hørt sammen.
108. Oindal. Udt. ó’mmdœl — i Almdale RB. 197. Ombdall
1668. Omdal 1723.
A1 m d a 1 r, sms. af Trænavnet a 1 m r (Indl. S. 41) og dalr m., Dal.
Nutidsudtale af Almdal og Almli med lukt o er langt sjeldnere end Udtale
med aaben Vokal (Aam ). (O. R ).
109. Balsrød. Udt. bæ’llsré. — Boldtzrud 1668 (da Underbrug
til GN. 110). Boelsrud 1723 (ligesaa).
Baldreksruð? Maa være af samme Oprindelse som Bals- i GN.
105. (O. R.).
110. 111. Anholt øvre og nedre. Udt. anhølt (ogsaa opg.
ann-). — Hodhnoholt DN. XI 85, 1399. Hanaholth DN. I 706,1494.
Andholt DN. XI 787, 1553. Anholt 1593. Anholdt 1604.Vi.
Ahn-holdt med Boldtzrud 1668. Andholt med Boelsrud 1723.
Hoðnuholt. Formen Hodhnoholt (DN. XI 85) klinger oprindeligere
end Hanaholth (DN. I 706), hvilken sidste Form dog tjener til at
bekræfte, at her opr. har været H- i Fremlyden; dette H- kunde saameget
lettere falde bort, da ogsaa 2det Led begyndte med h- (se Indl. S. 24). Iste
Led er vel haðna f., ung Gjed, der maaske er brugt som Elvenavn. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
