Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. NØTTEKO
245
(sondre, nordre). Skierffuen 1593. Sehierffuenn 1604.Vi, Vi-
Schier-ffuen med Hougstad, S. øvre 1668. Schierven nedre med Hougstad,
Skierven øvre 1723.
Ifølge Formerne i RB. opr. Skerfeimar, altsaa sms. med heimr,
medens man efter de senere Skriftformer og Nalidens Udtale skulde have
antaget, at Navnet var opr. Sker fin, altsaa sms. med vin. 1ste Led er vel
et Hunkjønsord skerfr, dannet af Skarv n., nøgen Fjeldgrund, som vistnok
knn findes i det nuværende Folkesprog, men maa være et gammelt Ord, da
mange, tildels gamle Stedsnavne ere dannede deraf. Heller ikke Ordet skerfr
findes i Oldu.; men ogsaa dette Ord er sikkert gammelt, da det oftere
forekommer som Gaardnavn, især i Flt., S k e r f a r. Da Stedet ligger ved en
Bæk, er der dog en Mulighed for, at Iste Led kan være Elvenavnet Sker fa,
saaledes som det NE. S. 221 antages om Skjerveim i Vannelven. —
Under-brnget Hougstad er vel opr. 4 H a u k s s t a 8 i r, af Mandsnavnet H a u k r.
110. Troltorod. Udt. tralltore. — Throlterød 1599.
1604.Vt-Trollterød 1593. Throelturud Reg. 2 (Brev fra 1505). Trolterud
1668. Troltoerøed 1723.
Dette underlige, enestaaende Navn synes at være dobbelt sms. Det kan
enten være et opr. Gaardnavn Torød, af opr. Pórðarruð, der har faaet
Forledet Trold-, efter en eller anden Overtro om Stedet, til Adskillelse fra
GN 59. Eller Gaarden kan have faaet Navn efter en Mand af Navnet I’ ó r ð r,
der har været kaldet Troll-Þórðr, eller mulig efter en Kvinde Póra, der
har været kaldet Troll-Póra. Jfr. M u 1 a b i a r il a r u d under «Forsvundne
Navne» ved dette Herreds Slutning og Andebu GN. 70.
111. Ollerod. Udt. dllere.
Antages PnSt. S. 18 at kunne være opkaldt efter Vaale GN. 160.
112. Meum. Udt. meömm. — a Midæime RB. 66. 181. 97.
Midæim RB. 94. Medum 1593. 1604.l/i. Meum 1668. Meeumb
1723 .
M i ð e i m r, sms. med heimr, Mellemgaarden. Gaardeu ligger midt inde
paa Øen, men har vel sit Navn efter Beliggenheden mellem GN. 108. 109 og
GN. 116—119 I denue Form findes Navnet ogsaa i Raade; ellers oftest
Meðaleimr (nu paa Østlandet udt. Mælum"). Se Bd. I S. 328.
113. Hovland. Udt. havlann. — Hofland RB. 67 s. 185
(midtre). 200. 288 s. (nørste). Hofflanndt St. 62. Hoffuland 1593.
Hofflandt 1604. Vi- Hougland 1668. 1723.
Hofland, til et Tempel henlagt Laud, se Indl. S. 50.
114. Hovlaiulteigen. Udt. havlannleien. — Nedre Houffland
Teyen 1668. Nedre Hoflandsteien 1723.
115. Stangeby. Udt. stangeby. — i Stangabv RB. 66 (sondre
ovre). Stangbye 1593. Stangebye 1604.Vi. 1668. 1723.
Stangabýr eller maaske * S t a il g a r b ý r. Hvortil stong kan sigte
i dette Stedsnavn, er ligesaa uvist som ved Ramnes GN. 79. Hvis S tang a
r-býr er det rigtige, kan stong være at forstaa som Persoutilnavn (K. Rygh
S. 64).
116—119. Sem nedre, ovre, mellem og ostre. Udt. sæmm.—
i Sæme DN. IV 116, 1317. RB. 66. 181. i Sææm DN. XI 60,
1378. Semb 1593. 1604.Vi, Vi, Vi- Semb nedre, øvre, mellom, østre
1668. 1723.
S æ m r, hvorom se Oplysningerne til Herredsuavnet Sem. Ligger saa
temmelig midt paa Øen; men da denne er smal og de mellem Sem og Fjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
