Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•214
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
* Q s k u h a u g r, Askedyngen. Gaardnavn ogsaa i Aas og i Øier (paa
sidste Sted nu forsvundet, men omtalt i adskillige Breve fra MA.). Efter
Skrivemaaden Askuhaugr og Auskuhaugr synes der ikke at kunne være
Tvivl om Oprindelse og Betydning; men det er ikke klart, i livilkeu Mening
Ordet er blevet Gaardnavn. Ved Gaardene dannedes der i Fortiden, da der
fyredes paa aaben Arne, selvfølgelig vældige Dynger af den udbaarne Aske.
Skulde man tildels have ført disse Askedynger ud paa Jorderne for siden at
sprede dem til Gjødning, og en saaledes paa et Jorde oplagt Askedynge have
givet Ophav til Stedsnavnet? Se Bd. II S. 68.
42. Tem. Udt. tæmm. — Them 1593. Themb 1604. 1668.
Temb 1723.
Naar ikke ældre Former foreligge, kan dette enestaaende Navn ikke med
fuld Sikkerhed forklares, da man ikke kan vide, om det i gammel Tid har
havt T- eller Þ- i Fremlyden. Hvis det har været skr. med T-, er det vel
et opr. * T á e i m r, Sammensætning af li e i m r med t á n., Vei. aaben Plads
(hvoraf bl. a. «Forlog» forklares). Gen. af dette Ord forekommer mulig i
Sammensætning med vin (Taasen i Aker, i Tossini RB. 300; Teisen i
Aker, Tesinn DN. II 131, 1324; Tesen i Nes Rom., i Tesini RB. 306;
Tossene i Bohuslen, skr. Tossinar i Gen. RB. 376). * T á e i m r vilde
vistnok være blevet sammendraget til * T æ ni r, med nuværende Udtale Tæmm,
ligesom * H á e i m r til H æ m r, se Hof GN. 30. Hvis Navnet har havt I»
-i Fremlyden, synes det at maatte komme af ]) á f., sneløs og ufrossen Jord,
og at betegne et Sted, hvor Sneen ikke pleiede at ligge længe. I dette
Tilfælde kan dette Navn mulig sammenlignes med Laane (GN. 26—28), som
ligger ganske i Nærheden, og med det gamle Bygdenavn L æ m r, der kan
være sms. med Adj. lær (h 1 æ r), mild, varm (Bd. II S. 304).
43. Aulerod. Udt. auleré. — Aulinærud RB. 205. Wlenrøed
1593. Wllenrød 1605. 1668. Ullenrøed 1723.
A u 1 i n a (r) r u ð, Sammensætning af r u ð med Gen. af Gaardnavnet
A u 1 i n, hvorom se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning. Om
Gen. af Gaardnavne sms. med vin se Indl. S. 86. Har alm. været skr.
Ullenrød, i hvilken Form altsaa det gamle - n er bevaret.
44. Yik. Udt. vik. — Viik RB. 204. Wigh 1593. 1604.Vi.
1668. Wiig 1723.
Vik f.; ligger et Stykke fra den inderste Del af Tønsbergf jorden, men
har maaske sit Navn efter en Indbugtning i Terrainet (Indl. S. 85).
45. Maiium med Torp. Udt. manömm (ogsaa opg. -åmm),
tørp. ■— i Munamare [i Originalen skr. -af] RB. 204. Mannum 1593.
1604.Vi. Manum 1605. Mannum med Torp 1668. Mannumb med
Tottestad 1723.
’) Munhamarr. Sidste Led er hamar r (Indl. S. 53); det første
maa vel være oldn. m u n r m., Attraa, Lyst. Navnet kunde maaske betegne
en Hammer, hvorfra man havde en tiltalende Udsigt; det kan vel isaafald
sammenlignes med det paa fl. Steder forekommende Vilberg, der et Par Gange
i MA. findes skr. Vi Ij ab erg; dette kan være sms. med vi li m., Attraa,
Glæde, og sigte til det samme. I Nutidsformen Manum er -un blevet til
-an ligesom i Tannin, af Túneimr, og i Haneborg, af Húnaborg, osv.,
medens sidste Led som saa ofte er afkortet til -om (se Thj. VSS. 1882 S. 33).
Et herfra forskjelligt Navn er Manem i Inderøen, skr. af Man ei me AB. 5.
-—2) Þorp n., se Indl. S. 82. — Om Tottestad se under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning.
46. Aker. Udt. aker. — Akr (henført til Stokke S.) DN. II
144, 1329. Aker DN. II 530, 1431. Akær DN. III ^66, 1419 (efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
