Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•266 JARLSBERG OG LARVIKS AMT
liggende mindre Øer. Men en anden Forklaring, der har været givet mundtlig
af S. B., er vistnok troligere. Han antager som opr. Form *Borðerni,
hvis Navnet fra forst af kun har tilhørt den største af Øerne, *Borðernar,
Flt, hvis det har omfattet dem alle tre. Dette afleder han af borð n., i
Betydningen: Rand, Kaut, som dette Ord kan have, især <liøi Kant», og
antager, at Navnet betyder: Øen (Øerne) med den høie Bred. Disse Øer ere
vistnok høiere end de øvrige Øer i denne Del af Fjorden; men det er maaske
sandsynligere, at Navnet sigter til, at disse tre Øer danne den yderste Rand
af Skjærgaarden i dette Herred mod den aabne Del af Kristianiatjorden. Man
skulde have ventet, at Navnet havde været udt. med «tykt» 1; CJdtalen med
1 kan dog vel forklares af, at Navnet har stærk Betoning paa 2den Stavelse.
S. B. sammenligner dette Navn med det svenske Bullaren, Navn paa et Herred
og en Sø i Bohuslen; Herredsnavnet findes skr. i MA : a Bordærnom
DN. II 388, 1387. IV 182, 1334. iBordhærnom DN. XI 68, 1390. i
Bordærne DN. XC 69, 1390. a Bordernom DN. XI 128, 1424. i
Bordherna DN. XI 166, 1444 og lign. paa fl. St. i DN., i Borderne
KB. 387 s. Senere Former ere Bordern, Bollern. Søen Bullaren har sit Navn
efter Herredet (E. Hellquist, Svenska sjönamn S. 75). Af bori) er ogsaa
afledet Elvenavnene Boröa og Byrða (NE. S. 20. 25), og i Sammensætning
forekommer Ordet bl. a. i Baarlog i Leikanger i Sogn (i Bordlaam BK.
33 a. 49 b).
135. Skjælero. Udt. sjæle.
Har alm. været skr. Skjellerøen. Uagtet r nu ikke høres i Udtalen,
hører det vel hjemme i Navner. Jeg kan ikke sige noget bestemt til
Forklaring af dette; maaske kunde man tænke paa *Skeljarøy, sms. med Gen.
af skel f., Skjæl, Musling, hvis dette Ord kunde være brugt i kollektiv
Betydning i Eut.
136. Lindholmen. Udt. linnhålmen. — i Linholmæ RB. 195.
Linholmen DN. IV 130, 1554. Lindholmen 1668. 1723 (da under
Jarlsberg Hovedgaard).
*Lindholmr, sms. med Trænavnet lind.
[137. Maae. — Se Stokke GN. 43],
FORSVUNDNE NAVNE.
i Knutzvallum RB. 185.
Knuts vellir, sms. af Mandsnavnet Knut (K n u t r) og v e 11 i r, Flt.
af vol lr (Indl. S. 87). Se PnSt. S. 162
Kleifueraas RB. 200.
Kleifaråss, sms. med Gen. af kl ei f f., hvorom se Indl. S. 60.
lokiælsrud RB. 231.
Jokelsruö, af Mandsnavnet J ó k e 11. Jfr. Jókelsstaðir under
«Forsvundne Navne» i Borre.
i Kiærre, som kaldes Kiærsbakken (ved Teige) RB. 232.
Kjarr n., Krat (Indl. S. 60).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
