Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. STOKKE
197
liden, stærkt faldende Bæk udspringer ved Gaarden. (O. R. og NE. S. 89).
Jfr. ogsaa Strømmen GN. 33, hvor den opr. Form vel kan være Hoðnuvik.
Ogsaa der er en liden Bæk.
112. Flaatnes. Udt. flättnes. — Flatanes RB. 31. Flodenes
1604. l/4. Floltnes, Flodennes 1605. Flaadenes 1668. 1723.
Flatanes, sms. med Adj. fl at r, flad. Nntidsformen er udentvivl
opstaaet gjennem Mellemformen Flaatanes, jfr. Ramnes GN. 32, ndt. Flaata-.
(O. B.).
113. Rømmingen. — i Rimingium RB. 50 (anført under Hedrum
Kirke)? Rømming 1593. Rømmingen 1668. 1723.
Rimingjar, Flt. af et ’rimingi m., der vel maa antages dannet
af ri mi m., langstrakt Forhøining, Jordryg eller Bjergryg (Indl. S. 70).
Navnet er vist enestaaende. (O. R.).
113,9. Lubberhaugen. Udt. lu’bberhauen.
Der findes et Lu’berg paa Grændsen af Flaabygd og Drangedal. (O. R.).
Navnet skriver sig maaske fra Opkaldelse deraf. Eller 1ste Led kunde mulig
være et tydsk Mandsnavn, t. Ex. Luber eller Lubbert, som af Forstemann
(Namenbuch I. 2. Aufl. S. 1026. 1036) opføres som yngre Former af Liubhari
eller L i u d b e r h t. (S. B.). Mindre rimeligt er det vel at tænke paa det engelske
lubber, Klodrian, Landkrabbe, brngt som Øgenavn paa en Beboer af Stedet;
dette Ord kunde mulig være indkommet i Sjømandssproget.
114. Skjelbrei. Udt. sji’llbrei. — Schelbred 1593.
Schiel-bredt 1668. Skielbred 1723.
Se Andebu GN. 78. Her maa Gaarden vel have Navn efter den i
Nærheden liggende Høide Storaas.
115. 116. Møkkenes øvre og nedre. Udt. mø’khnes. —
Mykines DN. I 315, 1371. Møkenes DN. XI 787, 1553. Møgenis 1593.
Mogenes 1604.Vi. Møgenes øvre og M. nedre med Aaßen 1668.
(med Aassen) 1723.
Mykines. Samme Navn er Møkenes i V. Toten (Mykines DN. II
620, 1468) og Mykines (RB. 208), der er gaaet ind under Flaar i
Undrumsdal; ogsaa i Tranøbotn i Senjen findes et Mykjenes. Samme Forled i
Mykje-dal i Nes Rom. og i Møgedal paa fl. St. Herhen hører vel ogsaa det oftere
forekommende Myking. 1ste Led synes at maatte være m y k r, m y k i f.,
Møg. Grunden, hvorfor dette Ord sammensættes særlig med nes og dalr,
bliver uklar. Se nærmere om de herhen hørende Navne Bd. 11 S. 348.
115,6. Kraakfoss. Udt. Jcrå’kfåss.
*Krákufors, Kraakefossen, i Møkkeneselven. Navnet findes oftere
som Fossenavn og deraf opstaaet Gaardnavn (Ullensaker, Eidskogen,
Sandeherred). Da Kraaken ikke søger Fosser, maa vel Navnet, ligesom Elvenavnet
Kråka, tænkes at sigte til Fuglens Stemme.
116,6. Aasen. — Underbrug 1668. 1723.
117. 118. Loken nedre og øvre. Udt. lø’Jçé. — i Løykene,
Loikene DN. XI 183, 1460. a Løkenæ (nedre) DN. XI 119, ’l415.
Løgnn St. 70 b. Løgen 1593. Løgenn 1604.Vi, Vi. Løchen nedre
og øvre 1668. 1723.
Kan efter de ældste Former ikke være andet end det alm. Gaardnavn
L øyk in, opstaaet af *Leikvin, sms. af lei kr og vin, hvorom
nærmere Oplysninger i Indl. S. 64 f. Det er dog underligt, at Navnet nu i
Udtalen skal have Enstavelsesbetoning; O. R. har i NG. Mscr. udtalt Tvivl
om Rigtigheden af Opgivendet herom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
