Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•296
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
* S k o r a r, Flt. af skor f., her vistnok i den af Aasen fra Telemarken
anførte Betydning: Hulning, omtrent som et Bækkeløb med Bakker paa begge
Sider (Indl. S. 75). Om Endelsens nuværende Udtale jfr. Stokke GN. 40.
53. Kjær. Udt. Tçær. — i Kærre RB. 49. i Kiærre RB. 51.
Kier NRJ. IV 132. DN. VIII 837, 1547. St. 56 b. 1593. 1600.
1604. Vi. Kiehr 1664. Kier 1723.
Kjarr n., se Vaale GN. 91.
54. Staalaaker. Udt. stålåker (med Hovedtone paa 2den
Stavelse; [dog ogsaa opg. sta tåker]). — Slardaach DN. VIII 837, 1547.
Starkager St. 56. Stolagger 1593. 1600. Stolager 1604.Vi.
Staalagger 1625. Staalager 1664. 1723.
Maaske *Stálaakr, sms. med det gamle Mandsnavn S t á 1 i (se Andebu
GN. 47), «uagtet det 1547, DN. VIII 837, skr. Stardaach og i St. Starkager;
disse ældre Skriftformer kunde lede Tanken hen paa Sammensætning med
Starkaðr; men den nuværende Udtale Stål- (med «tykt» 1) synes vanskelig
at forklare under denne Forudsætning» (PnSt. S. 231). Mulig kan dog den
gamle Form have været *Stálakr og 1ste Led stål n., nu i Folkesproget
Staal, paa fl. St brugt i Betydningen: tæt pakket Stabel, især af utærsket
Koru eller af Hø; ogsaa om det Rum, hvori Korn eller Hø bevares (jfr.
Hjalmsengjar under GN. 40 ovfr. og Staalengen i Asker, Bd. II S. 160).
I Formen Stardaach vil i begge Tilfælde Skrivemaaden med rd bero paa en
i de senere Aarhundreder ikke sjelden Forvexling af «tykt» 1, som er opstaaet
af et opr. 1, med det, der er en Forandring af rð; jfr. t. Ex. Hjol i Vestby,
skr. i Hiolæ RB. 131, men Hiordt St. 4b, lord JN. 474.
55. 56. Haakestad vestre og ostre. Udt. ha hasta. — i
Haka-stadhom DN. III 290, 1372. RB. 51 (østre). 52. 53. DN. II 496,
1422. Hakastad DN. VIII 837, 1547. Hagestadt NRJ. IV 132. St.
56. [Hagestad NRJ. IV 250], Hoggestad 1593. Hagestadt 1600.
1604.Vi, Vi- Hogestad 1625. Haagestad vestre, nordre 1664.
Hagge-stad vestre, østre 1723.
Hakasta öir, se Vaale GN. 61.
57. Rydningen. Kaldes sJcri’verløJcJca.
Daglignavnet synes efter Betoningen at indeholde Familienavnet Scliriver;
der skal have været en Familie af dette Navn i Larvik.
58. Kolsrod. Udt. ko’lsrø. — Koolsrud DN. III 399, 1398.
K o 1 s r u ð, sms. med Mandenavnet Kolr; jfr. Coolsrud under
«Forsvundne Navne» i Sem. Har alm. været skr. Korsrød.
59. Breivei. Udt; brei’vei. — Brevig 1664. Brevey 1723.
*Breiðivegr, den brede Vei.
60. Brekken. Udt. brœ’JcJca.
61. Ommundrød. Udt. o’mmerø. — [Amunderød DN. XV 6,
1320 (efter Oversættelse fra 1555)]. Amundrøed 1723 (da Underbrug
til GN. 64).
*Qgmundarruð; se under «Forsvundne Navne» i Nøtterø Herred.
Samme Udtale af dette Navn ogsaa i Brunlanes (GN. 92).
62. Svenerod1. Udt. sve nerø.
*Sveinaruð, vel af S vei ni, Mandsnavn, Sideform af Svein n. Dette
Navn kan nu ikke paavises brugt uden i et enkelt dansk Exempel (S u i n i
1 Overført til Hedrum Herred som GN. 1S7 der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
