Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. TJØLLING
295
1400. Varar hællir RB. 262. [Werille NRJ. IV 132. Virille smst.
249], Warild 1593. 1600. 1604.Vi, Vi- 1625. Warrild 1664. Warild
vestre, østre 1723.
Yararhellir, enestaaende Navn, sms. af h e 11 i r m., Klippehule,
Skjul under en overhængende Klippe (Indl. S. 55), og Gen. af v o r f., Brygge
eller Rad af Stene paa hver Side af en Baadstø (FIt. v a r i r: Baadstø,
Landingsplads). Det sidste Ord maa dog engang have havt en videre Betydning (jfr.
Aasen under Vor m.), og jeg formoder, at Vararhellir har betegnet et
Tilholdssted, hvor en udoverhængende Klippe var Tag, medens opstablede
Stene dannede Væg.
44—46. Løve nedre, mellem og ovre. Udt. løive. — a
Laufuini (nedre) DN. I 310, 1370. a Laufuine DN. XI 72, 1391. a
Lauuine DN. XI 78, 1397. i Laufvine (nedre) DN. XI 78, 1397. til
Lauftionne (nedre) DN. III 468, 1419. [Lvfinæ DN. XII 174, 1439
(efter Afskrift fra 1703)]. Lowenn, Lauenn NRJ. IV 132. 134.
Løuff-11 enn, Loffuenn 1593. Loffuinn, Løffuen 1600. Løffuinn 1604.Vi, Vi, Vi.
Løffuen 1625. Løffue 1664 (2 Gaarde). Løfve nedre (herunder Tvetten,
jfr. GN. 47), mellem, øvre 1723.
L a u f v i n, sms. af 1 a u f n., Løv, her om Løvtræer, og vin. Lauve i
Hedrum er maaske samme Navn, derimod neppe Lauve i Vegaarsheien; se
Hedrum GN. 23. Den nuværende Udtale med øi hænger mulig sammen
med østlandske Kystegnes Udtale øi for au i Fortidsform af stærke Verber,
t. Ex. fløit, frøis for flaut, fraus. Der kan dog vel ogsaa have været en
gammel Sideform af Gaardnavnet, som har havt i-Omlyd (Løy f vin).
47. Tveiten nordre. Udt. tvei’ten. — Tweter NRJ. IV 134.
Tueden 1593. 1600. Thueden 1604.Vi, Vi- Tueden 1668 (2 Gaarde).
Tvetten 1723. — Jfr. den under GN. 44 indgaaede Del, som vel er
Tveiten søndre.
* Þ veit f., se Indl. S. 83. Den nuværende Form er Dat. i best. Form.
48. Slottet. Udt. slåtte. — Slotthet NRJ. IV 134. Slott St.
56. Slottet 1593. Slottitt 1600. Slottet 1604. Vi. 1664. Slotted
1723.
Er her formodentlig at forstaa som best. Form af det i Indl. S. 76 under
slåttr formodede Intetkjønsord Slaatt, med Betydning Slaatteland.
49. 50. Aittersen ostre og vestre. Udt. vøttersen (ogsaa opg.
-sø). — i Vittrixsyni RB. 52 (vesteste). 54 (midtre Gaard og den, som
er næst den vesteste). Vittrixsyni (Akk.) RB. 53. i Asgauts
Vittriss-inne DN. VIII 336, 1440. Vittersøn DN. IV 776, 1512. [Wittersyn
DN. XII 173, 1439 (efter Afskrift fra 1703)]. [Wettersiø DN. XV 6,
1320 (efter Oversættelse fra 1555)]. Wittherßønn NRJ. IV 132.
[Vittherssen NRJ. IV 249], Wittherßøenn, Wethersøenn St. 55 b. 56.
Witterßø 1593. 1600. Wettersøe 1604.Vi, Vi- Wittersøe 1664.
Witter-søe østre, vestre 1723.
Navnet er en Sammensætning med vin. Iste Led maa være Gen. af et
Han- eller Intetkjønsord. Gaarden ligger i Nærheden af et Tjern, og et
gammelt Navn paa dette stikker mulig i det Iste Led. Om dets Form og
Betydning kan man vel neppe danne sig en nogenlunde sikker Mening.
51. 52. Skaara ostre og vestre. Udt. skø’rra, sliärra. —
Schaare, Skorge 1593. Skare 1600. Schare, Scharre 1604.Vi,
Vi-Sehaare 1625. Schorre, Schorren 1664 (2 Gaarde). Schaare 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
