Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•256
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
32. Østgaarden. Udt. ø’sstegalen. — Austgaardhen NRJ. IV
136. Østgiordenn St. 69. Oustgaard 1593. 1600. Østgaardt
1604.V, Vi. Østgiordt 1625. Østgaarden (2 Gaarde) 1664. 1723.
*Austrgarðr, Østgaarden. Da Brugene under GN. 31 alle liede
«Østgaarden», har vel GN. 31 og 32 en Tid dannet en Enlied.
33. Kruke. Udt. kruke. — [i Kurken RB. 288, jfr. 781],
Kruke NRJ. IV 136. Krughe 1593. Kruge 1600. 1604.1/. 1664.
1723.
Se Sein GN. 57.
34. Sandø. Udt. sånne. — Sandoy RB. 67. 200. 232.
Sand-øønn NRJ. IV 136. Sandøenn St. 62. 1593. 1600. 1604.Vi. Sannøen
1664. Sandøen 1723.
Sandøy. En 0 ved Østsiden af Vasserland.
35. Færder. Udt. færder. — Ferderøe 1723 (da Underbrug til
GN. 44).
Efter Meddelelse af S. B. har allerede P. A. Munch mundtlig fremsat
den Formodning, at dette Navns gamle Form har begyndt med Fjarð-, af
fjorðr, Fjord, efter Beliggenheden i Kristianiafjordens Munding. Isaafald
kan den nu alm. hørte Udtale med rd ikke være en ægte folkelig Udtale,
men maa skyldes Paavirkning af Skriftformen; man skulde nærmest vente
«tykt» 1 for rd. At en saadan Udtale engang har existeret, synes ogsaa at
fremgaa af en Form af Navnet, der findes hos Peder Clausson. S. B. har
gjort mig opmærksom paa, at denne Forfatter skriver dette Navn «Fiærdeøe
eller Fiellerøe» (Saml. Skrifter. Udg. ved G. Storm. S. 277); den förste af
disse Former tyder paa Oprindelse af f j o r ð r og den sidste paa en Udtale
Fjælerø, med «tykt» 1, som netop vilde svare til en ældre Form * F j a r ð a r ø y.
Dette har da været det gamle Navn paa Øen Store Færder, medens Navnet
Færder først i senere Tid er overført ogsaa paa Lille Færder, en Gruppe af
3 Holmer, som af Omegnens Befolkning kaldes Tristeinen (Hist. Tidsskr.
3 R. II S. 426). Hvis den lier givne Forklaring er rigtig, kan heller ikke
den nu brugte Enstavelsesbetoning være ægte folkelig; den maa være
opkommen, da man optog Udtalen med rd efter Skriftformen, idet man ikke
længere forstod Navnets Oprindelse.
36. Sønsteg’aard. Udt. sø’nnstegal. — i Synstagarde RB. 67.
[Finstegaardhen (!) NRJ. IV 136], Sønndstegaard 1593. 1600.
Synste-gaard 1604. Vi- Sønstegaarden 1664. 1723/
Synztigarðr, den sydligste Gaard; ligger sydligst paa Vasserland.
Jfr. GN. 30. 31. 32. 37. 38.
37. Megaarden. Udt. me galen. — Midgaardhen NRJ. IV 136.
Midgaardenn St. 62. Midgaardt 1593. 1600. 1604 Vi, Vi- 1625.
Mid-gaarden 1664. Medgaarden 1723.
•Miðgarðr, Midtgaarden; jfr. under frg. GN.
38. Oppegaard. Udt. ó’vpegal. — [Offegaerdt NRJ. IV 136],
Oppegaard 1593. 1600. 1604. Vi. Oppegaarden 1664. 1723.
*Uppigarðr, den øvre Gaard; ligger i Nord for GN. 37.
39. Rjornevaag. Udt. bjø’nnvå. — i Biarneruaghenum RB 193.
Biønewog NRJ. IV 135. [Brønnevog (!) NRJ. IV 251], Børnewog
DN. IV 105, 1555. Biørnevog 1593. 1664. Biønneuang (!) 1604.x/i
Biørnewog 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
