Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. SEM
’219
73. Lestestad. Udt. Icesstesta. — i Læistastadom RB. 64.
Leste-stad 1668. 1723.
Leis tastaðir. Man har adskillige Navne, hvis iste Led er Leist-,
Leis ta-, og som kunde komme af lei st r m., der i Oldn., ligesom endnu
i Folkesproget, brugtes i Betydning af Sok, Strømpefod. De fleste af disse
Navne sees at have betegnet Høider, og det kan jo godt tænkes, at leistr er
brugt i Navne paa saadanne efter deres Lighed med en menneskelig Fod:
< Læsten» lindes virkelig endnu som Fjeldnavn paa et Par Steder (Godoen paa
Søndmør og Grisvaagøen i Aure). Se Bd. II S. 4. III S. 10. Denne Forklaring
kan passe vel paa Gaardnavnet Lesteberg (paa 3 Steder, tildels skr. L ei s
tabe rg i MA.) og maaske paa nogle andre Navne, og O. R. har ogsaa anseet den
som mulig ved dette Navn; det synes dog ikke, at der her er nogen Høide,
hvoretter Stedet kan være benævnt. Paa Island findes leistr en Gang brugt
som Tilnavn (K. Rygh S. 42); maaske kan Ordet have været brugt saaledes
ogsaa i Norge og Iste Led i dette Gaardnavn skrive sig fra saadan Brug.
74. Skibrek. Udt. sji’bræhk. — Skibbeck 1593. Sehebrecke
1604. Vi. Schiebreche 1668. Schielbræche 1723.
Gaardnavnet Skibrek forekommer foruden her ogsaa i Haug S. i 0. Eker
samt i Heggen S. og i Nykirke paa Modum; Skibrekken findes i S. Aurdal.
Gaarden i Heggen S. skrives RB. 29 i Skyrbrækko. Her er vel Navnet
opr. "SkeiiHrekka eller *Skeiðibrekka. Skeið(i) kan være
blevet til Ski-, jfr. Gaardnavnet Ski i Skiptvet (GN. 79) af opr. Slceið
(S k e i d li RB. 264) og Gaardnavnet Ski i Ski Sogn, Kraakstad, af opr.
Skeiði (Skeidi RB. paa fl. St). Navnet bliver altsaa det samme som
Skeibrok i Vanse, i MA. skr. Skeidbrekka. Ogsaa Skibrekken i S. Aurdal
er vistnok at forklare paa samme Maade, og ikke som Bd. IV, 2 S. 223
antaget. Om s k e i ð og s k e i ð i n. se Indl. S. 75 ; her sigtes vel til Raet,
paa hvilket Gaarden ligger, jfr. Forklaringen af Gaardnavnet Skjee i Stokke.
75. Hoiføt. Udt. høi føtt. — Høyføedt 1668. Høifødt 1723.
O. R. antager (NG. Mscr.), at Navnet kim være opr. * H ø y f i t, af høy,
Hø, og fit f., frodig Græsmark, især ved Sø eller Elv; her er dog intet
Vandløb ved Stedet. Overgangen af i i fit til ø maa vel skyldes
Indvirkning fra Iste Stavelse.
76. Langerod. Udt. langere. — Langarud RB. 204. Langerøed
1668. 1723.
L a n g a r u ð, den lange Rydning.
77. 79. Rakkaas nordre og sondre. Udt. rakkås. — i
Rak-aase RB. 198. 205. Raehaas nordre og søndre 1668. 1723.
Efter den nuværende Udtale synes det rimeligst, at Navnets gamle Form
er * R a k k á s s. Ved Iste Led kan man tænke paa r a k k i m., Hund, neppe
paa r a k k r, rank, lige opstaaende. Hvis Formen R a k á s s i RB. er deu
rigtige, kan Iste Led være rak r, lige, ret, eller rak n., hvad der ligger
løst tilbage, efterat Høet er samlet i Bundter, og som da maa sammenrages
(Fritzner). Jfr. Rakbjørgen i Melhus, hvis Forklaring er lige usikker (Bd.
XIV S. 280).
78. Stuverød. Udt. stiivere. — Stwfuarud RB. 202. Stuerøed
1668. 1723.
Sttifaruð, se Strømmen GN. 35.
80. Bruserød. Udt. brusere. — Brusarud RB. 61. Brußerøed
1668. Brusserad 1723.
B r ú s a r u ð, se Sande GN. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
