Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•198
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
119. Gjelstad. Udt. jællsta. — Giellestad med Brudtzrøed
1668. Gieldstad med Bruseroed 1723.
Som Navne, der ialfald kunne være af samme Stamme, kan nævnes
Gjelstad i Vaale, i Hedrum og i Kodal, Gjellestad i Berg Sml. og i Askim,
Jelstad paa Modum (under Komperud) og i Brunkeberg S. i Telemarken.
I Berg er Navnet i MA. skr. Geila-, i Askim Geila-, i Hedrum Gæl-,
hvoraf vel fremgaar, at neppe engang disse 3 Navne kunne være af samme
Oprindelse; med de øvrige bliver det ganske usikkert, idet ikke engang
Skrivemaade med G- ved dem alle er fuldt sikret, for enkelte Navnes
Vedkommende endog sikkert ikke rigtig. Jfr. Gjelstad i Hof (GN. 57), i RB.
skr. Jæl-, i 1593 Hiell-, i 1604 Gield-. (O. R.).
120. Brusrød. Udt. brø’ssré. — Underbrug til GN. 119 1668.
1723.
Synes paa Grund af Udtalen ikke at kunne være samme Navn som
Bruserud i Sande (GN. 132), Bruserød i Borre (GN. 92) og i Sem (GN. 80),
der udtales Bruse- og ere sms. med det gamle Mandsnavn B r ú s i (PnSt.
S. 54). Iste Led kan vel være det samme som i Brøsholen, Trøgstad GN.
151, i Brusæhole RB. 146, nemlig brusi m., Enerbusk (Brisk), endnu
brugt i flere Bygdemaal og udentvivl gammelt Ord, skjønt det ikke nu kan
paavises som oldnorsk. Det skal efter Ross nu udtales med aabent u (B. I
S. 26). Den tidligere alm. Skrivemaade Bruserød maa være et nyt Paafund
eller en tilfeldig forekommende Feil. (O. R.). Se under «Rettelser og Tillæg».
121. Toverød. Udt. Wveré. — Tofuorud RB. 58. Toffuerøed
1668. Toeggerøed 1723.
T ó f u r u ð, altsaa vel sms. med Kvindenavnet Tófa, hvis Formen i
RB. er helt rigtig. Mulig kunde dog Tófa her, som vistnok paa fl. St.,
være Elvenavn, jfr. Tobru i Berg Sml. (Tofuobru RB. 501) og Todalen i
Stangvik (Elv Toelven). Gaarden ligger ved en Tverelv til Møkkeneselven.
(O. R.).
122. Teigen. Udt. tei’en. — i Tæighenom RB. 58. 209. Theien
1668. 1723.
Teigrinn, se Indl. S. 81.
123. Gjein. LTdt. jein. — i Gæininni DN. XI 46, 1355. i
Giæininnæ RB. 60. Genenn St. 63 b. Genn St. 69 b. Giehnn 1593.
Gienn 1604.7i. Gien 1605. Geen 1668. Gien 1723.
Navnet maa være Gein f. eller mulig i best. Form. G e i n i n. Intet
beslægtet Navn at anføre uden mulig Gjeining, Holme nord for Aakre paa
Karmøen. Maaske af gina, gabe, i Betydning: Kløft. (O. R.). Stedet
ligger ved en liden Bæk. Jfr. om et beslægtet Navn GN. 73. 96.
124. Gjerla. Udt. jdéWla (-lee). — Gierløff 1593. Gierloff
1604. Vi. 1605. Gierlouff 1668. Gierlow 1723.
* G e i r 1 å. Se ogsaa Nøtterø GN. 25, 5. Samme Navn har man
desuden sikkert i Gjerlaa i Aurland og rimeligvis i Gjerlu i Furnes og i Løiten.
Kun paa førstnævnte Sted kjendes Navnet i Form fra MA., skr. i Gæirlaam
BK. 47 a. 2det Led maa være 1 á f., hvorom se under GN. 75. Stedet ligger
lidt i Høiden ovenfor en Elv, nær en Bæk. Hvorledes Geir- her skal
opfattes, er usikkert. Hvis det kommer af geirr m., Spyd, som det ligger
nærmest at tænke sig, kunde det kanske sigte til noget kileformet, ligt den
ydre Del af et Spydblad. Se Bd. III S. 73. Maaske kan Geir- være at
forstaa som G e i r a-, Gen. af g e i r i m., Vinkel, triangelformet Stykke,
Kile i et Klædningsstykke; jfr. t. Ex. boghals ved Siden af bogahals.
125. Rise. Udt. rtse. — i Risum RB. 80 (anført under Fon K.)?
Riiße 1593. Risße 1604. Vi. Riße 1668. Riisse 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
