Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•244
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Kan være opr. * G 1 a u m (s) s t e i n n og at sammenstille med det i
Snorra-Edda II 493 nævnte Fjordnavn Glaumr og med Gaardnavnene Gloms
aas i S. Odalen (Glaumsaas DN. II 72), Glomnes i Stryn (Glan m nes
BK. 10b. 11b) og Gloimem i Overhallen. I Oldn. findes glaumr i
Betydningen: støiende Munterhed eller Glæde; men i disse Stedsnavne maa en noget
afvigende Betydning ligge til Grund, snarest: Larm, Støi i Almindelighed (jfr.
Bd. III S. 181). Mulig kau dette Navn være opr. *Glumsteinn, hvis
lste Led vilde staa i nær Forbindelse med det med glaumr beslægtede Verbum
glym ja, give fra sig en stærk Lyd eller Klang, jfr. glym r m., stærk Lyd.
Klaug. Baade Glaum(s)steinn og Glumsteinn vilde altsaa have
væsentlig samme Betydning. Særlig hvis Glumsteinn er det opr., kunde
Navnet sammenlignes med det forsvundne i Giællæstæini (nu under GN.
14 i Sem Herred), hvis dette Navn er at forstaa som G j al 1 i s t e i n n. Men
et andet Betydningsforhold er ogsaa tænkeligt. I Tønsbergfjorden ret ud for
Gaarden ligger et Skjær, der nu kaldes Uolmenøreu (efter GN. 101. 102), men
som maaske opr. kan have havt Navnet Glaum(s)steinn eller
Glumsteinn; lste Led kunde da sigte til Bølgernes Larm mod Skjæret. I Fornm.
s. X 66. 66. 67. 68 nævnes et Sted ved Kysten i Halland i Sverige, som i de
forskjellige Haandskrifter kaldes Glaumsteinn. Gleymsteinn og
Glymsteinn og nu skal hede Glnmsten (nord for Falkenberg). En Gaard
Glömsten findes i Skepplanda s. i Elfsborgs Län; denne ligger inde i Landet.
Begge disse Navne ere at sammenstille med det her forekommende; men
Glömsten kan ialfald ikke sigte til noget Skjær.
101. 102. Holmen sondre og nordre. Udt. halmen. —
Holmen RB. 232 (ytre). Holmen sondre og nordre 1668. Holm
søndre og nordre 1723.
Holm rinn, best. Form af h o 1 m r m. (Indl. S. 56) Gaarden har vel
sit Navn efter et af de udenfor den liggende Skjær, maaske det under fig.
GN. omtalte.
103. Torbjørnrod. Udt. tø’rbjønnré. — i Þorbiornarrudi RB.
66. i Þorbiornærudi RB. 200. i Þórbiornarudi RB. 232. Torbionrod
1668. Torbiørnrøed 1723.
Þorbjarnarruö, sms. med Mandsnavnet Porbjorn. Se PnSt.
S. 255. Jfr. henimod Slutningen af «Forsvundne Navne» ndfr.
104. Brattaas. Udt. bra’ttås. — Brattaas 1668. Brataas 1723.
’Brattass, den bratte Aas.
105. Possaas. Udt. på’ssås.
Sandsynligvis af Plantenavnet Pors (myrica gale).
106. Lofterod. Udt. låfftere. — Lofzrud RB. 185. Loftrud
DN. XI 109, c. 1410. Lofsrudh DN. III 675, 1479. Lofftterrudt St.
62. Loffterødt 1593. 1604_7i. Loffterød 1668. Lofterøed 1723.
Loptsrnö, sms. med Mandsnavnet Loptr; samme Navn i
Sandeherred (GN. 131). Om den nuværende Form uden s jfr. GN. 44 ovfr.
106. 3. Tangen. Udt. ta’ngen.
107. Anildrod. Udt. anere. — Arnildarrud RB. 66.
Annul-rødt St. 68 b. Anndelrød 1593. Annildrødt 1604.Vi. Anuldrød
1605. Annuldrød 1668. Annuldrøed 1723.
A r n h i 1 d a r r u ð, af Kvindenavnet Arnhildr, der i den ældre Tid
kun kan paavises en enkelt Gang (BK. 46 b) fra Sogn, men i Aasens
Navnebog S. 6 anføres fra Søndfjord i Nutidsformen Aunille. Se PnSt. S. 10.
108. 109. Skjerve nedre og ovre. Udt. sj&rve, sjcÉ’rvi. —
i Skærfuæimæ RB. 185. i Skiærwæimæ, Skiærfweimæ RB. 288 s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
