Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•252
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
Ved Resolution af 20/z 1849 gik det over til Nøtterø Tinglag, og ved Resolution
af 21 i2 1872 deltes igjen dette i Nøtterø og Tjømø Herreder og Præstegjeld.
Tjømø Kirke var i den katolske Tid viet til St. Olaf (RB. 67); Præstegaard
nævnes (smst.).
Gaardenes Navne: 1. Rod ovre. Udt. rø. — Rudt St. 68b.
Rod 1593. 1600. Rødt 1604. Vi. Roed 1723.
* R u ð n., Rydning. Rød nedre er GN. 56.
2. Budal. Udt. bu deel. — i Budærdale RB. 185. Budardal
RB. 193. [Bodall NRJ. IV 136. 251], Bwdedal DN. IV 105, 1555.
Bodali St. 69. Budal 1593. 1600. Budali 1604.Vi. Budahl 1664
Buurdal 1723.
Búðardalr, sms. med b ú ð f., Bod (Indl. S. 46).
3. Sandbæk. Udt. sannbækk. — i Sandbæk RB. 67 s. (nørste).
[Sandbett (!) NRJ. IV 135], Sanndbek St. 69. Sandbeck 1593. 1600.
1604. Vi. Sandbech 1664. Sandbæch 1723.
Sandbekk r. «Sandbækken» er et af de inauge Elvenavne, der ere
givne efter det Slags Bund, hvorover Vandet løber. Efter Kartet synes der
ikke at være nogen Bæk ved Stedet.
4. Svelviken. Udt. svælvika. — Swerdtwig NRJ. IV 135.
Sueluig 1593. 1604.Vi- 1625. Sueldug (!) 1600. Suelvigen 1664.
Svvelwigen 1723.
•Sverðvík, samme Navn som Bynavnet Svelviken, hvorom se Strømmen
GN. 22; Sverö- sigter vel til Vikens Form.
5. Glenne. Udt. glænne. — i Glenno DN. XI 176, 1455.
197, 1470. Glemie (o: Glenne) NRJ. IV 135. Glennde St. 62.
Glinde 1593. Giende 1600. 1604.Vi. Glennde 1664. Giende 1723.
Glenna f., se Vaale GN. 147.
6. Gjervaag’. Udt. jælvå (paa Nøtterø skal siges jœ’lvó). —
Gerdaruagh (Akk.) RB. 247. i Giærdawak RB. 288 s. Gærdawagh
RB. 185. [Gierdeueg NRJ. IV 135], Gieruog 1593. 1625. Giereuog
1600. Gieruog 1604.Vi. Giervog 1664. Gienvog 1723.
Geröarvágr. Under det i MA. kun fia Island, rigtignok allerede
fra Landnaamstiden kjendte Kvindenavn G e r ð r (nu paa Bergenskanten Gjær)
anføres PnSt. S. 88 f., tildels under Tvivl, 9 sms. Stedsnavne. Da 4 af disse
have vik eller vágr (Indl. S. 84) soni sidste Led, anser dog O. R. det
rimeligt, at lste I.ed ialfald i disse fire kan være et Appellativ, af ikke paavislig
Betydning. 1 en haandskreven Notits anfører hau dog ogsaa Muligheden af,
at lste Led kan være Elvenavnet Gerðr (endnu bevaret i Formen Gjera),
som sikkert ligger til Grund for no^le sms. Stedsnavne. Det sidste kan efter
Stedforholdene passe ved Gjerevik i Fuse, Gjervik i Hammer og Gjervik i
Askvold; men ved Gjervaag paa Tjømø findes der ingen Bæk. Dette sidste
Navns Oprindelse bliver derfor tvivlsom; det er efter GN. 39 ndfr. dog ikke
usandsynligt, at det kan indeholde Kvindenavnet G e r Ö r. Mulig kunde dog
i Navnene Gerðarvágr og Geröarvik (ialfald i nogle af dem) G e r Ö r
opr. have været Vaagens eller Vikens Navn og denne benævnt saa paa Grund
af Lighed med et iudgjerdet Jordstykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
