Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. TJØMØ
253
7. Bukkeli. Udt. W Meil — Bukkaliidh RB. 193. Buckelid
DN. IV 105, 1555. Bucbeliidt NRJ. IV 135. [Buckeliid NRJ. IV
250], Buckeli 1593. 1600. Buckelij 1604. Vi. Bueheli 1604.
Buchelie 1723.
Bukkalið, af Dyrenavnet b u k k r, Bnk.
8. 9. Sundene sondre og nordre. Udt. sunnane. — i Sundum
RB. 196 (sonste). i Midsundunom RB. 193. Svime (o: Swnne)
NRJ. IV 135. Sundenne St. 62. Søndenn 1593. Sundenn 1600.
1604.Vi, Vi- Sundene søndre, nordre 1668. 1723.
Sund ar, Flt. af sund n., Sund, Overfartssted (Indl. S. 80) Gaarden
ligger ved Yrengen, og Gaardnavnet, sigter til dette Sund, hvis gamle Navn
var G r i n d li o 1 m a s u n d. efter de midt i Sundet liggende Holmer og
Skjær. Bmgs-No. 6 under GN. 9 heder nu Griudliolmen, Brugs-No. 28 Grin
den; om det sidste Navn er saa gammelt, at Holmerne efter det kunne have
havt Navnet *Grindholmar, skal jeg ikke kunne sige.
8, 9.. Stranden. Udt. stra’nna.
10. Kjennemarken.
Jfr. i Tiannom under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
11. Krankere. Udt. fcrålcere. — Kragerudt NRJ. IV 135.
Kragerø 1593. Kragerod 1600. Krageroe 1604.Vi. Kragerøen 1625.
1664. Kragerøed 1723.
Formodentlig opr. *Krákureiðr, Kraakeredet, hvor sidste Led er
reiðr (h r e i ð r) il., Rede. (NG. Mscr.). Kiaakereidet findes som
Gaardnavn i Selje, og Kraakiø i Ibbestad er vistnok samme Navn. Se Ldsbl. 153.
11,3. Hagen. Udt. ha gan.
12. Maagerø. Udt. magere. — [Magtøønn NRJ. IV 135?].
Maurø 1593. 1600. Maugeroe 1604. Vi. Maugerøen 1664. Mougerøe
1723.
Navnet maa vistnok hore sammen med FugleDavnet Maage, Maase (oldn.
m á r, Flt. m á v a r). Stedet ligger ikke paa nogen egen 0, men paa en
Halvo, der ved et smalt Eid hænger sammen med Tjomø. Der kan derfor
være en Mulighed for, at sidste Led ikke er øy, og jeg vilde isaafald
nærmest gjette paa, at Navnets gamle Form har været * M á v a r e i ð r,
Maase-redet, sms. med reiðr (h r e i ð r) n., Rede; Maasereid findes nu i
Folkesproget (se Aasen). I dette Navn kunde v være blevet til g (jfr.
Nutids-formen Stoga af stofa) og -rei ð r afslidt til -re, som antaget ved GN. 11.
Ved denne Forklaring bliver det dog paafaldende, at dette Navn stadig har
Former, som ende paa -(r)ø, -(r)øen, medens man ved GN. 11 ogsaa finder
Former paa -rudt, -rød, som ligger -r e i ð r nærmere. S. B. antager, at den
gamle Form mulig har været *Mågarøy, indeholdende Gen. Ent. af et
eller ukjendt Hunkjønsord, som har været en Sideform til mår m., Flt.
m á v a r, med g i Aflydsforhold til v. Det oftere forekommende Ønavn
Magerøen er da maaske samme Navn. At et saadant Hunkjønsord engang
har existeret, og da vel med den her antagne Betydning, støttes ved, at
O. R. i en Notits har oplyst, et Ønavnet Maaga (Navn paa en liden 0 under
Trondenes Præstegaard) udtales Måja med enstavelses Betoning. S. B.
sammenstiller ogsaa Ønavnene Maagø, Majø med de ovfr. anførte Navne.
12, 11. Odegaarden. Udt. ø’galen.
13. Honerød. Udt. hunere. — i Hunarudhi RB. 59 s. i
Huna-rudi RB. 200 s. Hunnerrudt, Honnerudt St. 64 b. Hunnrødt St. 69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
